Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Tagkonstruktion

tagværk

Også kaldet tagkonstruktion

Tagværket er den bærende konstruktion, der giver tagfladen dens form og fører tagets vægt ned i muren. BYG-ERFAs byggeordbog definerer tagværk som tagets bærende konstruktion, og Lex, Danmarks Nationalleksikon, som alt hvad der hører til tagets opbygning fraset tagbeklædningen. I dansk sammenhæng er tagværket næsten altid af træ, og ordet hører hjemme i restaurerings- og bevaringssproget.

Nærbillede af tagkonstruktion set indefra med spær, lægter og en stor bolt i en betonstøtte.
Nærbillede af tagkonstruktion set indefra med spær, lægter og en stor bolt i en betonstøtte.
Nybygget tagkonstruktion set indefra med spær, hanebånd og undertag af banevare.
Nybygget tagkonstruktion set indefra med spær, hanebånd og undertag af banevare.
Nærbillede af gammelt spær eller bjælke på loftet, hvor tømmerets bredde måles med tommestok.
Nærbillede af gammelt spær eller bjælke på loftet, hvor tømmerets bredde måles med tommestok.

Foto: Compara

Hvor grænsen går

Definitionerne trækker grænsen ved tagbeklædningen. Tagsten, skifer, tagpap og plader er ikke en del af tagværket, mens spær, remme, hanebånd, bjælkelag og lægter er. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i retningslinjerne for tegltage, at et tegltag består af et tagværk beklædt med tagsten, altså den snævre betydning.

I styrelsens retningslinjer for tagværker glider ordet alligevel udad. Her kaldes tagværket den vigtigste del af bygningens klimaskærm, og under overskriften tagværkets betegnelser gennemgås både det ydre med tagflader, rygning, grater, skotrender og tagskæg og det indre med spær og lægter. Samme udgiver bruger altså ordet både om tømmerkonstruktionen alene og om hele taget. Får du et tilbud, hvor der står tagværk, er det derfor værd at få skrevet ind, om tagbeklædningen er med.

Tagværk eller tagkonstruktion

De to ord betyder det samme. Grundejernes Investeringsfond skriver direkte, at tagkonstruktionen også kaldes tagværket. Forskellen ligger i, hvem der bruger hvilket ord. Slots- og Kulturstyrelsen har tagværk som titel på sine faglige retningslinjer for fredede bygninger, og ordet står tæt i bevaringslitteraturen. I bygningsreglementets bekendtgørelsestekst optræder ordet tagværk derimod slet ikke. Her hedder det tagkonstruktion, blandt andet i kravene til U-værdier og linjetab. Møder du ordet tagværk i et brev fra en myndighed, handler sagen som regel om en fredet eller bevaringsværdig bygning.

De typiske konstruktionstyper

Slots- og Kulturstyrelsen opregner otte typiske typer. Sule- og højremskonstruktion findes typisk på bindingsværksbygninger. Styrtrums- og spærfagskonstruktion findes på både bindingsværk og grundmur. Trempel-, københavner-, mansard- og gitterspærkonstruktion findes typisk på grundmurede bygninger, og gitterspærkonstruktionen er den nyeste af dem. Fælles for dem alle er spær, der forneden hviler på grundmur, stolper eller en tagrem, og som foroven mødes og støttes på hver sin måde. Et traditionelt tagværk er samlet med tømmersamlinger uden metalbeslag, og træet er typisk fyr, mens ældre tagværker også kan være af eg. Fordi tørt og ubehandlet træ holder længe, er tømmer ofte blevet genbrugt, og dele af et tagværk kan derfor være ældre end huset.

Hvad der går galt

Skaderne falder i to grupper. De statiske opstår, når for eksempel spærfoden skrider ud af sin position og belaster murværk eller gesims mere, end materialet kan bære. Ombygninger og velmente forstærkninger kan i sig selv have ændret statikken, så kræfterne ikke længere fordeles hensigtsmæssigt. Styrelsen peger på, at træ og træ arbejder ens, mens træ og stålbeslag arbejder forskelligt. Materialeskaderne skyldes næsten altid fugt, der giver råd, svamp og insektangreb, og de sidder oftest i spærfødder, tagrem, kehlspær, gavlspær og omkring gennembrydninger og inddækninger.

Det skal du være opmærksom på

  • På en fredet bygning er tagværket ikke frit tømrerarbejde. Slots- og Kulturstyrelsens praksis er at bevare så meget af det oprindelige tagværk som muligt, geometrien skal som udgangspunkt opretholdes, og der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til lasker eller sømbeslag. Betingelserne kan omfatte, at der ikke må bruges trykimprægneret træ, og at defekt tagtømmer skal udbedres med samme dimensioner og samme træsort.
  • Fuld udskiftning af tagværket tillades som udgangspunkt kun, hvis der er dokumenteret meget omfattende skader, eller hvis det er dokumenteret, at det eksisterende tagværk oprindeligt er fejldimensioneret, og forstærkning ikke er mulig.
  • Gammelt træ kan se dårligt ud uden at være skadet. Styrelsen advarer mod hurtige tilstandsvurderinger og gør opmærksom på, at gamle tagværker ofte er af træ med stor kerneandel, som er svært at skaffe i store dimensioner i dag.

Se også

  • spær. Det skråtstillede tømmer, som hele tagværket er bygget op omkring.
  • spærfag. Det enkelte tværsnit af tagværket, som konstruktionstypen navngives efter.
  • tagrem. Det langsgående tømmer, spærene hviler af på forneden.
  • trempelkonstruktion. En af de otte typer, hvor tagremmen ligger på lodrette trempler.
  • gitterspær. Den nyeste tagværkstype, som fra 1950'erne afløste de tømrede spærfag.
  • fredet bygning. Bygningstypen, hvor ordet tagværk oftest optræder i en byggesag.

Kilder