Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

gentækning

Også kaldet omtækning

Gentækning er den nye tækning, et stråtækt hus får, når det gamle tag er slidt op. De gamle tagrør tages ned, tagværket bliver efterset og repareret, og tagfladen tækkes forfra, enten helt eller i dele. Ordet hører hjemme på bevaringssiden. Tækkelauget og de fleste tækkefirmaer kalder det samme arbejde omtækning eller nytækning.

Ordet er sjældnere end arbejdet

Gentækning står i Slots- og Kulturstyrelsens hæfte «Brandsikring af stråtage» om den tækning, taget skal have næste gang. Styrelsens faglige retningslinjer for stråtage fra december 2020 bruger om samme sag nytækning, omlægning og udskiftning af tagbeklædningen, mens Tækkelaugets branchevejledning «Veludført stråtag» fra december 2024 bruger ingen af delene og blot skriver tækning. På Tækkelaugets hjemmeside hedder det omtækning. Betydningen er den samme hele vejen igennem, men nytækning er både det bredeste og det mest tvetydige ord, for det dækker også et førstegangstag på et nyt hus.

En udbredt forestilling er, at den nye tækning lægges oven på den gamle. Sådan beskriver kilderne det ikke. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at man ved tækning af stråtage først nedtager de gamle tækkerør, så tagværket står helt eller delvist blottet.

Det, der sker, mens taget er af

Den blottede tagkonstruktion er grunden til, at en gentækning er mere end tagdækning. Styrelsen peger på, at man ved tækning kan gennemgå trækonstruktionen for skader, at rådskader udbedres ved at skifte det angrebne træ, og at bygningsdele med aktive borebilleangreb skal fjernes. Lægterne skiftes normalt samtidig, og på fredede bygninger med høj signifikans stiller styrelsen krav om finsk lægter. Tidligere nytækkede man et par fag ad gangen eller en opgang svarende til tækkebommens længde, mens man ifølge styrelsen i dag er mere tilbøjelig til at udskifte hele tagfladen, selv om kun en del af taget trænger til det.

Brandsikringen afgør, hvordan næste gentækning kan udføres

Hæftet om brandsikring stiller det krav til opbygningen, at den skal give mulighed for gentækning, eventuelt ved at brandsikringen demonteres. Tækkes der ved gennemstikning, for eksempel på en fredet bygning, skal den kunne demonteres. Bruges krumnål, skal der være mindst 5 cm mellem lægter og loftsbeklædning, så nålen kan passere, mens skruetækning ikke kræver den plads. Valget af brandsikring i dag bestemmer altså, om den næste gentækning kan klares udefra. Den anden vej rundt kan gentækningen være eneste anledning til at brandsikre. Tækkefirmaet Dan Tæk skriver, at Sepatec anvendes ved nytækning og ikke kan eftermonteres på et eksisterende stråtag. Tækkelauget minder om, at glasfiberdug ikke er en præaccepteret løsning, og at afstand mellem 5 og 10 m til skel, sti eller vejmidte kræver en certificeret brandrådgiver i brandklasse 3.

Gentækning er en ombygning i reglementets forstand

Ny tagbelægning regnes i bygningsreglementets vejledning om efterisolering som ombygning, mens udskiftning af enkelte plader er reparation og ikke udløser krav. Efter BR18 § 274 skal energibesparelser ved ombygning gennemføres i det omfang, de er rentable og ikke giver risiko for fugtskader, og vejledningen skriver, at det normalt er rentabelt at efterisolere hele loftet, når mere end 50 procent af tagbelægningen over et uudnyttet tagrum erstattes. Kravniveauet for loft- og tagkonstruktioner er 0,12 W/m²K efter § 279 og bilag 2, tabel 3. Fredede bygninger er efter § 278, stk. 2, undtaget, hvis kravene strider mod bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier, og stk. 3 undtager bevaringsværdige bygninger på tilsvarende vis.

Det skal du være opmærksom på

  • På en fredet bygning skal tilladelsen være i hus først. Slots- og Kulturstyrelsen meddeler tilladelse til udskiftning af hele eller dele af tagbeklædningen, når den er nedslidt, men giver som udgangspunkt ikke tilladelse til omlægning med skruemetoden, fordi den ikke er traditionel. Metoden kan tillades, hvor der bruges branddug, eller hvor en indrettet tagetage forhindrer traditionel tækning. Søger du støtte, må arbejderne ikke være sat i gang.
  • Lapninger kort før en gentækning er spildte penge. Styrelsen skriver, at reparationer må udføres tynde som det eksisterende tag, og at de normalt ikke kan genanvendes ved en nytækning få år efter.
  • En brandsikring, der ikke kan demonteres, flytter arbejdet indenfor. Er kravet om plads til gentækning overset, da brandsikringen blev bygget, kan loftsbeklædningen skulle ned indefra, før taget kan tækkes om.

Se også

  • nytækning. Det ord, branchen bruger bredest, og som også dækker et helt nyt tag.
  • tækning. Selve arbejdet med at lægge stråene i lag på lægterne.
  • brandsikring af stråtag. Den konstruktion, der skal kunne holde til næste gentækning.
  • gennemstikning. Den traditionelle metode, der kræver adgang fra begge sider af taget.
  • skruetækning. Metoden uden krav om plads under lægterne, som styrelsen er tilbageholdende med på fredede huse.
  • finsk lægte. Den runde lægte, styrelsen kræver på de mest betydningsfulde bygninger.

Kilder