Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

dækbræt

Også kaldet dækbrædder

Et dækbræt er et bræt, der dækker en udsat kant på taget. På gavlen er det brættet, der ligger oven på vindskeden, og på et stråtag bruges ordet også om de brædder, der lægges under skorstenens udkragning og foran kviste og tagvinduer. Brættet er ikke tagdækning, men det stykke træ, der lukker overgangen mellem tagfladen og noget andet, og som derfor slides og skal vedligeholdes for sig.

To steder på taget, ét navn

BYG-ERFAs byggeordbog definerer kort dækbræt som et bræt monteret øverst på vindskeden og henter definitionen hos Hovmands Illustreret byggeordbog fra 1998. Det er også sådan, Gør Det Selv og gør det selv-litteraturen bruger ordet. Men i stråtagslitteraturen dækker ordet et andet sted. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage skriver om dækbrædder under skorstene og kviste, mens tækkemandslaugets vejledning «Veludført stråtag» kalder netop de brædder for vandbrædder og kun bruger ordet dækbræt om brættet på vindskeden. Byggebogens blad om stråtag fra 1949 bruger det i begge betydninger på samme side og tilføjer, at brættet på vindskeden også hedder en dækliste. Ordet peger altså på to forskellige detaljer, alt efter hvem der siger det.

Brættet oven på vindskeden

«Veludført stråtag» beskriver vindskeden af træ som et bræt på sædvanligvis 25 gange 200 mm, sømmet på lægteenderne i gavlen, og skriver, at vindskedebrættet kan være forsynet med et dækbræt i forskellig bredde, og at taget tækkes stramt op mod både vindskede og dækbræt. Vejledningen kalder den løsning primært sjællandsk og stiller den over for den tækkede vindskede, som den kalder primært jysk og fynsk. Dækbrættet er altså ikke en pligt, men en egnsbunden måde at afslutte gavlen på. Byggebogen anviser i 1949 et dækbræt eller en dækliste af brædder på 1¼ gange 3 tommer, fastgjort til vindskeden med ét galvaniseret 3½ tommers søm pr. 50 cm.

Gør Det Selv beskriver det svage punkt. Bladet bruger et trykimprægneret bræt på 19 gange 100 mm og lægger vægt på, at det skal rage lidt ud over vindskeden, så der ikke kan samle sig vand mellem dækbræt og vindskede. Brættet står i både sol og regn, og revner det op, trænger fugten ned, så rådden kan brede sig videre til vindskederne og til tagkonstruktionen.

Under skorstenen, hvor tækkemanden siger vandbræt

Byggebogen anviser i 1949 dækbrædder af 1¼ gange 5 tommer ru brædder under udkragningen, hvor stråtaget møder en mur vandret, ved skorsten og foran tagvinduer og kviste, og brædderne skal fugtimprægneres. Foran kvistkarmen sættes et bræt på omkring en tomme, som rager så langt frem, at strået får det nødvendige spænd. Brættet har altså to opgaver på én gang, at lede vandet væk og at give tagmaterialet noget at spænde op imod.

«Veludført stråtag» stiller krav til det samme træ under navnet vandbrædder. Brædderne skal altid være behandlede, vedligeholdes som andet udvendigt træværk og vendes med marvsiden opad, så de ikke får vindridser og flækker, når de tørrer. Under kviste skal de dække så meget, at de fanger tagdryppet fra kvistens overkant. Vejledningen skriver desuden, at udkragningen skal holde afstand til lægterne svarende til det færdige tags tykkelse inklusive mønning, og at man ved en udkragning mindre end en halv sten bør overveje en anden form for inddækning.

Om der overhovedet er tradition for det

Her er kilderne uenige. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at der ikke synes at være særlig gammel tradition for dækbrædder under skorstene og kviste, men at de kan være nødvendige, hvis for eksempel udkragningen på en skorsten ikke er stor nok eller ligger for dybt i taget. Byggebogen behandlede i 1949 de samme brædder som almindeligt tømrerarbejde med faste dimensioner. Uenigheden handler om, hvad man regner for tradition. Styrelsen ser på det bevaringsværdige, egnsbundne stråtag og foretrækker foran kvisten fire til fem brædder lagt på klink som afdækning, mens Byggebogen beskriver datidens gængse byggeskik. Begge kilder er enige om ét, at brættet først og fremmest er en nødløsning, hvor murværket ikke kragede nok ud i forvejen.

Det skal du være opmærksom på

  • Få peget på tegningen, før du siger ja. Et tilbud på «udskiftning af dækbrædder» kan lige så godt betyde brædderne i gavlen som brædderne bag skorstenen. De to arbejder ligger forskellige steder på taget og kræver forskellig adgang.
  • Ubehandlet træ under en tagflade holder ikke. Både Byggebogen og tækkemandslauget stiller krav om behandling, og lauget kræver desuden marvsiden opad. Brættet står på laugets egen tjekliste for eftersyn sammen med vindskeder og kvistvinduer, altså som en del, ejeren skal holde øje med.
  • Brættet retter ikke op på en for lille udkragning i sig selv. «Veludført stråtag» peger på en anden form for inddækning, når udkragningen er mindre end en halv sten, og Slots- og Kulturstyrelsen kalder brættet nødvendigt, ikke traditionelt.

Se også

  • vandbræt. Tækkemandslaugets ord for de brædder, Slots- og Kulturstyrelsen kalder dækbrædder.
  • vindskede. Brættet i gavlen, som dækbrættet ligger oven på.
  • udkragning. De fremspringende murskifter, brættet træder i stedet for, når de er for små.
  • brædder på klink. Den afdækning foran kvisten, bygningsbevaringen foretrækker.
  • tækkevejledningen. Branchens regelsæt, som i dag hedder «Veludført stråtag».
  • skorstenspibe over stråtag. De øvrige krav til skorstenen, brættet sidder under.

Kilder