Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Renovering Regler og myndigheder

nyttiggørelse

Også kaldet materialenyttiggørelse, anden nyttiggørelse

Nyttiggørelse er fællesbetegnelsen for enhver behandling af affald, hvor affaldet gør nytte i stedet for at blive skilt af med. Fra et tag omfatter det både de gamle tagsten, der knuses, metallet fra inddækningerne, tagpappen, der bliver til asfalt, og det træ, der brændes med energiudnyttelse. Ordet er en overkategori. Genanvendelse er en af formerne under den, ikke det samme.

Overkategorien og de fire trin

Affaldsbekendtgørelsen definerer nyttiggørelse som enhver operation, hvis hovedresultat er, at affaldet enten opfylder et nyttigt formål ved at erstatte andre materialer, der ellers skulle have været brugt, eller bliver forberedt på at opfylde den funktion. Modstykket i samme paragraf er bortskaffelse, som er defineret som enhver operation, der ikke er nyttiggørelse. De to begreber udelukker altså hinanden, og bilag 5 opregner de konkrete nyttiggørelsesoperationer med koderne R 1 til R 13.

Rækkefølgen står to steder med to forskellige antal trin. Miljøbeskyttelsesloven § 6 b opstiller affaldshierarkiet i fem trin, hvor affaldsforebyggelse er det øverste, og derefter følger forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse og bortskaffelse. Affaldsbekendtgørelsens § 12 gentager hierarkiet for den kommunale affaldshåndtering, men uden forebyggelsestrinnet, så her er der kun fire. Begge steder kan hierarkiet fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis fravigelsen er begrundet i en livscyklusbetragtning.

Under nyttiggørelse ligger materialenyttiggørelse, som er alt bortset fra energiudnyttelse og oparbejdning til brændsel. Genanvendelse er snævrere endnu, for den udelukker udtrykkeligt både energiudnyttelse og opfyldningsoperationer. Det har en konsekvens, der overrasker mange. Knuste tagsten, der køres ud som bundopfyld under en vej eller en plads, er nyttiggjort og endda materialenyttiggjort, men de er ikke genanvendt i bekendtgørelsens forstand, fordi opfyldning selv er defineret som en materialenyttiggørelsesoperation og holdes uden for genanvendelsen.

Hvad der bliver nyttiggjort fra et tag

Sorteringskravene i affaldsbekendtgørelsens § 66 deler byggeaffaldet op i faste fraktioner, og tagmaterialer optræder i flere af dem. Uglaseret tegl står som en selvstændig fraktion, hvor mur- og tagsten nævnes sammen, mens glaserede tegl hører til fraktionen med sanitet og fliser. Jern og metal, stenuld og glasuld har hver deres. Under 1 ton samlet affald fra arbejdet kan virksomheden undlade at sortere i fraktioner, men farligt affald, PCB-holdigt affald, asbestholdigt affald og termoruder skal altid udsorteres, uanset mængden.

Tagpap er ikke nævnt blandt de faste fraktioner, og den nyttiggøres ad en anden vej. AffaldPlus oplyser, at tagpap fra deres pladser køres til Tarpaper Recycling i Horsens og genanvendes til asfaltproduktion. Virksomheden modtager kun tagpap uden tjære, asbest og PCB og med et PAH-indhold under 1.000 mg/kg. Miljøstyrelsens guide om klassificering af tagpap fra marts 2025 forklarer den grænse. Overskrides farlighedskriterierne for PAH, klassificeres tagpappen som farligt affald med EAK-koden 17 03 01, og indeholder den asbest, bliver koden 17 06 06. Det er altså tagpappens indhold, ikke tagets alder alene, der afgør, om materialet overhovedet kan nyttiggøres.

Ordet i regler og på regningen

Ved bygge- og nedrivningsarbejde, der frembringer mere end 1 ton affald, skal bygherren anmelde affaldet til kommunen, inden arbejdet går i gang. Formålet med bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde er udtrykkeligt, at problematiske stoffer udsorteres, og at affaldet materialenyttiggøres. Ved nedrivning af mindst 250 kvadratmeter etageareal skal arbejdet ske som selektiv nedrivning, og ressourcescreeningen skal vurdere, om materialerne kan genbruges, forberedes til genbrug, genanvendes eller nyttiggøres.

Der er også en økonomisk forskel. Efter Skattestyrelsens juridiske vejledning har affaldsafgiften siden 2010 været 475 kr. pr. ton affald, der afleveres til deponering, mens afgiften på forbrænding er lagt om til en energiafgift. Affald, der nyttiggøres, rammes ikke af deponeringsafgiften, og det er en af grundene til, at et tilbud på et tagarbejde kan variere kraftigt afhængigt af, hvilken fraktion materialet ender i.

Det skal du være opmærksom på

  • Nyttiggørelse og genanvendelse er ikke synonymer, selv om de bruges i flæng. Skriver et tilbud eller en affaldsrapport, at materialet nyttiggøres, står der ikke, om det bliver til nye byggematerialer, til vejopfyld eller til varme.
  • Tagpap kan kun komme videre til asfaltproduktion, hvis den er fri for tjære, asbest og PCB og ligger under modtagerens PAH-grænse. Gammel tagpap fra før bitumen afløste kultjæren kan ende som farligt affald i stedet.
  • Grænsen på 1 ton fritager kun for sortering i fraktioner. Asbest og andet farligt affald skal udsorteres, selv om taget er lille.

Se også

  • bortskaffelse. Det modsatte begreb i loven, defineret som alt det, der ikke er nyttiggørelse.
  • deponering. Den sidste udvej, når affaldet hverken kan nyttiggøres eller brændes.
  • byggeaffald. Den samlede kategori, tagets affald hører under.
  • farligt affald. Den del af affaldet, der aldrig følger den almindelige rangorden.
  • bortskaffelse af tagpap. Den konkrete vej for tagpappen fra tag til modtageanlæg.
  • genbrugstagsten. Det trin over genanvendelse, hvor stenene bruges igen som sten.

Kilder