Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagformer Tegl og betontagsten Flade tage Solceller på tag

taghældning

Også kaldet tagvinkel, rejsning, tagrejsning, tagfald, hældning, stigning

Taghældningen er den vinkel, tagfladen danner med vandret. Den er den enkeltoplysning, der afgør mest om et tag, for hver tagdækning har en mindste hældning, som producenten fastsætter i sin monteringsvejledning. Hældningen bestemmer også, hvor tæt tagdækningen skal lægges, hvilket undertag der skal under den, og hvordan taget må betrædes under arbejdet. Den skrives på fire forskellige måder, og et tilbud, en anvisning og en producentvejledning bruger sjældent den samme.

Fire måder at skrive den samme hældning

Grader bruges af tagstensproducenterne. Forholdstal som 1:40 bruges om tagpap og flade tage og betyder 1 meters fald på 40 meters længde. Procent bruges af metalleverandørerne, og RheinZink bringer i sin falseteknik-håndbog en omregningstabel, hvor 3 grader svarer til cirka 5 procent og 30 grader til cirka 58 procent. Endelig bruges cm pr. meter, altså hvor mange centimeter taget stiger på én vandret meter.

Icopals Tagpapbogen har en hældningsoversigt, der binder de tre første sammen. 1:40 er 2,5 cm pr. m og 1,4 grader, 1:5 er 20 cm pr. m og 11,3 grader, og 1:1 er 100 cm pr. m og 45 grader. Komproment beskriver i sin oplægningsvejledning for betontagsten, hvordan man selv måler det. Man afsætter en vandret linje på 100 cm, måler op til taget fra begge endepunkter og trækker det mindste tal fra det største. Deres tabel oversætter derefter, så 25 cm er 14 grader, 100 cm er 45 grader og 173 cm er 60 grader.

Hældning i anvisningerne, stigning i priskuranterne

Ordvalget følger faggruppen. Anvisninger og branchevejledninger skriver hældning. Tækkelaugets «Veludført stråtag» og Icopals Tagpapbogen bruger ordet gennemgående og bruger aldrig stigning. Akkordpriskuranterne gør det stik modsatte. I «Prisliste for veludført tømrer- og snedkerarbejde m.v. 2023» mellem DI Overenskomst III og 3F er hver eneste prislinje for tagbeklædning bygget op om «Stigning t.o.m. 20º», «Stigning t.o.m. 30º» og «Stigning over 30º». Ordet stigning står 110 steder i prislisten. Hældning står 29 steder, men næsten kun om skråvægge og skrå lofter.

De to fag måler oven i købet stigningen i hver sin enhed. Tømrerprislisten opgør den i grader. Landspriskurant for blikkenslagerarbejde opgør den i cm pr. meter og har en stigningsskala, hvor 100 cm pr. m er markeret som vinkeltag og 200 cm pr. m som manzard. Her er stigningen ikke en beskrivelse, men en betaling. Der ydes intet stigningstillæg under 40 cm pr. m, og på skifertag først over 70 cm pr. m. Ser en husejer ordet stigning i et tilbud, handler linjen altså oftest om, at arbejdet bliver dyrere, jo stejlere taget er.

Vær opmærksom på, at rejsning betyder to ting. Komproment bruger «Rejsning i cm» som overskrift på sin omregningstabel, altså tagets rejsning i centimeter pr. meter. I tømrerprislisten betyder rejsning derimod at rejse spærene, og har intet med vinklen at gøre.

Hvad hældningen tillader af tagdækning

Bygningsreglementet sætter ingen mindste taghældning. BR18 § 338 kræver kun, at klimaskærmen er tæt mod regn og smeltevand, og at vandet kan løbe forsvarligt af. Bygningsreglementets vejledning om fugt og vådrum tilføjer, at vand fra tage normalt vil kunne løbe forsvarligt af, hvis tagfladen har mere end 1:40, svarende til 2,5 cm pr. m. Tallene for de enkelte tagdækninger kommer altså fra producenter og anvisninger, ikke fra myndighederne. Det kan derimod være lokalplanen, der binder, for den kan fastsætte både tagform og taghældning i et område.

Efter producenternes egne vejledninger ser billedet sådan ud. Falset zink kan lægges ned til 3 grader med stående dobbeltfals, men kræver tætningsbånd i falsene mellem 3 og 7 grader, og stående vinkelfals kræver mindst 25 grader. Fibercementbølgeplader kræver mindst 14 grader hos Cembrit og Swisspearl, mens fibercementskifer fra samme leverandør kræver mindst 18 grader med undertag. Komproments betontagsten kan lægges ned til 14 grader, men under 22 grader skal lægteafstanden strammes. Vinge- og falstagsten af tegl tillades typisk fra 20 grader med undertag ifølge Tegl 36, mens understrøgne tage kræver mindst 40 grader for vingetagsten og 35 grader for falstagsten. Naturskifer lægges efter V. Meyers oplægningsvejledning fra 20 grader på fast undertag og fra 25 grader på banevareundertag. Stråtag ligger i den anden ende. Tækkelauget skriver, at hovedtaget aldrig bør være under 45 grader og gerne 50 grader eller stejlere.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om minimum, fordi de ikke forudsætter det samme. Videncentret Bolius opgiver 25 grader for vingetegl og naturskifer og 20 grader for falstagsten, hvor Egernsund Wienerbergers Tegl 36 skriver 20 grader for begge tegltyper med undertag, og V. Meyer skriver 20 grader for naturskifer på fast undertag. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om tegltage, at et understrøget tegltag skal have mindst 40 grader, og et tegltag med fast undertag mindst 25 til 30 grader, og tilføjer, at der findes oprindelige tegltage på fredede bygninger med lavere hældning. Forskellen ligger i, om der forudsættes undertag, hvilken type undertag og hvor stor sikkerhedsmargin kilden lægger ind. Det er producentens vejledning for det konkrete produkt, der gælder for garantien.
  • Hovedtagets hældning er ikke tagets laveste hældning. Skotrender, grater, valme og kviste er altid fladere end den tagflade, de sidder i. Slots- og Kulturstyrelsen peger på, at skotrender på stråtage netop derfor er ekstra udsatte, fordi de både samler regnvandet og har lavere hældning, og Tækkelauget beskriver samme problem som hældningstab, fordi tækkerørene i sig selv ligger fladere end tagkonstruktionen. På tagpaptage regner Phønix Tag Materialer direkte de dele af tagfladen, der har mindre fald end 1:40, som skotrende med skærpede krav.
  • Hældningen ændrer også reglerne for at arbejde på taget. Icopals Tagpapbogen gengiver branchevejledningen for tagpapdækning og skriver, at der ved en hældning på 15 til 34 grader skal etableres rækværk ved tagfoden, når den er mere end 2 m over terræn, og der arbejdes i større højde end 5 m over terræn. Et stejlere tag koster derfor ikke kun mere i akkord, det koster også mere i sikkerhedsforanstaltninger.
  • Undertagets klasse afhænger blandt andet af hældningen. DUKO nævner taghældning som et af fem forhold, der afgør, hvilke krav man bør stille til undertaget. En lav hældning kan derfor tvinge valget op i en dyrere undertagsklasse, selv om selve tagdækningen er den samme.

Se også

  • tagfald. Samme størrelse set fra de flade tage, hvor kravet normalt er mindst 1:40.
  • vinkeltag. Blikkenslagernes navn for taget med 100 cm stigning pr. meter, altså 45 grader.
  • understrygning. Den mørtelløsning, der kræver de stejleste tegltage.
  • lavhældningstag. Båndet mellem 1:40 og 1:5, hvor tagpap overtager efter tagstenene.
  • lokalplan. Den regel, der reelt kan binde taghældningen på en bestemt grund.
  • stråtag. Tagdækningen med det højeste hældningskrav i dansk byggeskik.
  • stående dobbeltfals. Falssystemet, der kommer længst ned i hældning.

Kilder