Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

tagflade

En tagflade er den enkelte flade, taget består af. Et saddeltag har to tagflader, et valmtag har fire, og et fladt tag har typisk én stor. Fladen afgrænses nedadtil af tagfoden, opadtil af rygningen, til siderne af gavlen eller af de linjer, hvor den støder sammen med en anden flade, altså graten udad og skotrenden indad. Tagfladen er den enhed, alle de andre krav regnes på, både hældning, fald, tæthed og areal.

Fladens kanter og form

Tagfladen er ikke det samme som taget. Taget er hele konstruktionen, mens tagfladen er den enkelte flade, og det er derfor, en tegning taler om fire tagflader på et valmtag, selv om der kun er ét tag. Fladen kan være plan, som på et saddeltag, eller krum, som på et buet tag. Et mansardtag deler sig i to flader over hinanden med hver sin hældning, og hver af dem er en tagflade for sig, netop fordi hældningen skifter. Sammenskæringen mellem to tagflader har sit eget navn afhængigt af, om hjørnet vender ud eller ind. Vender det ud, er det en grat. Vender det ind, er det en skotrende, og der skal vandet ledes bort.

Fald og hældning måles på tagfladen

Bygningsreglementet stiller kravet funktionelt. BR18 § 338 siger, at klimaskærmen skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så der er tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand, og så det på en forsvarlig måde kan løbe af. Tallet står i vejledningen. Bygningsreglementets vejledning om fugt og vådrum, version 2 af 1. juli 2023, skriver, at vand fra tage normalt vil kunne løbe af på forsvarlig vis, hvis hældningen på tagfladen er større end 1:40, svarende til 2,5 cm pr. m.

PTM-anvisningen om fugt, 7. udgave 2026, gengiver 1:40 som det anbefalede minimumsfald og lægger til, at der også skal være fald i skotrender og i sammenskæringslinjer mellem tagflader og modfaldskiler. For kasserender kræves mindst 1:100, og for sammenskæringslinjer ved skotrendekiler og modfaldskiler tillades ned til 1:165. Samme anvisning oplyser, at kravet om fald kom ind i BR77 ved et tillæg, der trådte i kraft 1. januar 1981, og at det har haft stor betydning for holdbarheden af tage med lille hældning. Flade tage fra før den dato er altså ikke nødvendigvis bygget med fald.

Tagfladen er også den flade, lunker måles i forhold til. PTM sætter grænsen for en tagflade med fald på 1:40 eller mere til højst 10 mm vanddybde, højst 1,5 m² pr. lunke og højst 10 procent af tagfladen. Ved renovering uden faldopbygning, hvor faldet er under 1:40, er grænserne 15 mm, 5 m² og 15 procent. Målingen skal ske cirka to timer efter et regnskyl, fordi vandet løber langsomt til på et tagpaptag.

Det skrå areal og det vandrette

Ordet bruges om to forskellige tal, og det er værd at holde fra hinanden. Tagdækkeren regner i det skrå areal, altså det antal kvadratmeter tagdækning der skal lægges, og det er det tal, der står i tilbuddet. Afvandingen regnes derimod på det vandret målte areal. Tag- og facadehåndbogen skriver den gamle tommelfingerregel sådan, at 1 cm² af tagrendens tværsnit afvander 1 m² tagflade vandret målt, og at 1 cm² af nedløbets tværsnit afvander 2 m² tagflade vandret målt. Jo stejlere taget er, jo større er forskellen mellem de to tal, og forveksler man dem, bliver enten renden for lille eller tagdækningen for dyr.

Det skal du være opmærksom på

  • Håndbogen citerer et gammelt reglement. Tag- og facadehåndbogens kapitel om tagafvanding er mærket gældende pr. 16. november 2021, men henviser i sin indledning til Bygningsreglementet BR95, kapitel 7.3. Selve reglen om, at tagvand skal ledes bort, står i dag i BR18 § 338 og i § 77 om regnvand, hvor det tilføjes, at tagvand skal holdes på egen grund.
  • Et tilbud på så og så mange m² tagflade siger ikke af sig selv, om udhæng, kviste, karnapper og tagvinduer er regnet med, og om arealet er målt skråt eller vandret. Bed om at få det oplyst, før tallene sammenlignes.
  • Antallet af afløb hænger sammen med, hvor mange tagflader der er. Tag- og facadehåndbogen regner med et krav om mindst to afløb pr. tagflade, eventuelt ét afløb og ét overløb, og med at afstanden mellem tagnedløb ikke må overstige 12 m, dog 6 m fra en gavl.

Se også

  • taghældning. Den vinkel, tagfladen har, og som styrer valget af tagdækning.
  • tagfald. Faldet på et fladt tag, målt som forhold, for eksempel 1:40.
  • tagfod. Tagfladens nederste kant, hvor vandet forlader fladen.
  • rygning. Den øverste linje, hvor to tagflader mødes.
  • grat. Det udadgående hjørne mellem to tagflader.
  • skotrende. Den indadgående sammenskæring, hvor vandet fra to flader samles.
  • tagareal. Det samlede areal af tagfladerne, som prisen ofte regnes efter.
  • lunker. Vandsamlingerne på fladen, som anvisningerne sætter grænser for.

Kilder