Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagformer Tegl og betontagsten Skifer Tagkonstruktion

opskalkning

Også kaldet skalk, svaj ved tagfod, at opskalke, opskalket tagfod

Opskalkning er det lille udadgående svaj forneden på en tagflade, hvor de nederste rækker tagsten ligger med lavere hældning end resten af taget. Svajet skabes med skalke, kileformede træstykker, der sættes på spærene ved tagfoden. Detaljen er almindelig på ældre danske tegltage, og den kan både være med til at føre vandet ud over gesims og facade og give tagfladen sit karakteristiske knæk.

Hvorfor taget opskalkes, og hvem der siger hvad

Kilderne er ikke enige om formålet. BYG-ERFAs ordbog gengiver Illustreret byggeordbog, hvor skalken beskrives som et træstykke, der giver taget et lille svaj, altså først og fremmest et udtryk. Samme ordbog har et andet opslag, hentet fra Bevaringsguide for bedre byggeskik-huse, hvor skalken defineres som selve svajet og har den funktion at føre regnvandet ud over gesims, spærender og facader. Lex nævner begge dele og skriver, at opskalkningen har æstetisk, men også praktisk betydning ved at løfte tagdækningen ud over en gesims. Slots- og Kulturstyrelsen giver i sine faglige retningslinjer for tagværker den funktionelle forklaring, at tagskægget får en lavere hældning, hvorved regnvandet ledes længere væk fra facaderne, men i retningslinjerne for tegltage gives en konstruktiv forklaring i stedet. Her bruges skalken, hvor spæret er tappet til den tværgående bjælke et stykke fra bjælkeenden, og taget alligevel skal føres ud forbi facadeflugten. Bemærk også, at ordet skalk i praksis dækker to ting, nemlig træstykket og det svaj, træstykket giver.

Sådan udføres den

Skalkene fastgøres på spærene ved tagfoden, og hvis taget er opskalket, sidder lægterne fast på skalkene, ikke direkte på spæret. Slots- og Kulturstyrelsen peger på det klassiske håndværksproblem, at overgangen let bliver til et markant knæk, og anbefaler at undgå at placere en lægte lige oven på mødet mellem skalk og spær. I styrelsens informationsblad om undertage til tegltage skærpes det til, at opskalkningen ikke må forløbe i et enkelt, skarpt knæk, men skal rundes jævnt. Tømrerfaget skelner mellem lige og buet skalk, hvor den buede bruges, når flere rækker tagsten skal med i overgangen. På nyere tegltage laves svajet ofte uden egentlig skalk. Randers Tegl beskriver i vejledningen til Højslev Tagfodselement en tagfod med svaj, hvor den nederste lægte simpelthen forhøjes med en liste på 15 til 20 mm, eventuelt med en 38 x 56 mm lægte monteret på kant.

Undertag, fredede bygninger og de tage, der ikke kan opskalkes

Et nyt undertag løfter tagfladen, ifølge Slots- og Kulturstyrelsen typisk 2 til 5 cm, og styrelsen skriver, at det smukke svaj ofte drukner lidt ved den lejlighed. På fredede bygninger stiller styrelsen derfor krav om, at der udføres en prøve på opskalkning af tagfoden, så der ikke opstår et synligt knæk, og prøven skal godkendes af tilsynet, inden resten udføres. Har taget et svaj i forvejen, skal det bevares, og taget må ikke pludselig få udhæng. Skifertage kan derimod ikke opskalkes. Styrelsens informationsblad om skifertage skriver, at skifer ikke egner sig til opskalkede tage, og at et skifertag i stedet må være helt plant og føres ud over facaden med et kraftigt udhæng, hvilket er en af grundene til trempelkonstruktionen.

Det skal du være opmærksom på

  • Ved lave taghældninger kan svajet blive et vandproblem i stedet for en løsning. Randers Tegl skriver, at deres tagfodselement ikke kan anvendes ved taghældning under 25 grader, og at der under 25 grader, især ved opskalket tagfod, kan dannes bagfald i overlapningen mellem undertag og tagfodselement.
  • Opskalkning er ikke et fritstående valg af udseende. Rører du ved den på en fredet bygning, er det en ændring af tagværkets udformning, som Slots- og Kulturstyrelsen skal vurdere på linje med ændringer af hanebånd.
  • Producentsider og rådgivningssider bruger ordet bredere end de bevarende kilder og taler også om opskalkning ved keler og grater og under tagpap og zink. Den brug er ikke dækket af de anvisninger, der er henvist til her.

Se også

  • tagfod. Det sted på taget, hvor opskalkningen sidder.
  • skalk. Selve det kileformede træstykke, svajet laves med.
  • tagskæg. Tagets nederste, fremspringende del, som svajet former.
  • gesims. Det murede fremspring, opskalkningen typisk fører vandet ud over.
  • tagfodselement. Den præfabrikerede tagfod, der har en grænse ved 25 grader.
  • skifertag. Tagtypen, der ifølge Slots- og Kulturstyrelsen ikke kan opskalkes.

Kilder