Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

raftetag

Også kaldet rafter

Et raftetag er et ældre tag, hvor rundt træ i form af afkvistede stammer indgår i tagfladen i stedet for savede lægter. Ordet bruges om landbygningernes tage, før savet tømmer og jerntråd blev almindeligt. Betegnelsen er historisk. Den bruges i dag om bevarede eller genskabte konstruktioner på gamle huse, ikke om nye tage.

To kilder, to forskellige bygningsdele

Kilderne peger ikke på det samme sted i taget. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage skriver, at «den gamle raftetags konstruktion, hvor underlaget var simpelt opbygget som et slags fletværk», forsvinder i årtierne omkring 1900. Her er rafterne altså underlaget under stråene, det vil sige en forgænger for lægterne.

Den Store Danske, skrevet af Jørgen Ganshorn, definerer det anderledes. Her er raftetag et «tag, der hviler på rafter (afkvistede træer), ophængt over tagåsen og frit hvilende på tagremmen». I den beskrivelse er rafterne selve den bærende tagflade, altså i spærenes rolle, båret af åsen i toppen og af remmen forneden.

Uenigheden er værd at kende, fordi de to fagmiljøer ligger tæt på hinanden. Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring står som fagansvarlig på Den Store Danskes artikel og har samtidig været med til at opdatere styrelsens hæfte. Ordet dækker med andre ord et helt byggeprincip med rundt træ, og hvilken del af taget der menes, står sjældent i teksten. Spørg derfor efter, hvad der ligger under stråene, når nogen kalder et tag et raftetag.

Rafter i tagets historie

En rafte er ifølge Lex en afkvistet træstamme med bark, som regel af et slankt, ungt træ. Bygningskultur 2015, et samarbejde mellem Realdania og Kulturstyrelsen, beskriver landbrugets tage i årene 1800 til 1850 sådan, at stråtagene i begyndelsen af perioden var syet med vidjer på rafter og kviste, og at man senere bandt eller naglede strået på flækkede granrafter.

Overgangen fra rundt til savet træ er glidende og sen. Byggebogens stråtagsblad fra marts 1949 regner stadig afbarket og gennemskåret granrafte som et brugbart lægtemateriale på linje med finske og savskårne lægter. Slots- og Kulturstyrelsen skriver samme sted, at de granrafter, der blev rettet af på to sider, i dag kaldes finske lægter. Rafte og lægte er derfor ikke modsætninger, men to trin i samme udvikling.

Ordet i dag

Tækkefagets egen vejledning, Veludført stråtag fra december 2024, bruger slet ikke ordet rafte. Den stiller krav om CE-mærkede lægter i mindst styrkeklasse C18, normalt 38 x 73 mm ved en spærafstand på 1 meter. Et raftetag kan altså ikke bygges nyt inden for brancheaftalen, og ordet lever videre i bevaringssammenhæng, på museer og i beskrivelser af eksisterende tagværker.

Til gengæld er selve raften stadig en handelsvare. Byggemarkeder og trælaster sælger rafter til raftehegn i haven, og der betyder ordet et stykke rundtræ, ikke en bygningsdel i et tag. Bland heller ikke ordet sammen med det engelske rafter, der betyder spær.

Det skal du være opmærksom på

  • Skriv aldrig «raftetag» i en bygningsbeskrivelse uden at forklare, hvad du mener. Modtageren kan læse det som et fletværksunderlag under stråene eller som en bærende konstruktion af rundt træ over åsen.
  • Finder du rundt træ under et gammelt stråtag, er det et spor af husets alder og byggeskik. Det bør registreres, før taget pilles ned, og på fredede bygninger skal ændringer aftales med Slots- og Kulturstyrelsen.
  • Ingen af kilderne siger noget om, hvor længe et raftetag holdt, og branchevejledningen forholder sig slet ikke til konstruktionen. Lad være med at slutte, at rundt træ i sig selv er mere eller mindre holdbart end savet.

Se også

  • finsk lægte. Granraften rettet af på to sider, altså det led der forbinder raften og den moderne lægte.
  • taglægte. Den savede lægte, som afløste rafterne, og de krav der stilles til den i dag.
  • vidje. Pileskuddet, der holdt stråene fast, før jerntråden kom.
  • åstag. Konstruktionen med bærende bjælker på langs, som Den Store Danskes definition af raftetag læner sig op ad.
  • strølag. Laget ind mod underlaget, der holder stråene ude på lægter eller rafter.
  • tækkekæp. Kæppen på tværs oven på stråene ved bundet tag.

Kilder