Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Tagkonstruktion

trempel

Også kaldet trempelvæg, knævæg

En trempel er den lodrette vægdel, der ved facaden hæver tagkonstruktionen op over det øverste etagedæk. Den kan være en stolpevæg af træ eller murværk, der er ført et stykke højere op end gulvet i tagetagen. Formålet er rumhøjde og brugbart gulvareal under taget, dér hvor skråvæggen ellers ville skære rummet af. Højden på tremplen kaldes trempelhøjden, og den er ofte det tal, kommunen ser på.

Hvad tremplen gør ved rummet under taget

Uden trempel begynder skråvæggen ved gulvet, og rummet kan kun bruges i midten. Med en trempel flyttes skæringen mellem skråvæg og gulv udad. Spærfabrikken Palsgaard Spær opgiver som tommelfingerregel, at loftbredden bliver cirka 1 meter bredere, hvis trempelhøjden øges med en halv meter ved 45 graders taghældning, og oplyser en udvendig trempelhøjde på typisk 0,9 til 1,3 m. Samme fabrik noterer, at trempelspær er mere påvirkelige over for vind end almindelige hanebåndsspær, og at beliggenheden derfor skal oplyses ved bestilling. Tremplen er nemlig en høj, slank væg, der skal føre både lodret last og vandret vindlast ned i etagedækket.

Én meter er kommunal praksis, ikke en regel i bygningsreglementet

Ordet trempel står ikke i BR18. Det, reglementet siger, er noget andet, nemlig at der i udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,50 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Vejledningen til reglementet oplyser, at dette 1,5 meters plan afløste en ældre regel fra 1976, der målte i 1,0 meters højde. En trempel skubber altså direkte på etagearealet og dermed på bebyggelsesprocenten.

Grænsen på 1 meter, som næsten alle taler om, kommer i stedet fra lokalplaner og kommunal praksis. Videncentret Bolius skriver, at der generelt højst må være 1 meter fra færdigt gulv til overkanten af trempelremmen, hvis huset skal regnes som halvanden plan, og at tagetagen ved 1 meter eller mere generelt regnes som en hel etage. Bolius tilføjer i samme åndedrag, at det er helt op til den enkelte kommune at vurdere. Solrød Kommune skriver det ind i lokalplanen som en samlet facadehøjde inklusive eventuel trempel på maksimalt 1 m, der ikke må overstige 4,0 m til skæringen mellem ydermur og tagflade. Bygherren skal derfor læse lokalplanen, ikke bygningsreglementet.

Kilderne måler trempelhøjden tre forskellige steder

Bolius måler til overkant af den bærende trempelrem. Næstved Kommunes ordforklaring til lokalplaner måler i stedet afstanden mellem øverste gulv og tagfladens skæring med facaden. Spærfabrikken taler om en udvendig trempelhøjde. De tre målepunkter kan ligge flere decimeter fra hinanden på det samme hus, og netop dér ligger forskellen mellem halvanden og to etager. Spørg kommunen, hvor den måler, før tegningen er færdig.

Trempelhuset er ældre end parcelhuset

Grundejernes Investeringsfond beskriver trempeltaget som et saddeltag hævet på lodrette stolpevægge eller på murværk, der går højere op end tagetagens gulv. Konstruktionen blev især brugt til villaer fra 1860 til 1890 og på landbrugsbygninger frem til 1930'erne, ofte med skifer og med hældninger helt ned til 22 grader. Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet snævrere i hæftet om skifertage, hvor tremplerne er de langsgående remme, der føres ud i gavlene og bliver synlige med knægte og udskæringer. BYG-ERFA kalder tremplen en overbygning, der giver et større loftsrum, gerne bræddebeklædt og ofte på landbrugsbygninger, og sætter lighedstegn mellem loftsrummet og et styrtrum. Det sidste er værd at være varsom med, for Den Store Danske knytter styrtrummet til bindingsværkshuset som mellemrummet mellem bindbjælken og tagremmen, cirka 50 cm i 1600-tallet og helt forsvundet omkring 1830.

Det skal du være opmærksom på

  • Murede trempler har ofte trempelstolper af ubeskyttet træ, der er helt eller delvist indmuret. BYG-ERFA viser netop den detalje i erfaringsbladet om indmuret træ i ældre bygninger, hvor råd opstår ved fugt fra utætte tage og facader eller ved kondens indefra. Kig efter det, før tagetagen isoleres og lukkes.
  • Trempelhøjden afgør både etagearealet og kommunens vurdering af, om huset er halvanden eller to etager. Begge dele kan vælte et projekt sent i forløbet.
  • En trempel gør skunken lav eller fjerner den helt. Ventilationen og isoleringen ved tagfoden skal derfor projekteres på ny, den kan ikke bare overføres fra et hus uden trempel.

Se også

  • trempelhøjde. Selve målet, som kommunen bruger, og som kilderne måler tre steder.
  • trempeltag. Taget, der hviler på tremplen, og som var almindeligt i 1800-tallets villaer.
  • tagrem. Remmen øverst på tremplen, hvor spærene lander.
  • skunkvæg. Alternativet til tremplen, altså en lodret væg inde i tagrummet.
  • hanebåndsspær. Spærtypen, trempelspæret er et alternativ til.
  • styrtrum. Det ord, BYG-ERFA bruger som synonym, men som andre kilder bruger om noget andet.

Kilder