Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag Vedligehold

brandsikring af stråtag

Også kaldet brandhæmmende behandling

Brandsikring af stråtag er en konstruktion under tagfladen, der lukker for lufttilgangen og beskytter tagrummet, så en brand udvikler sig langsommere. Den virker begge veje, altså mod flyvegnister og ildløs udefra og mod brand indefra. På et eksisterende stråtækt hus er brandsikring frivillig og handler om tid til at komme ud og tid til brandvæsenet. Ved nybyggeri er den derimod det, der afgør, hvor tæt på skel huset må ligge.

Frivilligt for det gamle hus, indirekte krav for det nye

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at der ingen steder i byggelovgivningen er krav om egentlig brandsikring af stråtage, og at en god brandsikring derfor er frivillig. Tækkelauget skriver i «Veludført stråtag» fra december 2024 nærmest det modsatte, nemlig at det er et krav, at stråtag på enfamiliehuse udføres som brandsikret stråtag, hvis afstanden til skel for eksempel er mellem 5,0 og 10,0 m. Begge dele passer. Reglementet stiller ikke krav til tagdækningen i sig selv, men efter bilag 1a til vejledningen om kapitel 5 koster et ikke brandsikret stråtag 10,0 m til naboskel og til vej- og stimidte, hvor et brandsikret stråtag kan nøjes med 5,0 m. Et hus, der allerede ligger, hvor det ligger, er ikke omfattet. Slots- og Kulturstyrelsen peger dog på, at kravet kan slå igennem ved tilbygning med stråtag, ved retablering af et stråtag efter mange år med for eksempel eternit og ved genopførelse efter brand.

Ordene skal holdes adskilt. Brandsikkert stråtag er bygningsreglementets definition i afsnit 4.5.1.3, altså traditionelle tagrør tækket direkte uden bagvedliggende hulrum på en bygningsdel mindst klasse EI 30 af materiale mindst klasse D-s2,d2 og fastgjort med ubrændbart materiale. Brandsikring i bevaringssidens forstand er bredere og dækker også løsninger på eksisterende tage, som reglementet slet ikke tager stilling til.

Sådan er brandsikringen bygget op

Et antændt stråtag kan ifølge Slots- og Kulturstyrelsen i værste fald være overtændt på 10 minutter, og hæftet angiver, at brandsikring kan forlænge den tid med fra 30 minutter til 2 timer. Det er en forlængelse af forløbet og ikke, som det ofte gengives, en samlet tid på 30 minutter til 2 timer. Tallene står i hæftet uden henvisning til forsøg, og ordbogen har ikke fundet dem efterprøvet i de øvrige kilder. Selve sikringen bygger på to principper. Det ene er pladebeklædning suppleret med mineraluldstætning, det andet en underklædning med understøttet mineraluld. Fælles er, at der lukkes for luften ved tagfoden og mellem lægterne, så der ikke opstår skorstenseffekt langs tagets underside. Hæftet stiller en række krav til opbygningen. Den skal beskytte tagrummet mod høj temperatur, røg og kulilte, være modstandsdygtig og stabil i mindst en halv time, mindske slukningsvandets vej ned i etagen under, tillade gentækning, være så let, at tagværket ikke skal forstærkes, og ikke ændre tagets udseende ved for eksempel tagudhænget. Tækkes der ved gennemstikning, skal brandsikringen kunne demonteres. Bruges krumnål, skal der være mindst 5 cm mellem lægter og loftsbeklædning, så nålen kan passere, mens skruetækning ikke kræver den plads. Den gamle underklædning af træuldsbetonplader øger ifølge hæftet stråtagets egenvægt på omkring 35 kg pr. m² med cirka 100 procent og frarådes derfor på spinkle tagværker.

Det, brandsikring ikke er

Synonymet brandhæmmende behandling dækker noget andet end en brandsikret konstruktion. Brandimprægnering er efter Tækkelaugets vejledning ikke en præaccepteret løsning, og skal den bruges til at reducere afstandskrav, kræver det en certificeret brandrådgiver i brandklasse 3. Slots- og Kulturstyrelsen skriver desuden, at imprægnering er kostbar og besværlig, og at virkningen er reduceret efter omkring fem år, når midlet er vasket ud. Det samme gælder Sepatec og andre systemer med brandhæmmende glasfiberdug på lægter. Hulrummet bag dugen gør, at løsningen ikke er præaccepteret, uanset at den var godkendt til 5 m i en periode. Træinformation og Tækkelauget udgav i 2024 TRÆfakta 18 om uventileret tækning på fast træunderlag, en løsning hentet i Holland, netop fordi de gamle dugløsninger faldt ud af de præaccepterede løsninger.

Det skal du være opmærksom på

  • Brandsikring lukker det tag, der skal kunne tørre. Slots- og Kulturstyrelsen skriver ligeud, at et stråtag normalt er et tørt tag med god ventilation gennem tagfladen, men at brandsikring netop hindrer ventilationen, hvilket giver risiko for fugt og råd i spær og lægter, og at risikoen vokser, efterhånden som taget slides. Hæftet nævner både imprægnering af træværket og den løsning, at nogle rådgivere kun lægger mineraluld i to tredjedele af lægtemellemrummene, forskudt for hinanden. TRÆfakta 18 går den modsatte vej og løser fugten med en helt tæt dampspærre på fast underlag. Kilderne er altså ikke enige om, hvordan fugten håndteres i en lukket konstruktion.
  • Gnistfang på skorstenen frarådes. Det er en af de mest solgte foranstaltninger, men Slots- og Kulturstyrelsen gengiver DBI's information nr. 29, hvorefter gnistfang ikke længere anbefales, blandt andet fordi det kan nedsætte røghastigheden i skorstenen og dermed øge risikoen for, at gnister antænder stråtaget. Hæftet anbefaler ligefrem at fjerne eksisterende gnistfang.
  • Præmienedslaget er ikke en fast størrelse. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at der som regel kan opnås nedslag i brandforsikringspræmien, men også at man skal sikre sig, at selskabet godkender metoden, før arbejdet udføres. Fælles Forsikring skriver tilsvarende, at god brandsikring kan påvirke prisen positivt, og at man skal spørge selskabet, hvad der anerkendes, og gør opmærksom på, at der kan gælde en særskilt eller forhøjet selvrisiko for brandskade på stråtag. Der findes ingen offentlig tarif, og forskellen mellem selskaberne er ikke dokumenteret ét sted.

Se også

Kilder