Tagformer
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
B
- brandkam● En brandkam er den del af en brandvæg eller brandsektionsvæg, der føres op over tagfladen, så ilden ikke kan springe hen over taget.
- buet tag● Buet tag er en tagform med krum tagflade. Ordet dækker både halvtøndeformen og alle andre tage, hvor fladen buer i stedet for at ligge plant.
- built-up-tag● Fladt tag fra 1950'erne og 1960'erne med tagdækning af flere tynde lag tagpap lagt i varm bitumen og afsluttet med et lag sten.
E
F
- femte facade● Fagjargon for taget som bygningens femte side. Udtrykket står ikke i Bygningsreglementet, og branchen bruger det i to modsatte betydninger.
- fladt tag● Fladt tag er dagligsprog for et tag med så lille hældning, at det ser vandret ud. Det udføres ikke uden fald, og ingen kilde sætter en fast talgrænse.
- frontispice● Trekantet eller buet prydgavl af antik oprindelse, enten over bygningens midterparti eller som lille felt over et vindue eller en kvist.
G
- gavl● Husets endevæg, som tagfladerne afsluttes imod. Ordet bruges både om hele væggen og om trekanten øverst mellem de to tagflader.
- gavlkam● Gavlkammen er gavlmurens øverste del, ført op over tagfladen og afdækket foroven, som regel med tagsten lagt i mørtel.
- gavlkvist● Kvist hvis front står i plan med facaden, så den læses som en del af muren og ikke som en opbygning på tagfladen.
- gavltag● Tag hvis tagflader ender mod lodrette gavle i stedet for valm. I praksis det samme som et saddeltag, men ordet bruges også om halvvalm.
- gavltrekant● Den trekantede del af gavlen mellem de to tagflader. Den kan være muret op eller bygget let, og tagrummet ventileres ofte gennem den.
- gavludhæng● Tagets udhæng ved gavlen. Det bæres normalt af taglægter, der krager ud forbi gavlspæret, og størrelsen er sat af en beregning.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
H
- hældningstag● Hældningstag er tagpapbranchens ord for tag med hældning mellem 1:5 og cirka 1:1. I dagligsprog betyder ordet blot et tag, der ikke er fladt.
- halvtag● Tag med kun én tagflade, typisk bygget op ad en højere mur. Ordet bruges også om selve den åbne overdækning under taget.
- halvvalm● Valm, hvor kun den øverste del af gavlen er skåret af og dækket af tagfladen. Resten af gavlen står som mur eller træbeklædning.
- hanebåndsloft● Loftrummet over hanebåndene, hvor gulvet hviler på hanebåndene. Kaldes også spidsloft. Skal ventileres, og gulvet må kun belastes let.
- hanebåndstag● Saddeltag båret af hanebåndsspær, så tagetagen kan udnyttes. Ventileres fra tagfod til kip i begge sider, forbi skunk, skråvæg og spidsloft.
- heltag● Tag med to tagflader, der falder til hver sin side fra tagryggen. Det ældre ord for saddeltag, mest brugt i fredningssager og i ordet heltagskvist.
- helvalm● Valm, der føres hele vejen ned til tagfoden, så huset slet ingen gavltrekant har. Alle fire sider er tagflade.
K
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- københavnertag● Københavnertaget er en næsten flad tagflade afsluttet med stejle tagflader ned mod facaderne. Formen opstod af en paragraf i Københavns byggelov.
- kragtræer● Egetræspar, der rider over stråtagets rygning og klemmer mønningen fast. Stavemåden uden e er den, bevaringslitteraturen bruger.
- kuppeltag● Kuppeltag er et halvkugleformet tag med dobbeltkrum flade, kendt fra tårne og fra de afskårne hjørner på etageejendomme fra historicismen.
- kvartvalm● Valm, hvor kun den øverste spids af gavltrekanten er skåret af og dækket af tagfladen. Den mindste af de tre valmtyper.
- kvist● En kvist er en udbygning i tagfladen med en front, to flunker og sit eget tag, som giver lys, loftshøjde og gulvareal i tagetagen.
L
M
- m-formet tag● To eller flere saddeltage bygget sammen side om side, så tagfladerne mødes i en rende og profilet danner et M.
- mansardetage● Mansardetagen er etagen bag mansardtagets stejle nedre tagflade. I BBR tælles den med i antal etager og regnes normalt ikke som tagetage.
- mansardtag● Mansardtaget er et knækket tag med en stejl nedre tagflade og en flad øvre. Knækket giver plads til en brugbar tagetage.
- modfaldstag● Tagform hvor de to tagflader hælder indad mod hinanden i en V-form, så vandet samles i en lavning midt over huset i stedet for ved facaderne.
- mønning● Afdækningen øverst på et stråtag, hvor de to tagflader mødes. Udføres traditionelt med halm, lyng, tang eller græstørv, ofte holdt af kragetræer.
O
P
R
S
- saddeltag● Saddeltaget er den almindeligste danske tagform med to skrå tagflader, der mødes i tagryggen. Kilderne er uenige om, det skal være symmetrisk.
- shedtag● Shedtaget er et savtakket tag med skiftevis stejle og skrå tagflader. Den stejle flade er glas og vender som regel mod nord.
- skalk● Kileformet træstykke på spærets nederste ende, der giver tagfladen et udadgående svaj og løfter tagdækningen ud over gesimsen.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skråvæg● Skråvæggen er den skrå flade i en tagetage, der følger tagfladen indvendigt. Bygningsreglementet regner den som tagkonstruktion, ikke som ydervæg.
- skunk● Skunk er det lave rum bag skunkvæggen i en udnyttet tagetage, mellem etagedæk og tagflade. Kold eller varm skunk afgør isolering og ventilation.
- spidsloft Det øverste trekantede tagrum over tagets hanebånd og under tagryggen.
- spidstag Saddeltag med mere end 45 graders hældning.
- spir● Spir er den slanke, spidse tagkonstruktion øverst på et tårn, en tagrytter eller en lanterne, oftest set på kirker og historicistiske bygninger.
- sternlinje Tagets nedre kant.
T
- tagareal Tagfladernes samlede areal, beregnet ud fra taglængde og taghøjde.
- tagetage Etage indrettet inde i tagrummet under tagfladerne.
- tagflade● Tagfladen er den enkelte sammenhængende flade i et tag, afgrænset af tagfod, rygning, grater, skotrender og gavle. Den kan være plan eller krum.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagform Tagets overordnede geometri, altså hvordan tagfladerne ligger og hælder i forhold til hinanden.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- taghøjde Højden af tagfladen, målt fra tagfod til rygning.
- taglængde Tagets længde målt langs rygningen.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tagryg● Tagryggen er tagets øverste linje, der hvor to tagflader mødes. Ordet bruges også om det højeste punkt, en lokalplan måler bygningshøjden til.
- tagrytter Lille spir over rygningen. Er ofte spåndækket, fordi spån følger krumme og gratede flader.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagterrasse Tagflade indrettet til ophold. Udføres sikrest som omvendt tag eller duo-tag på betondæk.
- tagværk● Tagværk er tagets bærende konstruktion, oftest tømmeret af spær, hanebånd og remme. Ordet bruges især om ældre og fredede bygninger.
- tøndetag Buet tag med halvcirkelformet profil, hvor formen ligner en halv tønde.
- trekanttag Tag med trekantet tværsnit.
- trempel● En trempel er den lodrette vægdel ved facaden, som hæver taget over etagedækket og giver rumhøjde og gulvareal i tagetagen.
- trempelhøjde Afstanden fra gulvoverfladen til overkant af den bærende tagrem.
- trempeltag Saddeltag hævet på lodrette stolpevægge eller opført murværk, så tagetagen får større rumhøjde.
U
V
- valm● Valmen er den skrå tagflade i husets ende, hvor gavltrekanten ellers ville have været. Graten skiller den fra hovedtagfladen.
- valmtag Tag der ved gavlene afsluttes med en skrå tagflade i stedet for en lodret gavltrekant.
- vinkeltag Saddeltag hvor de to tagflader danner en næsten ret vinkel med hinanden.
#
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.