Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag Værktøj og udførelse

kragetæer

Også kaldet tagryttere, kragetræer, kragtræer, rygningstræer, rygtræer, ryttere

Kragetæer er de to stykker egetræ, der er koblet sammen i toppen og lagt hen over rygningen på et stråtag, så de klemmer mønningen fast og hindrer, at halmen eller lyngen blæser af. De sættes parvis langs hele tagryggen. Ordet er den form, husejere og gør-det-selv-medier bruger. I fagsproget og hos myndighederne hedder de kragetræer, kragtræer eller rygningstræer, og det er nøjagtig samme ting.

Hvem siger kragetæer, og hvem siger kragetræer

Formen med tæer hører ikke hjemme i fagsproget. Tækkelaugets egen Tækkeordbog fra 2003 samler elleve navne for tingen under ét opslag, nemlig rygtræer, ryttere, kragetræer, knægte, rytterknægte, rygningstræer, vårtræer, krager, aaretræer, poldtræer og overtræer. Kragetæer står ikke iblandt dem. Branchenormen Veludført stråtag skriver kragetræer og rygningstræer, og Slots- og Kulturstyrelsen bruger kragtræer. Styrelsen er dog ikke konsekvent med sig selv, for både hæftet om stråtage og de faglige retningslinjer skriver kragtræer i brødteksten og kragetræer i billedteksten til den samme tegning.

Kragetæer optræder til gengæld dér, hvor der skrives til husejere. Bolius bruger ordet om de stykker egetræ, der ligger i zigzag på toppen, og Gør Det Selv kalder dem tagryttere, også kaldet kragetæer. Ordbogen fører derfor ordet, men en tækkemand vil normalt sige noget andet.

Navnet har intet med en krages tæer at gøre. Slots- og Kulturstyrelsen udleder kragtræer af krag i betydningen holde eller vederlag. Kragetæer er altså en omtydning af et ord, hvis mening for længst var gået tabt.

Træet og målene, som kilderne er uenige om

Alle kilder er enige om egetræ og om, at træerne samles to og to i den spidse ende. Derfra skilles de. Branchenormen Veludført stråtag, 10. udgave, der trådte i kraft 1. januar 2025, accepterer rygningstræ af eg, der er enten savskåret eller kløvet, og sætter længden til 110 til 130 cm. Slots- og Kulturstyrelsen stiller strengere krav. Her skal kragtræerne være spejlkløvede, cirka 100 til 125 cm lange og helt fri for splintved, og de sættes med cirka 30 til 50 cm afstand. Styrelsen begrunder det med, at spejlkløvede træer erfaringsmæssigt holder dobbelt så længe som savede. Normen tillader altså en kvalitet, styrelsen fraråder, og på en fredet eller bevaringsværdig bygning er det styrelsens krav, der gælder.

Kilderne er også uenige om samlingen i toppen. Styrelsen foreskriver en kraftig trædyvel af egetræ. Tækkelaugets gennemgang Stråtage før og nu skriver, at rygtræer i dag altid samles med en galvaniseret jernkæp, fordi trænagler har en tendens til at knække ved anden eller tredje rygning. Den traditionelle løsning og den, tækkemændene faktisk bruger, er altså ikke den samme.

Hvor de hører hjemme

Kragetræer er ikke en landsdækkende løsning. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at udbredelsen stort set følger de bundne tage, altså Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster, Østfyn, Samsø og Djursland. Danske bygningsudtryk noterer, at de oprindelig ikke forekommer i Vest- og Nordjylland, hvor rygningen i stedet blev lagt med græstørv eller lyng, der holdes af sin egen vægt. Egnstraditionen bør følges, når taget lægges om.

Det skal du være opmærksom på

  • Zinkstykker på kragetræerne mod alger er udbredt, men udokumenteret. Tækkelauget skriver selv, at zinkstykker på rygtræer og kobbertråd syet under mønningen har ringe eller ingen effekt, fordi udvaskningen er for lille, og at der ikke findes uvildige undersøgelser af kobbers algefjernende virkning.
  • Branchenormen sætter tal på, hvor længe et rygningstræ holder, mens Slots- og Kulturstyrelsen ikke gør. Læs tallet som et skøn. Træerne slides før resten af taget og fornys typisk sammen med mønningen.

Se også

  • kragetræ. Fagsprogets form af samme ord, og den en tækkemand bruger.
  • mønning. Rygningsafdækningen, som kragetræerne holder fast.
  • halmmønning. Den mønningstype, kragetræerne oftest ligger på.
  • trædyvel. Egetappen, der ifølge styrelsen samler de to træer i toppen.
  • splintved. Den løstgroede del af træet, som kragetræer skal være fri for.
  • spidsrygning. Rygningstypen, der klarer sig helt uden kragetræer.
  • egnstradition. Grunden til, at kragetræer ikke passer på ethvert hus.

Kilder