Tagordbogen Skader og renovering Renovering
opskalning
Opskalning bruges om det at bygge et nyt lag lister og lægter op oven på et eksisterende tag, så den nye tagdækning får underlag, uden at det gamle tag pilles af. Fagsproget kalder arbejdet en tag-på-tag-løsning og bruger ordene afstandslister og lægter om selve opbygningen. Ordet skal ikke forveksles med opskalkning, som betyder noget helt andet.
Ordet står ikke i fagbøgerne
Opskalning er et ord, man hører på pladsen og læser i tilbud, men det er ikke lykkedes at finde det i en teknisk anvisning eller en byggeordbog i denne betydning. BYG-ERFA behandler emnet i erfaringsbladet om tag-på-tag-løsninger, blad (47) 23 03 19, og bladet skriver konsekvent om nye afstandslister og lægter. BYG-ERFA's egen ordbog har derimod opslagsordet opskalke, som betyder at sætte et kileformet træstykke, en skalk, på spærets tagfod for at give taget et lille svaj. Det er den betydning, Slots- og Kulturstyrelsen bruger i hæfterne om bygningsbevaring, hvor opskalkningen er svajet lige over tagfoden, og hvor en ændring af den kræver styrelsens vurdering på en fredet bygning.
De to ord ligner hinanden, og forvekslingen er ikke uskyldig. Beder en bygherre om opskalning, mens tømreren hører opskalkning, taler den ene om et helt nyt lag lægter over hele fladen, og den anden om en kile ved tagfoden. Ordbogen har begge ord med, fordi begge bliver brugt, men opskalkning er det, der kan dokumenteres i fagsproget.
Sådan bygges laget op i praksis
Fremgangsmåden er den samme, uanset hvad den kaldes. Der lægges lægter på langs af det gamle tag og skrues gennem tagfladen ned i de gamle lægter, hvorefter der lægges lægter på tværs, så der opstår et gitter at fastgøre den nye dækning i. Gør Det Selv beskriver metoden på et bølgeeternittag, hvor de langsgående lægter kan ligge nede i bølgedalene, og hvor fladen rettes op med snor og klodser, inden tværlægterne sættes. Den nye tagfod skal flugte sternen, og de nederste gamle plader løsnes og skubbes op, så de ikke stikker længere ud end det nye tag.
Lægterne er ikke ligegyldige. Bolius' fagekspert henviser til Brancheaftale om taglægter fra 2011 og skriver, at der i de fleste tilfælde er krav om CE-mærkede lægter i styrkeklasse C18, tidligere kaldet T1, i dimensionen 38 gange 73 millimeter, og at kravene gælder de lægter, der lægges nye eller omlægges.
Det gamle tag bliver undertag, og det er her problemerne sidder
BYG-ERFA's erfaringsblad opregner en række problemer med løsningen. Vandet ledes forkert fra den gamle tagflade ved ovenlysvinduer, kviste, skorstene og rørgennemføringer, og der opstår nye utætheder, netop dér hvor afstandslister og lægter bores igennem. Ventilationen af tagrummet kan blive nedsat, tagrenderne kommer til at sidde for lavt i forhold til den nye tagflade, og hældningen kan være for lav til den nye dækning. Dertil kommer den øgede egenvægt, som kan give deformation og svigt, for eksempel over vinduespartier, og at underliggende skader som råd og skimmel ikke bliver udbedret, fordi ingen har set dem. BYG-ERFA bemærker udtrykkeligt, at løsningerne i nogle tilfælde markedsføres uden oplysning om disse forhold.
Bygningsreglementet spiller også ind. Ved ombygning skal energibesparelser gennemføres i det omfang, de er rentable, og BR18 § 275 regner en ombygning for rentabel, når årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33. Ved udskiftning af en bygningsdel skal kravene i § 279 overholdes uanset rentabilitet, jævnfør § 277. Om et konkret projekt er det ene eller det andet, afgøres i den enkelte sag, og manglende rentabilitetsberegning af efterisolering står på BYG-ERFA's liste over det, der går galt.
Det skal du være opmærksom på
- Er det gamle tag asbestholdigt, bliver asbesten liggende under det nye tag. BYG-ERFA nævner både det og de arbejdsmiljøproblemer, der opstår, når der bores og tilpasses i asbestholdige plader omkring kviste og ovenlys.
- Hver skrue er et nyt hul i det lag, der fremover skal fungere som undertag. Det gamle tag blev aldrig projekteret til den rolle.
- Brug ordet tag-på-tag-løsning i skriftlig kommunikation med håndværker og kommune. Opskalning kan læses som opskalkning, og de to ting koster ikke det samme.
Se også
- tag-på-tag-løsning. Fagsprogets navn for netop denne renovering.
- opskalkning. Kilen ved tagfoden, som ordet forveksles med.
- afstandsliste. Listen, der skaber luft og fastgørelse under lægterne.
- lægte. Underlaget, som den nye dækning hænges eller skrues på.
- asbestholdige tagplader. Det, der bliver liggende, når man ikke tager taget af.
- energikrav ved renovering af tag. Reglerne om efterisolering og rentabilitet.
Kilder
- Tag-på-tag-løsninger, erfaringsblad (47) 23 03 19, BYG-ERFA. https://byg-erfa.dk/tag-paa-tag-loesninger (hentet 31. august 2026, offentligt uddrag)
- Opskalke, ordbog, BYG-ERFA, med henvisning til Ulrik A. Hovmand, Illustreret byggeordbog, Huset Hovmand, 1998. https://byg-erfa.dk/ordbog/opskalke (hentet 31. august 2026)
- Tagværker, faglige retningslinjer for byggesager om fredede bygninger, Slots- og Kulturstyrelsen. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Faglige_retningslinjer/4_Tage/4.1_Tagvaerker.pdf (hentet 31. august 2026)
- Skifertage, Information om Bygningsbevaring, Slots- og Kulturstyrelsen. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Gode_raad_om_vedligeholdelse/4.8_Skifertage.pdf (hentet 31. august 2026)
- Nyt tag oven på det gamle, Gør Det Selv. https://goerdetselv.dk/tag/nyt-tag-saadan-laegger-du-nyt-tag-oven-paa-det-gamle (hentet 31. august 2026)
- Tagrenovering, brevkassesvar af fagekspert Christina Schjervig, Videncentret Bolius, 3. oktober 2023. https://www.bolius.dk/tagrenovering-99108 (hentet 31. august 2026)
- Bygningsreglementet BR18, §§ 274 til 279 om energikrav ved ombygninger og udskiftning af bygningsdele. https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/11/krav/274_279/ (hentet 31. august 2026)