Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

holstensk mønning

Også kaldet lollandsk rygning, holstensk rygning, holstensrygning, nordtysk rygning

Holstensk mønning er en rygningstype, hvor stråtagets ryg lukkes med tækkerør, der stilles op fra begge tagsider med rodenden opad og syes sammen i toppen. Der bruges hverken tørv, kragetræer eller trådnet. Typen hører hjemme på Lolland-Falster og i Sønderjylland, hvor den er kommet ind sydfra, og den giver tagryggen et markeret, næsten spidst udtryk.

Sådan er den bygget op

Byggebogens blad om stråtag fra 1949 giver den mest konkrete beskrivelse. Der lægges et lag kerrer på hver side af rygningen med rodenden opefter. Rodenderne støder ikke stumpt mod hinanden, sådan som de gør ved en almindelig afdækning, men syes sammen i toppen. Hulrummet, der opstår nedenunder, fyldes ud med halm, hø eller lignende, og kerrerne afrettes og afskæres i toppen. På et bundet tag syes de direkte fast til den øverste tækkekæp. Byggebogen bemærker selv, at metoden i sit princip minder om spidsrygningen.

Realdania By og Byg beskriver det samme på Stines Hus på Lolland, hvor tagryggen holdes sammen af små bundter tækkerør, der er syet fast til de to øverste lægter. Beskrivelserne peger altså på henholdsvis den øverste kæp og de to øverste lægter som fastgørelse, hvilket hænger sammen med, om taget under mønningen er bundet eller syet.

Branchenormen Veludført stråtag fra DI Byggeri Tækkelauget behandler ikke typen som en selvstændig mønningstype. Den optræder i normen som en tegning under afsnittet om syet rygning, ved siden af den hollandske spidsrygning, og der er ingen særskilte krav til udførelsen. Normens generelle krav til rygninger gælder derfor, blandt andet at rygningen skal følge parallelt med kanten af de øverste rørs rodender, og at den skal være harmonisk og afskåret, så overgangen fra tag til rygning er jævn eller markeret.

Hvem bruger hvilket ord

Navnet er ikke stabilt, og stavemåden er det heller ikke. Slots- og Kulturstyrelsen skriver holstensk mønning i figurteksten og den holstenske eller lollandske rygning i brødteksten. Veludført stråtag skriver holsteinsk med ei. Byggebogen fra 1949 kalder den nordtysk eller lollandsk rygning og bruger slet ikke ordet holstensk. Tækkefirmaer skriver i dag som regel holstensrygning i ét ord. Beskriver du en mønning i et udbudsmateriale eller en fredningssag, er det værd at nævne mere end ét af navnene, så tækkemanden ikke er i tvivl.

Slots- og Kulturstyrelsen knytter typen tæt til egnen. Rygningstræer og kragtræer følger stort set udbredelsen af de bundne tage, og på Lolland-Falster og i Sønderjylland findes der ifølge styrelsen en særlig variant efter påvirkning sydfra. Styrelsen anbefaler kraftigt, at egnstraditionen følges, når man bestiller et nyt stråtag, både med hensyn til materialer, tækkemetode og mønningstype.

Holdbarheden er omstridt

Her går kilderne fra hinanden. Tækkefirmaer markedsfører holstensrygningen som en langt mere holdbar løsning end en halmmønning og sætter tal på i deres prislister. Byggebogen fra 1949 skriver derimod tørt om samme konstruktion, at metoden ikke frembyder særlig stor tæthed. De to udsagn måler ikke på det samme. Det ene handler om, hvor længe rygningsmaterialet holder, det andet om, hvor godt konstruktionen lukker for vand. En rygning kan godt stå længe og alligevel være mindre tæt end en tørvemønning. Slots- og Kulturstyrelsen tager ikke stilling til typens holdbarhed og nævner den kun som egnsvariant.

Det skal du være opmærksom på

  • Typen sælges i dag over hele landet af tækkefirmaer, der ikke nævner den egnstilknytning, styrelsen lægger vægt på. På et hus uden for Lolland-Falster og Sønderjylland er en holstensk mønning derfor et brud med den lokale tradition, uanset hvor godt den er udført. Er huset fredet eller bevaringsværdigt, bør mønningstypen afklares med kommunen eller Slots- og Kulturstyrelsen, før arbejdet bestilles.
  • Branchenormen indeholder ingen selvstændig anvisning for typen. Aftal derfor udførelsen skriftligt og præcist, for normen kan ikke bruges som facit, hvis der senere opstår uenighed om resultatet.
  • Kilderne beskriver forskellig fastgørelse, til den øverste kæp eller til de to øverste lægter. Få tækkemanden til at oplyse, hvad han gør på netop dit tag.

Se også

  • mønning. Overbegrebet for afdækningen af stråtagets ryg, uanset materiale.
  • spidsrygning. Den hollandske variant, som Byggebogen skriver at den holstenske mønning minder om i princippet.
  • syet tag. Tækkemetoden, hvor rørene syes direkte til lægterne, som mønningens navn i normen hænger sammen med.
  • bundet tag. Den modsatte tækkemetode, hvor rørene holdes af tækkekæppe.
  • kragetræ. Egetræerne, som den holstenske mønning netop undværer.
  • egnstradition. Grunden til, at mønningstypen ikke bør vælges frit.
  • tækkekæp. Kæppen, som kerrerne i mønningen syes fast til på et bundet tag.

Kilder