Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Tagkonstruktion

pyramidetag

Også kaldet teltag, telttag

Et pyramidetag er et tag, hvor fire tagflader hælder ud mod hver sin facade og mødes i ét punkt i toppen. Der er ingen tagryg og ingen gavltrekant, kun fire grater, der løber fra toppunktet ned til hvert sit hjørne. Formen kendes bedst fra bungalowen, men bruges også på tårne, pavilloner, garager og carporte.

Grænsen mod valmtaget er ikke skarp

Kilderne beskriver den samme form, men de sætter grænsen forskellige steder. Byggeriets Regler definerer pyramidetag som et pyramideformet tag med fire tagflader afsluttet i en spids uden tagryg. BYG-ERFA's ordbog, som gengiver Ulrik A. Hovmands Illustreret byggeordbog fra 1998, nøjes med formuleringen tag med pyramideform og tilføjer, at det også kaldes telttag. Samme ordbog definerer valmtag som et tag med fald til fire sider, og et pyramidetag opfylder den definition. Bolius går den anden vej og strammer den, så alle fire tagflader skal være lige lange og have samme hældning. Følger man Bolius, er en bygning med rektangulær grundplan aldrig et pyramidetag, for så mødes fladerne i en kort rygning. Følger man Hovmand, er pyramidetaget bare det tilfælde af valmtaget, hvor rygningen er skrumpet til et punkt.

Stavemåden skifter også. Hovmand og BYG-ERFA skriver telttag med to t'er, altså tag formet som et telt, mens teltag er den form, der oftest ses på byggemarkedernes og tømrervirksomhedernes sider. Bolius og Byggeriets Regler bruger kun ordet pyramidetag.

Fire grater og intet gennemgående spærfag

Hjallerup Spærfabriks vejledning i opstilling af valmspær beskriver, hvordan et valmparti sættes op. Tagfladerne mødes over en grat, valmspærene slutter mod graten med overside i flugt, og stikspærene stilles fra rem op mod graterne. Vejledningen starter opstillingen med et normalspær en halv bygningsbredde inde. Netop det trin falder væk på et kvadratisk pyramidetag, hvor de to valmpartier støder direkte sammen. Taget består derfor stort set kun af grater, valmspær og stikspær, og lasten fra graterne skal føres ned i bygningen på anden vis end gennem en række ens spærfag.

Alle sten ender ved en grat

På en teglhængt tagflade betyder pyramideformen, at hver eneste sten enten skal skæres mod en grat eller ligge i en række, der gør det. Både V. Meyer og Randers Tegl skriver, at alle sten skal bindes i øverste række langs mørtelfrie rygninger og grater, og at skæring skal ske på fast underlag, ikke på taget. V. Meyer skriver desuden, at rygninger og grater på falstagsten altid skal lægges mørtelfrit, og at der skal være ventilationsåbning ved både tagfod, kip, skotrender og grater svarende til mindst 200 kvadratcentimeter fri spalte pr. løbende meter ved husbredder op til 8 meter. På et pyramidetag er der ingen kip at tage den øvre udluftning i, og der er heller ingen gavl at sætte riste i. Luften skal ind ved tagfoden hele vejen rundt og ud gennem graterne og toppunktet.

Det skal du være opmærksom på

  • Oplægningsvejledningerne beskriver graten, hvor den møder en rygning. V. Meyer skriver, at graten mod tagrygningen afsluttes med en valmklokke. Punktet, hvor fire grater mødes uden rygning, står der ikke noget om, og løsningen aftales derfor konkret med leverandøren, ofte som en tilpasset formsten eller en afdækning i metal.
  • Bungalowens pyramidetag har lav hældning. Bolius skriver, at originaltagene var dækket af skifereternit eller tagpap, og at hældningen udelukkede opbevaring på loftet. Grundejernes Investeringsfonds kompendium om taget beskriver det samme, nemlig et lavt tag af tagpap, og tilføjer, at tage med højere hældning kan være beklædt med tegl. Skal et sådant tag lægges om i tegl, er hældningen sjældent stor nok uden at hele taget hæves. Gamle eternitplader kan desuden være asbestholdige.
  • Historiske Huses stilblad om funkisbungalowen anbefaler, at taget fremstår med en plan overflade, og at bølgeeternit og lignende profilerede plader undgås, fordi de slører husets skarphed. Er huset bevaringsværdigt eller omfattet af en lokalplan, kan valget af tagmateriale være bundet.

Se også

  • valmtag. Overbegrebet, altså tag med fald til fire sider, som pyramidetaget er et særtilfælde af.
  • helvalm. Valmen ført helt ned til tagfoden. Er huset kvadratisk, bliver resultatet et pyramidetag.
  • grat. Den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, som pyramidetaget har fire af.
  • gratspær. Spæret i graten, som valmspær og stikspær støder imod.
  • valmklokke. Formstenen, der lukker punktet, hvor rygning og grater mødes på et valmet tag.
  • tagform. Tagets overordnede geometri og de øvrige former, pyramidetaget kan sammenlignes med.

Kilder