Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Tagkonstruktion

gavludhæng

Også kaldet udhæng i gavl, gavlafslutning med udhæng

Gavludhænget er den del af tagfladen, der stikker ud forbi husets gavl, modsat tagudhænget ved facaden, hvor tagrenden hænger. Det afsluttes udvendigt med vindskede og eventuelt stern og underbeklædning. Gavludhænget beskytter gavlmuren mod slagregn og giver plads til at føre undertaget ud og lede vandet væk fra murværket. Hvor langt det kan stikke ud, er ikke et frit valg, for det er lægterne og deres sømning, der bærer.

Nærbillede af tagets gavludhæng med synligt spærben, undertagsbrædder og murværk ved gavlspidsen.
Nærbillede af tagets gavludhæng med synligt spærben, undertagsbrædder og murværk ved gavlspidsen.
Nærbillede af rødmalet gavludhæng med synlige spærender og understernbrædder mod en gulpudset gavl.
Nærbillede af rødmalet gavludhæng med synlige spærender og understernbrædder mod en gulpudset gavl.
Nærbillede af gavludhæng med træbeklædning, en udstikkende træklods og nedløbsrør monteret på pudset facade.
Nærbillede af gavludhæng med træbeklædning, en udstikkende træklods og nedløbsrør monteret på pudset facade.

Foto: Compara

Det er lægterne, der bærer, ikke spæret

BYG-ERFA's byggeordbog definerer udhængsspæret som «yderste spær i gavl umiddelbart bag vindskede», og på nettet møder man tit den forklaring, at gavludhænget bæres af udhængsspæret. Træinformations byggeblad TræBB01 Lægtning af tage beskriver det omvendt. Her dannes gavludhænget af taglægterne, som krager ud forbi det yderste spær, kaldet gavlspæret, og sømmes til det. Lægteenderne i udhænget forbindes med en tværlægte, der fordeler vindlastspidser, så den maksimale vindlast på den enkelte taglægte reduceres betydeligt. Selv konstruktoeren.dk, som lever af at formidle udhængsspæret, skriver, at udhængsspæret i mange konstruktioner «hænger» i lægterne og primært er en stabiliserende og afsluttende komponent. Skal du vurdere et gavludhæng, er det altså lægtedimension og sømning, der afgør styrken.

Gavltypen bestemmer, hvor langt udhænget må gå

TræBB01 skelner mellem to gavltyper. Ved en let træbaseret gavl kan det forankrede gavlspær stå i flugt med gavlens yderside, hvilket kaldes Type 1. Ved en muret gavltrekant står gavlspæret inden for bagmuren, typisk cirka 0,5 meter fra gavlens yderside, og den afstand kaldes gavlspærindrykningen. Det mulige udhæng bliver derfor væsentligt mindre for Type 2. For et tungt tag med 38 x 73 mm T1-lægter og 0,35 meters lægteafstand angiver byggebladet i terrænkategori II, altså land, et største gavludhæng på 0,73 meter for Type 1 og 0,54 meter for Type 2. Dubleres lægterne i udhænget, som byggebladet kalder Type 2D, stiger tallet til 0,95 meter. Tabellerne forudsætter blandt andet højst en meter mellem normalspærene, mindst 0,6 meter fra gavlspær til første normalspær, en facadehøjde på højst tre meter, lav sikkerhedsklasse og mindst 25 kilometer til Vesterhavet. Andre forudsætninger kræver en beregning, for eksempel med Træinformations program LægteDim.

Producenterne sætter grænsen forskelligt. PTM-anvisningen om faste undertage, udgave 6 fra 2023, skriver, at den normale lægtedimension ikke er tilstrækkelig ved gavludhæng over 500 mm, og at lægterne så kan dubleres eller forstærkes med stålprofiler, med henvisning til TRÆ 65. PTM-anvisningen om undertage, udgave 3, sætter grænsen ved 600 mm og anviser i stedet stiklægter fastgjort til både første og andet normalspær, med henvisning til TRÆ 54. Den henvisning er forældet, for Træinformation udsendte TRÆ 54 Undertage i november 2007 og lod den udgå i 2013 til fordel for TRÆ 67.

Gavlen uden udhæng er også en løsning

Tegl 36 skriver, at et udhæng er værdifuldt i det danske klima, men konstaterer samtidig, at afslutning ved gavle uden udhæng er en populær løsning, der ofte anvendes. Anvisningen stiller så en række krav i stedet. Murerfaget anbefaler dobbeltmur med bagmuren ført helt op til tagdækningen, undertaget bukkes om kantlægten, og tagstenene skal i gavlen have et fremspring på 3 cm ud over den underliggende facade. PTM anviser ved gavl uden udhæng en tagpapmembran, der klæbes eller svejses på undertaget langs gavlen og føres ned bag formuren, og skriver, at løsningen kun kan bruges ved tunge formure af tegl.

Stråtagets gavludhæng er en egnstradition

I bevaringsfaget bruges ordet snævrere. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage viser seks slags gavludhæng i lodret snit, blandt andet muret gavl med gesims, bindingsværk med vindskede og trægavl med vindskede. I tre af dem gives stråene lidt spænd ved, at gesims eller vindskede er hævet nogle centimeter over lægterne, i de tre andre holdes stråene inden for vindskeden. Hæftet regner gavlafslutningen som en egnstradition på linje med tækkemetode og rygning og henviser den tvivlende til lokalmuseet.

Det skal du være opmærksom på

  • Vindsuget er størst netop her. BYG-ERFA skriver, at der ved storm ind mod gavlen optræder et særligt stort sug på den del af tagfladen, der er nærmest gavlen, og at skaderne som regel starter ved tagfladens begrænsninger.
  • Et lukket gavludhæng skal kunne ånde. PTM kræver mindst 5 mm mellem udhængsbrædderne og anbefaler insektnet over spalterne. Ved brandvæg og brandsektionsvæg gælder det modsatte, for her skal udhænget eller det blottede undertag beskyttes med mindst klasse K1 10 B-s1,d0 en meter til hver side, og ventilationen må så føres om ad nabospærfaget.
  • Grænsen mod skel går ved en halv meter. Efter bygningsreglementets § 457, stk. 2, ses der bort fra tagudhæng, vindskeder og gesimser med et fremspring på højst 0,50 m, når afstanden til naboskel og vej beregnes. Et større gavludhæng er ikke omfattet.

Se også

  • udhæng. Overbegrebet, som både dækker gavl og facade.
  • udhængsspær. Det yderste spær bag vindskeden, som afslutter udhænget.
  • vindskede. Brættet på kant, der lukker gavludhænget udvendigt.
  • gavltrekant. Den murede eller lette gavl, hvis type afgør udhængets størrelse.
  • taglægte. Den del, der reelt bærer udhænget ud over gavlen.
  • udhængsbrædder. Beklædningen på undersiden, som skal have luftspalter.
  • undertryk ved tagudhæng. Vindpåvirkningen, der løfter tagdækningen ved kanten.

Kilder