Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Tagkonstruktion

udhæng

Også kaldet tagudhæng, tagskæg

Udhænget er den del af tagkonstruktionen, der rager ud over facaden. Det findes både langs facaden og ved gavlen, og det er samtidig tagets vigtigste beskyttelse af muren og vinduerne mod slagregn og sol. Udhænget er dér, tagrenden hænger, dér ventilationen af tagrummet normalt tages ind, og dér vindkræfterne på taget er størst. Størrelsen er sjældent tilfældig, for den styres af både arkitektur, brandafstand og tagmaterialets mål.

Det udhænget gør for facaden

BYG-ERFA definerer udhæng som den del af tagkonstruktionen, der rager ud over facaden, og bruger tagudhæng og tagskæg som samme ord. Funktionen beskrives tydeligst dér, hvor udhænget mangler. BYG-ERFA skriver om flade tage uden udhæng, at ydervægge uden et beskyttende udhæng på den øverste del udsættes for meget større mængder slagregn, fordi vinden presses opad langs bygningen og tager regndråberne med, og bladet kalder den arkitektonisk stramme kantløsning en sårbar og fugtteknisk risikofyldt løsning. Tegl 36 skriver i samme retning, at det danske klima med nedbør, blæst og mange frysepunktspassager slider hårdt på bygningerne, og at et udhæng derfor er værdifuldt. Bolius regner udhænget som konstruktiv træbeskyttelse og skriver, at et stort tagudhæng på et hus med træfacade kan forhindre regnen i at ramme facaden. Her ligger den reelle uenighed ikke mellem kilderne, men mellem bygningsfysik og arkitektur. Tegl 36 konstaterer nøgternt, at gavle uden udhæng er en populær løsning, og stiller derfor krav til udførelsen i stedet for at fraråde den.

Tagskæg er det gamle ord

Ordvalget røber, hvem der taler. I bevaringsmiljøet hedder det tagskæg. Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet om stråtagets nederste afslutning og skelner mellem tagskæg og gavludhæng, og styrelsen understreger, at udhængets længde og form er en egnstradition på linje med tækkemetode og mønning. I det faglige hæfte om tegltage bruges tagskæg om tagfladens afslutning mod muren, hvor mellemrummet mellem tagskæg og murværk enten skjules af gesimsen eller inddækkes med sugfjæl. Byggemarkeder og producenter siger tagudhæng. Ordbogens tre former dækker det samme, men de er ikke udskiftelige i en beskrivelse af et fredet hus.

Ventilationsindtag, brandpunkt og skelafstand

Udhænget er sjældent kun æstetik. Tegl 36 kræver en ventilationsåbning ved tagfod på mindst 200 cm2 pr. løbende meter og en præfabrikeret ventilationsliste med fuglegitter, hvis ikke stenenes udformning i sig selv sikrer arealet. Er husene bygget sammen, bliver samme åbning et brandproblem. PTM-anvisningen om undertage kræver for sammenbyggede enfamiliehuse og etageejendomme, at ventilationsspalten ved tagfoden er mindst 300 mm dyb og højst 30 mm høj, og anvisningen skriver samtidig, at brandsikringen kan udelades for fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse. Ved brandvæg skal udhænget eller det blottede undertag efter PTM beskyttes med mindst klasse K1 10 B-s1,d0 en meter til hver side, og bygningsreglementets præaccepterede løsninger for enfamiliehuse formulerer det som et funktionskrav om, at branden ikke må kunne sprede sig uden om den brandadskillende bygningsdel via tagudhænget. Endelig har udhængets længde betydning for, hvor tæt huset må ligge på skel. De brandmæssige afstande, blandt andet de 2,5 meter til naboskel ved almindelig tagdækning, kan for tagudhæng, vindskeder, gesimser og lignende mindre bygningsdele nedsættes med op til 0,5 meter.

Det skal du være opmærksom på

  • Udvendig efterisolering spiser udhænget. Bolius skriver, at tykkere ydervægge kan gøre tagudhænget for lille, og at det ved mere end 50 mm isolering typisk bliver nødvendigt at forlænge taget, på tegltage med en eller to sten.
  • Vindkræfterne er størst netop her. BYG-ERFA beskriver de opadrettede vindkræfter som sug på tagets overside og tryk på undersiden, især i tagudhæng på vindsiden, og skriver, at skaderne som regel starter ved tagfladens begrænsninger.
  • Udhænget er ikke det samme mål i alle papirer. BBR's arealvejledning måler bebygget areal til ydersiden af de begrænsende ydervægge i gulvniveau og nævner slet ikke tagudhæng, mens bygningsreglementets brandafstande udtrykkeligt regner med det. Vejledningen henviser selv til kommunen i tvivlstilfælde.

Se også

  • tagskæg. Det traditionelle danske ord for tagets nederste udhæng, brugt af Slots- og Kulturstyrelsen.
  • gavludhæng. Udhænget ved gavlen, hvor vindskeden afslutter tagfladen.
  • udhængsspær. Spærdelen, der bærer udhænget ud over facaden.
  • udhængsbrædder. Beklædningen på undersiden af et lukket udhæng.
  • undertryk ved tagudhæng. Vindpåvirkningen, der løfter tagdækningen ved udhænget.
  • brandsikring ved tagfod. Kravene til tagfodens ventilationsspalte i sammenbyggede huse.

Kilder