Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag Vedligehold

stråtag

Også kaldet rørtag, tækket tag, halmtag

Et stråtag er en tagdækning af tagrør eller halm, der lægges i lag og bindes, sys eller skrues fast til lægterne, så vandet løber af på ydersiden af stråene. Næsten alle danske stråtage tækkes i dag med tagrør, og derfor er rørtag den mere præcise betegnelse, selv om stråtag er det ord, alle bruger. Stråtaget er letantændeligt, og bygningsreglementet stiller derfor ikke krav til selve tagdækningen, men til hvor langt huset skal ligge fra skel og fra andre bygninger. Et stråtag skal kunne tørre, og hældning, tykkelse og udførelse afgør, hvor længe det holder.

Rør, halm og ordene om dem

Slots- og Kulturstyrelsen kalder materialet tækkerør og skelner mellem bundet tag og syet tag, mens skruetækning er kommet til inden for de seneste årtier. Tækkelauget skriver i branchevejledningen «Veludført stråtag» fra december 2024, at tagrør er det mest gængse tækkemateriale, at der ikke vokser nok i Danmark, og at størstedelen importeres fra blandt andet Kina, Rumænien og Ukraine. Langhalm var almindelig før i tiden, men er ifølge samme vejledning stort set ikke brugt siden midt i 1980'erne, fordi halmkvaliteten er blevet dårligere. Vejledningen afløste tækkevejledningen fra 2009 og er branchens tekniske grundlag.

Uenigheden mellem bevaringssiden og branchen er værd at kende. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte «Stråtage» skriver, at bindematerialet kan være rustfri 1 mm jerntråd, kobbertråd eller kokosgarn, mens Tækkelauget i 2024 skriver rent ud, at galvaniseret jerntråd og kokosgarn ikke er egnet til tækkearbejde og ikke må anvendes længere.

Hældning, tykkelse og evnen til at tørre

Tækkelauget anbefaler 50 graders taghældning på hovedtaget og skriver, at det aldrig bør være under 45 grader, fordi rørene i tagfladen ligger fladere end selve tagkonstruktionen. Under 45 grader reduceres holdbarheden væsentligt, og vejledningen regner med, at levetiden falder mærkbart for hver gang hældningen sænkes 5 grader. Bolius bruger samme tommelfingerregel og tilføjer, at hældningen på mindre flader som kviste kan være 25 til 30 grader.

Tækkelauget angiver en typisk tagtykkelse på 25 til 30 cm ved rør på 150 til 200 cm, at slidlaget over bindetråd eller kæp mindst skal være 10 cm og udgøre mindst 40 procent af tagtykkelsen, og at gradtabet mellem taghældning og slidlag højst må være 17 grader. Slots- og Kulturstyrelsen skriver mindst 25 cm tykkelse og mindst 10 cm slidlag ved bundne tage. Bag tallene ligger den samme sætning, som vejledningen fremhæver, nemlig at et veludført stråtag er et stråtag, der kan tørre.

Brandreglerne bestemmer, hvor huset må ligge

Bygningsreglementet stiller ikke krav om, at et enfamiliehus skal have en bestemt tagdækning, men tagdækningen bestemmer afstanden. Efter bilag 1a til vejledningen til kapitel 5, version 2.0 fra 3. januar 2022, skal et hus med tagdækning i klasse BROOF(t2) ligge mindst 2,5 m fra naboskel, vej- og stimidte, et hus med brandsikret stråtag mindst 5 m og et hus med ikke brandsikret stråtag mindst 10 m. Ligger flere bygninger på samme grund, lægges afstandene sammen.

Et brandsikkert stråtag er efter afsnit 4.5.1.3 tækket af traditionelle tagrør direkte på en bagvedliggende bygningsdel mindst klasse EI 30, uden bagvedliggende hulrum, og fastgjort med ubrændbart materiale. Bilaget stiller desuden krav, der sjældent nævnes i markedsføringen. Over døre skal stråtaget sikres mod nedskridning ved brand, og hvor tagdækningen er ringere end BROOF(t2), skal isoleringsmaterialet i bygningen altid være mindst materiale klasse B-s1,d0.

Levetiden, kilderne ikke er enige om

Tækkelauget skriver om taget som helhed, nemlig at et veludført stråtag, der løbende efterses og vedligeholdes, holder længe, og at det derefter er tjenligt til udskiftning. Slots- og Kulturstyrelsen og Bolius regner derimod pr. tagflade og er enige om, at sydsiden holder væsentligt kortere end nordsiden. Slots- og Kulturstyrelsen tilføjer, at halm holder omkring halvt så længe som tækkerør. De tre kilders tal kan ikke lægges sammen til ét, for de måler ikke det samme, nemlig et helt tag mod en enkelt tagflade, og et løsrevet tal siger derfor ikke noget om netop dit tag. Det brugbare er, hvad forskellen skyldes, altså hældning, tykkelse, slidlagets størrelse, skygge og læ fra træer og bevoksning og tagets evne til at tørre efter regn.

Det skal du være opmærksom på

  • Ventileret stråtag er ikke en præaccepteret løsning. Tækkelauget skriver selv, at stråtag med brandhæmmende glasfiberdug ikke er præaccepteret, og at afstand mellem 5 og 10 m til skel kræver en certificeret brandrådgiver i brandklasse 3. Stråtags-Info beskriver, at Sepatec-systemet i perioden 2016 til medio 2021 var godkendt til 5 m, og at godkendelsen forsvandt med BR18 fra midten af 2021. DBI siger det skarpest, nemlig at en bygning uden brandsikret stråtag tættere på skel end 10 m som udgangspunkt er ulovlig efter gældende bygningsreglement, og at man ved køb og salg bør spørge kommunen om tidligere godkendelser.
  • Kilderne modsiger hinanden om zink. Bolius skriver, at der aldrig må bruges zink i forbindelse med stråtage, fordi syren i taget angriber zinken, og peger på kobber i stedet. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det modsatte som et gammelt trick, nemlig at sy tynde zinkstrimler ind lige under rygningen, så udvaskede zinksalte holder mos og lav væk.
  • Det mest citerede hæfte er forældet på reglerne. Slots- og Kulturstyrelsens «Brandsikring af stråtage» henviser til BR10 og til småhusreglementet BRS98, som begge er afløst af BR18. Håndværket i hæfterne står stadig, men afstandskrav og brandsikring skal slås op i bilag 1a til vejledningen om kapitel 5.

Se også

  • tækkerør. Det materiale, næsten alle nye stråtage lægges med i dag.
  • langhalm. Det gamle tækkemateriale, som branchen har forladt af kvalitetsgrunde.
  • tækkemand. Håndværkeren, der lægger taget, og som har ansvaret for materialekontrollen.
  • mønning. Afslutningen ved tagryggen, som skiftes flere gange i tagets levetid.
  • brandsikkert stråtag. Den udførelse, bygningsreglementet giver 5 m til skel.
  • afstandskrav til skel. De 10 m og 5 m, der afgør, om huset overhovedet kan bygges.

Kilder