Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

dobbeltsyning

Dobbeltsyning er en kraftigere måde at sy tækkematerialet fast til lægten på, hvor tråden føres dobbelt i stedet for i ét greb. Den blev ikke brugt over hele taget, men kun på de steder, hvor vinden og sliddet er størst, først og fremmest tagskægget. Modstykket er enkeltsyning, som var den almindelige metode på resten af tagfladen.

Hvad kilden fra 1949 skriver

Ordet stammer fra tiden, hvor stråtage blev syet med tækkenål og bindetråd. Byggebogens blad om stråtag fra marts 1949 viser enkeltsyning og dobbeltsyning side om side som to tegninger og skriver, at enkeltsyning er den mest anvendte metode, mens dobbeltsyning i reglen kun anvendes på særligt udsatte steder som for eksempel tagskæg. Samme blad angiver, at ved direkte påsyning udføres syningen fortløbende med 10 til 15 cm mellem stingene, mens kæppene ved kæppetækning fastsys med omkring 20 til 25 cm afstand og ikke fortløbende. Bladet nævner desuden en anden vej til det samme resultat, nemlig at afstanden mellem de to nederste lægter gøres mindre end normalt, så syningen bliver fastere på dette udsatte sted.

Ordet er forsvundet ud af nutidens vejledninger

Slår man op i Tækkelaugets branchevejledning Veludført stråtag, 9. udgave fra oktober 2023, findes ordet dobbeltsyning slet ikke. Vejledningen beskriver i stedet syet tag som noget, der i dag kun bruges på historiske huse, mens det almindelige er kæppe fastholdt med tækkeskruer. Kravet om ekstra fastholdelse er der stadig, men det er formuleret som afstand. Skruerne bør ifølge vejledningen have en afstand på maksimum 30 cm og sidde tættere på udsatte steder som vindskeder, stern, valme og kviste. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om stråtage, at tagmaterialet skal syes kraftigere fast, hvor der er ekstra vindpåvirkninger ved gavle, tagskæg eller taggrater, men bruger heller ikke ordet dobbeltsyning.

For ordbogen betyder det, at dobbeltsyning er en historisk fagbetegnelse for et princip, der stadig gælder. Princippet hedder bare noget andet i dag, nemlig tættere sting, tættere skrueafstand eller tættere lægteafstand nederst i tagfladen.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet er ikke entydigt defineret i nogen gældende vejledning. Bruger en tækkemand det i et tilbud, er det værd at få skrevet ned, hvad der konkret menes, altså om det er dobbelt trådføring, halveret stingafstand eller tættere lægter nederst.
  • Kraftigere fastgørelse er ikke det samme som strammere. Veludført stråtag skriver, at man ikke må stramme hårdere, end at stråene stadig kan bankes på plads, og at et tag, der er bundet for fast, blandt andet viser sig ved, at man kan tælle lagene i tagfladen.
  • Ved døre og redningsåbninger er kravet et andet. Bruges tjærevævet hampegarn som bindemateriale, skal der ifølge Veludført stråtag syes med metaltråd på hver tredje lægte over flugtvejene, og det krav løses ikke ved at sy dobbelt med garn.

Se også

  • enkeltsyning. Den almindelige syning på resten af tagfladen, som dobbeltsyning er undtagelsen fra.
  • tækkenål. Redskabet, tråden føres gennem tagfladen med.
  • gennemstikning. Den ældre syneteknik, hvor en hjælper under taget stikker nålen tilbage.
  • tagskæg. Det udsatte sted, hvor 1949-bladet peger på dobbeltsyning.
  • tækkeskrue. Nutidens fastgørelse, hvor tættere afstand har afløst den kraftigere syning.
  • sikring over redningsåbning. De særlige krav til bindemateriale over flugtveje.

Kilder