Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

mansardetage

En mansardetage er den etage, der ligger bag den stejle nedre tagflade på et mansardtag. Fordi tagfladen er næsten lodret, har rummet nærmest almindelige vægge og kun en lille eller slet ingen skunk, og det kan derfor bruges til beboelse. I Bygnings- og Boligregistret er mansardetagen ikke en tagetage. Den tælles med i bygningens antal etager på linje med stueetagen.

Rummet bag den stejle tagflade

Mansardtaget har to tagflader i hver side, en stejl nederst og en fladere øverst. Det rum, der ligger bag den stejle flade, er mansardetagen. Vinduerne sidder enten som kviste i den stejle flade eller som vinduer i en tagflade, der står så tæt på lodret, at de fungerer som facadevinduer. Rummet oven over, altså det, der ligger under den flade øverste tagflade, er noget andet. Københavns Kommunes retningslinjer for tagboliger behandler de to dele hver for sig og lægger vægt på, at hierarkiet mellem tagets øverste og nederste del bevares. Kommunen anbefaler, at en udnyttelse af den øverste del udføres som en udvidelse af den underliggende lejlighed frem for som en selvstændig bolig, og begrunder det med, at det ofte ikke er muligt at etablere åbninger til personredning deroppe, og at loftshøjde og rumvolumen kan være en udfordring. Mansardetagen er altså den del af taget, der er til at bo i, og den øverste del er den del, der sjældent er.

Registret tæller mansardetagen som en etage

BBR-instruksen skriver om felt 220, antal etager, at antallet angives inklusive selve stueetagen og eventuel mansardetage, men eksklusive tagetage og kælder. Samme skel går igen i felt 216, hvor samlet bygningsareal er summen af etagernes arealer inklusive arealet af en eventuel mansardetage, men eksklusive kælder og tagetage. Under afsnittet om areal af tagetage står sætningen, som hele skellet hviler på. Mansardetage betragtes normalt ikke som tagetage. Ordet normalt står der, og instruksen skriver ikke, hvornår undtagelsen gælder. Instruksens figur 2 viser en bygning med to etager, en stueetage og en mansardetage, og noterer samtidig, at felt 270 for afvigende etager skal udfyldes, fordi de to etagers arealer ikke er ens.

Målereglen forklarer forskellen

En tagetage måles ikke som en almindelig etage. Bygningsreglementets § 455 bestemmer, at der i udnyttelige tagetager kun medregnes det areal, som i et vandret plan 1,50 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. BBR bruger samme måleplan for tagetager. En almindelig etage måles derimod i gulvplan til ydersiden af ydervæggene. Fordi den nedre mansardflade står tæt på lodret, ligger skæringen i 1,50 m-planet næsten ude ved tagfladen, og rummet mister derfor kun ganske lidt areal ved den ene måde at måle på frem for den anden. Det er den geometriske baggrund for, at registret behandler mansardetagen som en etage og ikke som et tagrum.

Myndighed og bevaringsfolk bruger ordet forskelligt

Konsekvensen er praktisk. Bolius' fagekspert svarer på spørgsmålet, om et mansardtag kan bruges til at holde sig inden for en kommuneplans grænse på halvanden etage, at det kan det ikke, og henviser netop til BBR-instruksens ordlyd. Bygherren, der tror, at et mansardtag er en tagetage, kan altså ende med et hus, der er registreret med en etage mere end forventet. BBR's egen arealvejledning til borgere gør ikke sagen lettere. Den skriver, at en tagetage er en etage, der indgår i husets tagkonstruktion, og at kælder og tagetage ikke regnes med i antallet af etager, uden at nævne mansardetagen som undtagelse. Vejledningen skriver dog selv, at instruksen gælder, hvis de to tekster er uenige.

Bygningsbevaringen bruger ordet i en anden betydning. I Slots- og Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse af Antonigade 3 i København står, at mansardetagen betragteligt har udvidet tagetagens areal. Her er mansardetagen altså en del af tagetagen, altså det stik modsatte af registrets skel. Grundejernes Investeringsfonds kompendium om taget bruger slet ikke ordet, kun mansardtag, og Jesper Engelmarks byggetekniske undersøgelse af det københavnske etageboligbyggeri gør heller ikke, selv om den beskriver netop disse tage indgående. Ordet er stærkest i registrerings- og plansproget og svagest i håndværkets.

Det skal du være opmærksom på

  • Etageantallet i BBR er ikke et frit valg. Bygger man et mansardtag på et hus i et område, hvor lokalplanen eller kommuneplanen sætter en grænse for antal etager, skal spørgsmålet afklares med kommunen inden byggeriet, ikke efter.
  • Instruksens ord normalt er ikke defineret. Der står ikke, hvor stejl den nedre tagflade skal være, eller hvor meget rum der skal være, før noget er en mansardetage og ikke en tagetage. Den vurdering ligger hos kommunen, og den kan falde forskelligt ud fra sted til sted.
  • Rubriceringen flytter arealer mellem felter på BBR-meddelelsen. Rummet indgår enten i samlet bygningsareal som etage eller i tagetagens areal, og de to felter måles efter hver sin regel.

Se også

  • mansardtag. Selve tagformen, som etagen ligger i.
  • tagetage. Det, mansardetagen ifølge BBR-instruksen normalt ikke er.
  • københavnertag. Varianten, hvor den øverste tagflade er næsten flad.
  • mansardkvist. Kvisten, der er tilpasset den stejle nedre tagflade.
  • skunk. Det hulrum, den stejle tagflade næsten fjerner.
  • trempel. Den anden måde at skaffe brugbar højde i tagetagen på.
  • spidsloft. Det tilsvarende rum øverst i taget, som sjældent kan blive selvstændig bolig.

Kilder