Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

ensidig taghældning

Også kaldet ensidigt fald

Ensidig taghældning er et tag med kun én tagflade, der falder til den ene side. Den ene facade bliver derfor højere end den anden, og der er ingen rygning, fordi to tagflader aldrig mødes. Tagformen findes både på hele huse, på tilbygninger og på skure og carporte langs en eksisterende bygning. Alt regnvandet løber til den lave side og skal opsamles i én tagrende.

Ensidigt fald, pulttag eller halvtag

De tre ord dækker næsten det samme, men de bruges af hver sin gruppe. Grundejernes Investeringsfonds kompendium om bygningskultur bruger «tag med ensidig taghældning» som den overordnede betegnelse og skriver, at det «kaldes nogle gange for pulttag, hvis det drejer sig om et halvtag». Bolius sætter derimod lighedstegn mellem alle tre og overskriver afsnittet «Tag med ensidigt fald (pulttag eller halvtag)». I byggevarehandlen og hos producenterne er det næsten altid pult, der bruges, og det sidder fast i navnene på de dele, tagformen kræver, blandt andet pultsten, pulttagsrygning og pultvindskedesten. Arkitekter og typehusfirmaer markedsfører til gengæld formen som «ensidig taghældning». I praksis bruges halvtag oftest, når taget læner sig op ad en anden bygning, mens pulttag også bruges om et fritstående hus.

Reglerne handler om højden, ikke om tagformen

Bygningsreglementet stiller ikke krav til, hvilken tagform en bygning skal have. For fritliggende enfamiliehuse siger BR18 § 177, at kommunen ikke kan nægte at godkende en bygning, hvis højden højst er 1,4 gange afstanden til naboskel og sti, og afstanden til skel er mindst 2,50 m. For sommerhuse siger BR18 § 178, at taget højst må være 5,0 m højt, og at ydervæggen højst må være 3,0 m langs mindst én langside. Netop det formulerede krav om «mindst én langside» gør, at et ensidigt tag kan holdes inden for byggeretten, så længe den høje facade ikke løfter tagets samlede højde over grænsen.

Bolius skriver, at det «i de fleste kommuner ikke er tilladt at bygge tage med ensidigt fald», fordi den høje side vil overskride højdekravene i lokalplanen, og at det derfor sker med dispensation. Det er værd at holde adskilt fra reglementet. Et forbud kan komme fra en lokalplan, der fastlægger tagform og hældningsinterval for et bestemt kvarter, men det står ikke i bygningsreglementet. Tjek derfor altid lokalplanen for din egen ejendom frem for at gå ud fra en generel regel.

Ventilationen har kun én vej op

Ved et saddeltag ventileres hulrummet mellem undertag og tagsten fra tagfoden op til kippen i begge sider. Ved ensidig taghældning skal luften hele vejen fra den lave til den høje kant, og det halverer den bredde, konstruktionen kan klare. Wienerberger og Egernsunds anvisning Tegl 36 kræver mindst 100 cm² ventilationsåbning pr. løbende meter ved kip og grater ved husbredder op til 12 m, men kun op til 6 meters husbredde for tage med ensidig taghældning. Er huset bredere, skal ventilationsåbningernes areal og fordeling fastlægges ved en fugtteknisk vurdering fra en teknisk rådgiver. Ved tagfoden gælder de samme 200 cm² pr. løbende meter som ellers. Da der ikke er nogen mørtelfri rygning at ventilere igennem, må åbningen ofte skaffes med tudtagsten fordelt i den øverste del af tagfladen.

Foroven og forneden

Øverst slutter tagfladen mod luften eller mod en mur, og den afslutning skal både lukke tæt og lede vandet ud. Tegl 36 viser en lodret afslutning uden udhæng, hvor undertaget føres omkring et fugtstandsende lag, der ligger fra en vandret lægte og skråt ned bag facaden, og hvor øverste stenrække udføres med topsten. På ståltage bruges et pultprofil i stedet for vinkelrygningen. BMI angiver i monteringsvejledningen for AeroDek, at standardprofilet er fremstillet til 25 graders taghældning og kan bukkes til andre hældninger.

Forneden skal én rende tage al nedbøren. TEKNIQ regner i tagafvandingsbladet med, at 1 cm² af tagrendens tværsnit afvander 1 m² tagflade målt vandret, og at 1 cm² af nedløbets tværsnit afvander 2 m². Et ensidigt tag har samme vandrette areal som et saddeltag over samme grundplan, men kun det halve antal render, og renden skal derfor være større eller have flere nedløb. BR18 § 338 kræver, at tagvand via tagrender eller tagnedløb afledes til afløb.

Det skal du være opmærksom på

  • Hældningen afgør, hvad taget kan dækkes med. Tegl 36 oplyser, at producenterne typisk tillader vinge- og falstagsten fra 20 grader med undertag, mens BMI angiver mindst 8 grader for AeroDek. Bliver den ensidige tagflade lagt fladere, end tagdækningen er beregnet til, er det ikke undertaget, der redder taget. Se hældningskrav og lavhældningstag.
  • Er huset bredere end 6 m, kan ventilationen af et tegltag med ensidig hældning ikke klares med standardløsningerne efter Tegl 36. Så skal en rådgiver regne på det, og den udgift bør ligge i budgettet fra start.
  • En dispensation fra en lokalplan er ikke en formalitet. Afklar tagformen med kommunen, før du bestiller projektering, hvis lokalplanen foreskriver saddeltag.

Se også

  • pulttag. Producenternes og byggemarkedernes navn for den samme tagform.
  • halvtag. Den ensidige tagflade bygget op ad en anden bygning.
  • pulttagsrygning. Inddækningsprofilet, der afslutter tagfladen foroven, hvor der ikke er nogen rygning.
  • pultsten. Afslutningsstenen til øverste række, når taget er lagt med tagsten.
  • saddeltag. Den symmetriske modsætning med to tagflader og en rygning.
  • shedtag. Rækken af ensidige tagflader, som industribygninger bruger til at få lys ind.
  • lokalplan. Det dokument, der reelt afgør, om tagformen må bruges på din grund.

Kilder