Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

skruetækning

Også kaldet skruemetoden

Skruetækning er den måde, de fleste danske stråtage bliver fastgjort på i dag. I stedet for at føre tråden hele vejen rundt om lægten skruer tækkemanden en tækkeskrue med påsat rustfri tråd ned i lægtens overside, lægger en kæp af rundjern på tværs oven på rørene og snor tråden om kæppen, indtil laget sidder fast. Metoden kaldes også skruemetoden.

Sådan holdes rørene fast

Arbejdsgangen er den samme for hvert lag. Bundtet lægges ud og redes ud til den ønskede tykkelse, kæppen lægges over rørene parallelt med lægten, og skruen sættes i lægten under strålaget. Derefter snos trådenderne om kæppen og strammes. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver kæppen ved denne metode som vandrette tækkekæppe af 6 mm runde jernstænger og skriver, at både skruningen og stramningen sker med el-boremaskine. Tækkelaugets vejledning Veludført Stråtag angiver kæppe af mindst 3,5 til 6 mm galvaniseret rundjern eller mindst 3,5 mm rustfri rettet stang, og at skruerne bør sidde med højst 30 cm afstand, tættere på udsatte steder som vindskeder, stern, valme og kviste samt i lav terrænkategori. På tækkede lodrette flader skærpes det til ned til 10 cm mellem skruerne. Vejledningen tilføjer to detaljer, der let overses. Tråden skal være så kort som mulig og ligge ind til taget, og de snoede trådender skal lægges ned, for ellers står de og lyser i tagfladen i mange år, før taget er slidt så langt ned.

Ordet står ikke i vejledningerne

Hverken Slots- og Kulturstyrelsen eller Tækkelauget bruger ordet skruetækning. Styrelsens hæfte om stråtage kalder det skruemetoden og fremstiller den som en ny metode ved siden af de to traditionelle, bundne og syede tage, som har hver sit geografiske udbredelsesområde. Veludført Stråtag behandler den derimod ikke som en tredje metode, men som en bindemetode under overskriften kæppetækning, og slår fast, at man i dag normalt fastholder kæppe med en tækkeskrue. Samme vejledning skriver, at syet tag i dag kun bruges på historiske huse. Forskellen er ikke kun sproglig. Styrelsens hæfte er senest opdateret i september 2011, mens Veludført Stråtag foreligger i 10. udgave fra december 2024 med ikrafttræden 1. januar 2025, og de to tekster beskriver derfor to forskellige tidspunkter i fagets udvikling.

Hvor fast må taget spændes

Skruen og boremaskinen gjorde det muligt at stramme meget hårdere end med nål og tråd, og det gik galt i en periode. Formanden for Foreningen Straatag, Torben Lindegaard Jensen, skriver, at skruemetoden blev indført omkring 1990, at man dengang næsten ikke kunne stramme tagene hårdt nok, og at tækkemændene kaldte dem betontage som ros. Den opfattelse er forladt. I dag er reglen ifølge samme kilde, at taget aldrig må spændes hårdere, end at man med lethed kan flytte en håndfuld. Veludført Stråtag formulerer det som, at afstanden mellem bindetrådene ved skruemetoden skal være så kort, at rørene efter stramning ligger jævnt og ikke fastere, end at de stadig kan flyttes, og at bundterne skal skrues på over to til tre lægter, før de ligger fast. Et for hårdt spændt tag kan ikke tørre, og det er ifølge Foreningen Straatag en af de gengangere, der ender i skønssager.

Det skal du være opmærksom på

  • Galvaniseret må gerne bruges til kæppen, men ikke til tråden. Veludført Stråtag har en direkte advarsel om, at galvaniseret jerntråd og kokosgarn ikke er egnet til tækkearbejde og ikke må anvendes længere, mens galvaniseret rundjern er tilladt som kæp. Bindetråden skal være rustfri, blødgjort ståltråd i 1 mm.
  • Kravene til lægterne under et skruetækket tag er skærpet siden styrelsens hæfte. Hæftet fra 2011 nævner lægter på mindst 1½ x 2 tommer med afrundede kanter, netop for at tråden ikke skal bukkes skarpt om lægten, hvilket skruemetoden gør overflødigt. Veludført Stråtag kræver CE-mærkede lægter i mindst styrkeklasse C18, normalt 38 x 73 mm ved 1 m spærafstand, og angiver anvendelig lægteafstand til 20 til 35 cm, hvor styrelsens hæfte skriver 22 til 27 cm ved 125 cm lange strå.
  • Skruen sidder i lægtens overside og trækker opad, når tråden strammes. Ved omtækning på gammelt lægteværk er det derfor lægtens tilstand og fastgørelse, der afgør, om metoden overhovedet kan bruges, og ikke skruen.

Se også

  • tækkeskrue. Selve beslaget, altså skruen med den påsatte rustfri tråd.
  • tækkekæp. Rundjernet eller stangen, som tråden strammes op om.
  • sækkelukker. Håndværktøjet, der snor tråden om kæppen.
  • syet tag. Den ældre metode, hvor tråden sys hele vejen rundt om lægten.
  • bundet tag. Den anden traditionelle metode, som skruemetoden i praksis er en videreudvikling af.
  • tækkevejledningen. Branchens tekniske regelsæt, i dag under titlen Veludført Stråtag.
  • tækketråd. Kravene til trådens materiale og tykkelse.

Kilder