Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

nytækning

Nytækning er, når en hel tagflade tækkes om med nyt materiale i stedet for at blive repareret felt for felt. Det gamle strå tages af, lægterne efterses eller skiftes, og taget bygges op forfra. Ordet bruges både om et stråtag på et nyt hus og om et gammelt tag, der bliver skiftet ud.

Hvornår reparation holder op med at give mening

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver skillelinjen ret præcist i hæftet om stråtage. Huller og kraftigt slid enkelte steder kan repareres med en partiel udskiftning, og det kan gøres næsten usynligt bortset fra stråenes patina. Men er taget ved at være tyndslidt, er nytækning af hele taget eller dele af det ofte den bedre løsning. Der er to grunde til det. Reparationerne skal udføres lige så tyndt som det eksisterende tag, og de kan normalt ikke genbruges, når taget alligevel skal tækkes om få år efter.

Fordi sydsiden nedbrydes hurtigere end nordsiden, er det almindeligt at nytække én tagside ad gangen. Tækkelauget under DI Byggeri skelner i Veludført stråtag mellem et tag, der ikke længere ser pænt ud, og et tag, der har opbrugt sin tekniske levetid. Så længe taget er tæt, har det stadig sin primære funktion i behold. Et gråbrunt tag er ikke i sig selv et nedslidt tag.

Hvad der ligger i arbejdet

Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler, at man aftaler præcist, hvad tilbudsprisen dækker. Styrelsen nævner nedrivning og bortkørsel med afgifter, materialer, leje af presenning, transport, stillads, vejrligdage, selve tækkemetoden, tækkematerialet og tækketråden, mønningstypen samt murer- og tømrerarbejdet ved inddækninger, vindskeder og sternbrædder. Huset står åbent undervejs, og derfor er afdækning en post for sig.

Lægterne er det andet store punkt. Veludført stråtag foreskriver CE-mærkede lægter i mindst styrkeklasse C18, normalt 38 x 73 mm ved 1 meters spærafstand, og henviser til Træ 65 fra Træinformation. Vejledningen tillader genbrug af gamle taglægter efter Brancheaftale om taglægter, hvis de ikke omlægges og vurderes gode og sunde, men gør opmærksom på, at Arbejdstilsynet så vil kræve ekstra sikring mod gennemtrædning. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte fra 2011 beskriver i stedet lægter på mindst 1½ x 2 tommer med afrundede kanter, de såkaldte finske lægter. Kilderne er heller ikke enige om vægten. Styrelsen skriver 30 til 50 kg pr. kvadratmeter inklusive lægter i det ene hæfte og cirka 35 kg i hæftet om brandsikring, mens Tækkelauget regner med mere end 55 kg pr. kvadratmeter.

Nytækning er også det tidspunkt, hvor brandsikring kan bygges ind. Styrelsens hæfte om brandsikring skelner udtrykkeligt mellem sikring i forbindelse med nytækning, hvor der kommer nye lægter op, og sikring af et eksisterende stråtag nedefra. Vær opmærksom på, at hæftet henviser til BRS-98, altså et bygningsreglement, der for længst er afløst af BR18.

Ordet bruges ikke af alle

Nytækning er styrelsens og tækkefirmaernes ord. Slots- og Kulturstyrelsen bruger det i begge hæfter, og mange tækkevirksomheder har det som overskrift på deres ydelse. Fagets egen tekniske vejledning, Veludført stråtag i 10. udgave fra december 2024, bruger det derimod slet ikke og taler om renovering og nybyggeri. Bolius skriver udskiftning af tagbelægning og bruger kun nytækket som tillægsord. Ordet omtækning findes også, men Slots- og Kulturstyrelsen bruger det om skifertage, ikke om stråtag.

Det skal du være opmærksom på

  • På en fredet bygning skal du søge tilladelse først. Slots- og Kulturstyrelsen regner udskiftning af enkelte tagsten eller skifersten som almindelig vedligeholdelse, mens udskiftning af materiale i bygningen går ud over det. En hel nytækning ligger derfor uden for det, du må gå i gang med uden videre.
  • Tykkelse og fasthed skal aftales, for kilderne trækker i hver sin retning. Styrelsen skriver mindst 25 cm. Tækkelauget anbefaler typisk 25 til 30 cm ved rørlængder på 150 til 200 cm og advarer samtidig direkte mod tykke og hårde tage, fordi isolerede konstruktioner under taget har ændret betingelserne, så tagene ikke kan tørre. Vejledningen måler tykkelsen vinkelret fra overflade til lægter og mindst en meter fra tagets kanter.
  • Skruemetoden er ikke ligegyldig på et gammelt hus. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler den normalt ikke på fredede bygninger, fordi de oprindelige håndværks- og konstruktionsmetoder regnes med til fredningsværdierne, især ved åbne tagrum og porte. Styrelsen bemærker selv, at der ikke er væsentlig prisforskel på at få taget syet, bundet eller skruet.

Se også

  • gentækning. Den anden betegnelse for ny tækning på et eksisterende stråtag, brugt især hvor brandsikringen skal kunne demonteres.
  • tagtykkelse. Det mål, kilderne er mest uenige om, når taget tækkes om.
  • egnstradition. Både styrelsen og tækkefaget mener, at de lokale løsninger skal være rettesnor ved nytækning.
  • mønning. Rygningen skiftes langt oftere end selve tagfladen og er derfor sjældent årsag til en nytækning.
  • brandsikring af stråtag. Bygges lettest ind, mens taget alligevel er taget af.
  • skruetækning. Den nyere fastgørelsesmetode, som styrelsen og branchen vurderer forskelligt.

Kilder