Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

fjorgamle rør

Også kaldet gamle rør, fjorgammelt rør

Fjorgamle rør er stumper af tagrør fra året før, som følger med i bundterne fra årets høst. De er kortere og mere nedbrudte end årets rør, og de skal renses fra, inden rørene kommer på taget. Ordet kommer af «i fjor», altså sidste år, og det holdes i live af bevaringslitteraturen, mens tækkefirmaerne oftere bare siger gamle rør.

Rør fra i fjor i et bundt fra i år

Tagrør høstes om vinteren, når stænglen er moden og bladene er smidt. Hans Brix, professor i biologi ved Aarhus Universitet, beskriver tagrør som en flerårig sumpplante, mens Tækkelauget i «Veludført stråtag» kalder den en etårig plante og Slots- og Kulturstyrelsen skriver et-årige sivrør. Modsætningen er mest sproglig, for det er skuddet og ikke planten, der er et år gammelt. Netop derfor findes fjorgamle rør. Bliver et rørskær ikke høstet hvert år, står sidste års døde stængler tilbage mellem de nye og knækker i korte stykker under høsten. Søgaard Tæk nævner det som en forudsætning for gode rør, at der høstes hvert år, så der ikke står gamle rør blandt de nye. Sammen med stumperne følger smulder, altså det fine affald af knækkede strå og blade. Det er den blanding, kravet handler om, og den er svær at se udefra, fordi bundtet er bundet stramt om rodenden.

Hvor stumperne bliver renset fra

Rensningen sker hos rørhandleren, ikke på taget. Søgaard Tæk beskriver, at hvert bundt renses for tang, græs og bladrester, inden rørene pakkes og køres hjem til tørt lager. I dag sker det ofte maskinelt. I det bindende svar SKM2024.7.SR beskriver Skatterådet en rensemaskine, hvor den ene del renser rørene, mens den anden binder og stamper dem, og hvor personalet undervejs vurderer, om råmaterialet overhovedet kan bruges.

Stampningen er gammel teknik. Byggebogen fra marts 1949 beskriver, at tagrørene sorteres og stødes mod et fast underlag, inden de bindes i kerre, og at tækkemanden derefter normalt kan bruge dem uden renskæring. Det er stødet, der ryster de korte stumper og smulderet ud af bundtet.

Kravet står tydeligst hos bevaringssiden

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte «Stråtage» stiller det skarpeste krav. Rørene skal være vinterfældede, et-årige rør på 125 til 180 cm, helt enslange, rette og rene, fri for blade, hverken rådne eller mugne, og de skal være rensede for smulder og kortere «fjorgamle» rørstumper. Anførselstegnene er hæftets egne og viser, at ordet er hentet ind fra faget. Hæftet anbefaler samtidig, at bygherre eller rådgiver selv sprætter et par kerrer op og laver stikprøvekontrol, fordi kvaliteten svinger, især sidst på sæsonen.

Tækkelauget bruger ikke ordet. I «Veludført stråtag», 10. udgave fra december 2024, står der om modtagekontrollen, at rørene skal være visuelt sunde og godt rensede, afpasset efter bygningen, have under 16 procent vandindhold og opbevares afdækket og uden jordkontakt, og at tækkemanden har ansvaret. Indholdet trækker samme vej, men detaljeringsgraden er en anden.

Det skal du være opmærksom på

  • Kontrollen kan kun laves ved leveringen. Bundtet skal sprættes op, før rørene lægges. Sidder de først i tagfladen, er stumperne dækket af slidlaget, og indsigelsen bliver svær at føre.
  • Ingen af kilderne sætter tal på. Der er ingen tilladt andel i procent, og der er ikke fundet dokumentation for, hvor meget stumperne betyder for holdbarheden. Begrundelsen i kilderne er ikke levetid, men at materialet skal være sundt, tørt og rent.
  • Ordet står ikke i den gældende branchevejledning. Skriver du «renset for fjorgamle rør» ind i en aftale, så skriv også, hvad du mener, for tækkemanden arbejder efter en vejledning, hvor kravet hedder visuelt sunde og godt rensede rør.

Se også

  • tækkerør. Materialet, kravet om renhed handler om.
  • kerre. Det bundne bundt, stumperne gemmer sig inde i.
  • tagrør. Planten, rørene skæres af.
  • tækkevejledningen. Branchens grundlag, som i dag hedder «Veludført stråtag».
  • tækkemand. Den, der har ansvaret for modtagekontrollen af materialet.
  • stråtag. Taget, de rensede rør ender på.

Kilder