Tagformer
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
B
E
F
G
- gavl Bygningens endevæg, som tagfladerne afsluttes imod.
- gavlkam Muret kam på gavlen, som tagstenene mures ind i på traditionel vis.
- gavlkvist Kvist hvis front ligger i plan med facadens murværk, så den indgår i facadens arkitektur.
- gavltag Tag med små gavle i hver ende, så tagrummet kan udnyttes og få dagslys.
- gavltrekant Den trekantede del af gavlen mellem de to tagflader op mod kippen.
- gavludhæng Tagets udhæng ved gavlen, båret af udhængsspær og afsluttet med vindskede.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
H
- hældningstag Tag med en hældning mellem 1:5 og cirka 1:1.
- halvtag Tag med en enkelt tagflade, ofte bygget op ad en anden bygning.
- halvvalm Gavlens udformning, hvor tagfladen føres helt eller delvist ned over gavlen. Følger egnstraditionen.
- hanebåndsloft Loftsrum hvis gulv hviler på tagets hanebånd.
- hanebåndstag Tagkonstruktion med hanebånd, hvor loftrummet over hanebåndene ventileres fra tagfod til kip i begge sider.
- heltag Tag bestående af to tagflader, der fra tagryggen har fald til hver sin side.
- helvalm Valm der går lige så langt ned som de øvrige tagflader og afsluttes ved tagfoden.
K
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- københavnertag Variant af mansardtaget, hvor nederste tagflade er cirka 45 grader og den øverste næsten flad.
- kragtræer Sammenbundne egetræsstykker, der holder stråtagets mønning fast.
- kuppeltag Halvkugleformet tag, ofte set på de skråt afskårne hjørner på etageejendomme fra 1870 til 1900.
- kvartvalm Valm der kun går en fjerdedel ned ad gavlen.
- kvist● En kvist er en udbygning i tagfladen med en front, to flunker og sit eget tag, som giver lys, loftshøjde og gulvareal i tagetagen.
L
M
- m-formet tag Tagform sammensat af to eller flere symmetriske saddeltage, der tilsammen danner et M.
- mansardetage Tagetagen bag mansardtagets stejle nederste tagflade, hvor tagrummet kan udnyttes bedst muligt.
- mansardtag● Mansardtaget er et knækket tag med en stejl nedre tagflade og en flad øvre. Knækket giver plads til en brugbar tagetage.
- modfaldstag Tag hvor begge tagflader hælder indad mod midten i en V-form.
- mønning Betegnelsen for rygningen, især på stråtag, hvor overgangen mellem tagfladerne lukkes med tang, lyng eller kragetræer.
O
P
R
S
- saddeltag Symmetrisk tag med to lige store skrå tagflader og samme taghældning, der støder sammen i tagryggen.
- shedtag Tagform med skiftevis stejle og jævnt skrånende tagflader, ofte med glas i den stejle del.
- skalk Udadgående svaj forneden på et tag. Skalken fører regnvand ud over gesims, spærender og facader.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skråvæg Den skrå væg i en tagetage, som følger tagfladen indvendigt.
- skunk Det lave hulrum bag skråvæggen mellem tagflade og etagedæk. Skal ventileres og isoleres uden at spærre luftvejen.
- spidsloft Det øverste trekantede tagrum over tagets hanebånd og under tagryggen.
- spidstag Saddeltag med mere end 45 graders hældning.
- spir Spids tagafslutning øverst på et tårn eller en tagrytter.
- sternlinje Tagets nedre kant.
T
- tagareal Tagfladernes samlede areal, beregnet ud fra taglængde og taghøjde.
- tagetage Etage indrettet inde i tagrummet under tagfladerne.
- tagflade● Tagfladen er den enkelte sammenhængende flade i et tag, afgrænset af tagfod, rygning, grater, skotrender og gavle. Den kan være plan eller krum.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagform Tagets overordnede geometri, altså hvordan tagfladerne ligger og hælder i forhold til hinanden.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- taghøjde Højden af tagfladen, målt fra tagfod til rygning.
- taglængde Tagets længde målt langs rygningen.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tagryg● Tagryggen er tagets øverste linje, der hvor to tagflader mødes. Ordet bruges også om det højeste punkt, en lokalplan måler bygningshøjden til.
- tagrytter Lille spir over rygningen. Er ofte spåndækket, fordi spån følger krumme og gratede flader.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagterrasse Tagflade indrettet til ophold. Udføres sikrest som omvendt tag eller duo-tag på betondæk.
- tagværk Den bærende trækonstruktion, der giver tagfladen dens form.
- tøndetag Buet tag med halvcirkelformet profil, hvor formen ligner en halv tønde.
- trekanttag Tag med trekantet tværsnit.
- trempel Lodret vægdel ved facaden, der giver ekstra rumhøjde og areal i tagetagen.
- trempelhøjde Afstanden fra gulvoverfladen til overkant af den bærende tagrem.
- trempeltag Saddeltag hævet på lodrette stolpevægge eller opført murværk, så tagetagen får større rumhøjde.
U
V
- valm● Valmen er den skrå tagflade i husets ende, hvor gavltrekanten ellers ville have været. Graten skiller den fra hovedtagfladen.
- valmtag Tag der ved gavlene afsluttes med en skrå tagflade i stedet for en lodret gavltrekant.
- vinkeltag Saddeltag hvor de to tagflader danner en næsten ret vinkel med hinanden.
#
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.