Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

kuppeltag

Et kuppeltag er et tag, hvis flade buer i to retninger på én gang, så det får form som en halvkugle eller en løg. Det sidder næsten altid over et tårn, et trappetårn eller et afskåret hjørne på en etageejendom, og det er sjældent en muret kuppel. I dansk byggeri er kuppeltaget som regel en tømmerkonstruktion, hvor formen er skåret til uden på lige spær og derefter beklædt med kobber, zink eller skifer.

Ordet bruges bredere, end de fleste tror

Grundejernes Investeringsfonds tagkompendium fører kuppeltaget som en speciel tagform ved siden af buetaget og shedtaget og beskriver det som et halvkugleformet tag, der ofte ses på de skråt afskårne hjørner på etageejendomme fra 1870 til 1900. Den beskrivelse rammer den mest almindelige danske forekomst, men den er for snæver. Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet i sine fredningsbeskrivelser om langt ældre bygninger, for eksempel om Hesselagergård fra 1538, hvor både trappetårnet og de to ottekantede hjørnetårne har zinkklædte kuppeltage. Bolius' oversigt over tagformer nævner slet ikke kuppeltaget, kun tøndetaget. Går man til Lex.dk, betyder kuppel noget helt tredje, nemlig en ribbeløs hvælving over et rum med rund eller elliptisk grundplan, altså en bærende konstruktion og ikke en tagform. I Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om tårntage og spir hedder de krumme tårntage løgkuppelspir. Endelig bruger producenter og byggemarkeder ordet kuppel om noget helt fjerde, nemlig et ovenlys af akryl til flade tage. Velux kalder det en ovenlyskuppel og angiver den til taghældninger fra 0 til 15 grader. Det er et vindue, ikke en tagform.

Formen skæres uden på lige spær

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, at hovedkonstruktionen under et krumt tårntag udføres med retlinede spær efter samme principper som under et almindeligt tårntag. Kurven laves ovenpå, enten med planker skåret til efter kuplens profil eller ved at påsætte kileformede træstykker, en skalk ad gangen. Tagets gratspær samles foroven om kongen, og har kuplen en åben del med udsyn eller klokker, kaldes den lanternen. Fordi kupler sidder højt og frit, er vindlasten den dimensionerende påvirkning, ikke egenvægten. Suget virker også opad, og styrelsen skriver, at der lokalt omkring kanter kan forekomme sug i størrelsesordenen 2,0 kN pr. kvadratmeter, som beklædning og inddækninger skal kunne optage. Hæftet regner efter DS 409 og DS 410. De standarder er i dag afløst, og bygningsreglementet henviser til Eurocodes med nationale annekser.

Tagsten kan ikke lægges på en kuppel

Hældningen på et kuppeltag ændrer sig hele vejen fra foden til toppen, hvor den nærmer sig nul. Derfor falder tegl ud som mulighed. Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer for tegltage kræver mindst 40 graders hældning for et understrøget tegltag og mindst 25 til 30 grader for et tegltag med fast undertag. Tilbage står metal på bræddeunderlag, skifer på lægter og spån. Skifer lægges på spir, tårne og andre stejle flader i enkeltdækning frem for dobbeltdækning, netop fordi enkeltdækning lettere kan føje sig efter tagets form, og skældækning med afrundet underkant bruges af samme grund. Metal lægges i stående false, og kobber har historisk været det foretrukne materiale på kupler og spir, men zink findes lige så ofte.

Det skal du være opmærksom på

  • Kobber ovenover og zink nedenunder er en dyr kombination. Slots- og Kulturstyrelsen advarer direkte mod det. Kobberioner følger regnvandet fra kuplen ned i tagrender og nedløb af zink og tærer dem op på kort tid, fordi kobber ligger over zink i den elektrokemiske spændingsrække. Den omvendte rækkefølge er uproblematisk.
  • Den indklædte konstruktion sveder. Solen varmer metalpladerne op, og der dannes kondens mellem pladernes bagside og træværket. Styrelsen anbefaler, at bræddebeklædning under metaltage lægges med 2 til 3 cm mellem brædderne, så fugten kan fordampe, og at murremme og fodpunkter kan udluftes. Fodpunkterne er det sted, hvor råd og svamp oftest sætter ind.
  • Levetidstal på en kuppel er gætværk. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage angiver en forventet levetid for kobbertage og viser på samme side to samtidigt opførte historicistiske hjørnespir, hvor det ene måtte skiftes, mens det andet stadig holdt. Fordi man ikke kan gå på en kuppel, anbefaler styrelsen i stedet et grundigt bygningssyn af tæthed og inddækninger mindst hvert femte år, ofte fra lift.

Se også

  • buet tag. Overbegrebet. Kuppeltaget er den dobbeltkrumme variant.
  • tøndetag. Den enkeltkrumme form, som kuppeltaget ofte forveksles med.
  • spir. Den spidse afslutning, der på tårne tit sidder oven på kuplen.
  • tagrytter. Kuplen eller spiret, der står på tagryggen i stedet for på sit eget tårn.
  • skældækning. Skifer med afrundet underkant, som kan følge den krumme flade.
  • galvanisk tæring. Grunden til at kobberkuppel og zinktagrender ikke bør kombineres.
  • ovenlyskuppel. Producenternes kuppel, som er et ovenlys og ikke en tagform.

Kilder