Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

finsk lægte

Også kaldet finske lægter

En finsk lægte er en taglægte med afrundede kanter, som bruges under stråtag. De runde kanter er ikke pynt. De sørger for, at tækketråden kan lægges om lægten uden at blive bukket over en skarp kant. Ordet bruges både om lægter savet af granrafter, hvor den runde overflade er træets egen, og om almindelige savede granlægter, hvor kanterne er rundet af.

Runde kanter, fordi tråden skal rundt om lægten

Ved både syet tag og bundet tag føres bindetråden om lægten og strammes til. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om stråtage, at lægterne skal have afrundede kanter, «så tråden ikke skal bukkes så skarpt». En tråd, der knækkes over en kant, får et svagt punkt netop dér, hvor den er sværest at efterse, og hvor den bærer tækkematerialets fastholdelse.

Hæftet sætter lægten til mindst 1½ x 2 tommer og omregner selv til 3,8 x 5,6 cm. Det tal hænger ikke sammen. To engelske tommer er 5,08 cm, og selv med den gamle danske tomme, der var lidt større, når man ikke 5,6. Læs derfor målet som et mindstemål med usikker omregning, ikke som en dimension, der kan bestilles på.

Ordet dækker over to forskellige varer

Byggebogens stråtagsblad fra marts 1949 nævner tre muligheder ved siden af hinanden. Afbarket og gennemskåret 2 tommers granrafte, finsk lægte og savskåret lægte i 1 x 2 eller 1¼ x 2 tommer. Der er altså tale om varer, der dengang kunne skelnes fra hinanden i en beskrivelse.

Slots- og Kulturstyrelsen skriver derimod, at man oprindelig brugte granrafter rettet af på to sider, og at det er dem, der i dag kaldes finske lægter, samt at samme navn også bruges om almindelige lægter med rundede kanter. Lex, skrevet af arkitekt Henriette Ejstrup, nøjes med kendetegnet og skriver, at der ved traditionelt tækkede tage bruges finske lægter, som har rundede kanter. Kort sagt er navnet i dag et kvalitetsord for kanten, ikke for oprindelseslandet. Varen findes hos savværker, der leverer til restaurering, og ikke som standardhylde i byggemarkedet.

Branchevejledningen kender ikke ordet

Tækkefagets egen vejledning, Veludført stråtag, 10. udgave fra december 2024, nævner hverken finske lægter eller afrundede kanter. Den stiller i stedet krav om CE-mærkede lægter i mindst styrkeklasse C18, normalt 38 x 73 mm ved en spærafstand på 1 meter, med en lægteafstand på højst 350 mm, og henviser til Træ 65 fra Træinformation.

Forklaringen ligger i tækkemetoden. I dag fastholdes kæppene efter vejledningen normalt med en tækkeskrue med rustfri tråd, der skrues fast i lægtens overside. Så går tråden ikke længere rundt om lægten, og argumentet for den runde kant forsvinder. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler normalt ikke skruemetoden på fredede bygninger, fordi de oprindelige håndværksmetoder regnes med til fredningsværdierne. Derfor lever den finske lægte videre netop dér, hvor tråden stadig føres om lægten.

Om lægteafstanden er kilderne også uens. Slots- og Kulturstyrelsen sætter 22 til 27 cm ved normale 125 cm lange strå, Byggebogen skrev i 1949 ca. 23 til 29 cm, og branchevejledningen arbejder med en øvre grænse på 350 mm af hensyn til bæreevne og gennemtrædning.

Det skal du være opmærksom på

  • En lægte med runde kanter er ikke i sig selv godkendt. Kravet om CE-mærkning og styrkeklasse gælder også her, og Veludført stråtag noterer, at Arbejdstilsynet stiller krav om ekstra sikkerhed mod gennemtrædning, hvis lægterne ikke lever op til brancheaftalens krav til styrke, dimension og lægteafstand.
  • Skriv i udbudsmaterialet, hvad du mener. Beder du om finske lægter, kan du både få savede lægter med afrundede kanter og halvskårne rafter. Vil du have det ene frem for det andet, skal det stå der.
  • Ingen af kilderne dokumenterer, at runde kanter forlænger tagets levetid. Begrundelsen er alene, at tråden ikke skal knækkes over en skarp kant.

Se også

  • taglægte. Den almindelige lægte og de dimensioner, branchen regner i.
  • lægteafstand. Afstanden skal følge stråenes længde, og kilderne opgiver forskellige spænd.
  • tækketråd. Tråden, der bukkes om lægten, og som den runde kant skal skåne.
  • skruetækning. Metoden, hvor tråden skrues fast oven på lægten i stedet for at gå om den.
  • bundet tag. Tækning med kæppe parallelt med lægterne.
  • raftetag. Det ældre underlag af rafter, som lægten stammer fra.

Kilder