Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

gnaversikret kabel

Også kaldet gnaverbeskyttet kabel, armeret installationskabel

Et gnaversikret kabel er et el-kabel, der har en armering af stål under yderkappen, så mus og rotter ikke kan gnave sig ind til lederne. Ordet bruges især om elinstallationer i stråtækte huse, hvor gnavere lever i selve tagfladen og et gnav i et kabel kan ende med kortslutning og brand. Kablet er ikke en brandsikring af taget, kun en beskyttelse af ledningen.

Ordet kommer fra bevaringssiden, ikke fra el-reglerne

Betegnelsen gnaversikret kabel stammer fra hæftet «Brandsikring af stråtage» i serien Information om bygningsbevaring, hvor der står, at «der bør i forbindelse med et stråtag anvendes gnaversikrede kabler, dvs. kabler med en jernbevikling, som rotter og mus ikke kan ødelægge». Ordet er ikke en produktklasse. I Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 optræder gnavere kun ét sted som et ydre forhold, projektering skal tage højde for, nemlig i listen «mulighed for gnaverangreb». El-branchen selv siger noget andet. Grossister og fabrikanter skriver gnaverbeskyttelse og armeret installationskabel, og kablerne sælges under typenavne som PAPJ og HIKAJ. Der findes altså ikke et mærke, et kabel skal bære for at være gnaversikret. Det er en egenskab, man aflæser af kablets opbygning.

Sådan er kablet bygget

Armeringen er metal viklet om kabelsjælen inde under yderkappen. På et HIKAJ let installationskabel oplyser leverandøren, at armeringen er galvaniseret stålbånd med 100 procent dækning, at isolationen er PEX, og at yderkappen er halogenfri. Netop den fulde dækning er pointen, for et bånd med mellemrum efterlader huller, gnaveren kan arbejde i. Kablerne markedsføres til landbrug, gartnerier, rideskoler, pelsdyrfarme samt korn- og foderstoflagre, og de kan lægges både inde, ude, i jord, i rør og i beton. Hæftets ord jernbevikling og blykabel hører til en ældre kabelverden og passer ikke på nutidens varenumre, hvilket gør det svært at gå i en el-forretning og bede om det, hæftet beskriver.

Hvad reglerne faktisk kræver

Her er kilderne uenige. Hæftet skriver, at gnaversikrede kabler «i øvrigt er et krav til installationer i bygninger med dyr og anden landbrugsdrift». Sikkerhedsstyrelsen skriver det stik modsatte om samme bygninger, nemlig at «der er ikke specifikke krav om, at kablerne skal være armerede, men man skal undgå, at ledningssystemet lider overlast, fx på grund af gnavere». Begge har fat i noget rigtigt. Kravet i 522.10.1, som gælder for landbrugets driftsbygninger og bygninger for husdyrhold, er et funktionskrav. Man kan opfylde det med ledningssystemets mekaniske egenskaber, med placeringen, med ekstra mekanisk beskyttelse eller med en kombination. Armeret kabel er én løsning blandt flere. Et almindeligt stråtækt parcelhus er hverken driftsbygning eller husdyrhold, og for det hus er der slet ikke noget krav. Der står bør i hæftet, og bør er det rigtige ord.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om, hvad der er krav. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte kalder armeret kabel et krav i landbrugsbygninger. Sikkerhedsstyrelsen afviser, at der er krav om armering, og henviser i stedet til funktionskravet i DS/HD 60364-7-705 om mus, rotter, fugt, støv, salte og kemi. Vil du vide, hvad der gælder for dit hus, er Sikkerhedsstyrelsen den myndighed, der administrerer elreglerne.
  • Hæftets øvrige el-anvisninger er svære at efterprøve. Hæftet skriver også, at der kræves 50 cm afstand fra installationer lagt i jernrør til stråtaget, og at der ingen sikkerhedsafstand er ved blykabler. Hæftet oplyser ikke, hvor kravet står, og bestemmelsen findes ikke i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, som var det gældende regelsæt, da hæftet blev opdateret i maj 2012. Afsnit 6 blev i øvrigt ophævet 1. juli 2019 og er afløst af installationsbekendtgørelsen og standardserien DS/HD 60364.
  • Kablet beskytter kablet, ikke taget. Gnaverne bliver boende i tagfladen, og de øvrige antændelseskilder er der stadig. Tækkelaugets branchevejledning «Veludført stråtag» behandler brand og stråtag i to kapitler uden overhovedet at nævne elinstallationer, og Videncentret Bolius nævner heller ikke emnet i sin artikel om stråtage. Gnaversikring er en detalje i el-installationen, ikke en brandsikring af huset.

Se også

  • brandsikring af stråtag. Den konstruktion under tagfladen, der faktisk forsinker et brandforløb.
  • stråtag. Tagtypen, ordet knytter sig til.
  • lynafleder. Den anden el-tekniske foranstaltning, hæftet behandler.
  • skorstenseffekt. Grunden til, at en brand i tagfladen udvikler sig hurtigt.
  • installationslag. Laget inden for dampspærren, hvor kabler kan føres uden at perforere den.
  • tækkemand. Den håndværker, der arbejder i tagfladen, men ikke må røre installationen.

Kilder