Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

marehalm

Også kaldet marhalm

Marehalm er et højt, blågråt græs, der vokser i klitter og på sandstrande. Langs de danske vestkyster blev det tidligere tækket med, dels alene, dels blandet med lyng, tang og halm, fordi det var det materiale, egnen kunne levere. I dag er marehalm ude af tækkefaget og indgår i stedet i kystbeskyttelsen som sandflugtsdæmpende plante.

Ét ord, to planter

Botanisk er marehalm arten *Leymus arenarius*. Den forveksles jævnligt med sandhjælme, *Ammophila arenaria*, som vokser samme sted og ligner. Lex.dk skiller dem på bladene og blomsterstanden, hvor marehalm har brede, stive blade og et aks, mens sandhjælme har smallere, ofte indrullede blade og en top. I dagligt sprog, og i de historiske kilder om tækning, holdes de to planter ikke ude fra hinanden. Der bruges også et tredje ord, klittag, hvor efterleddet netop henviser til tag i betydningen tækkemateriale. Naturstyrelsen bruger stadig udtrykket «at plante tag over klitten» om 1800-tallets tilplantning af klitterne med marehalm og hjælme.

Uenigheden mellem kilderne er værd at bemærke, når man læser ældre beskrivelser af et tag. Kulturarvsstyrelsens kystkulturrapport for Hjørring skriver, at det var hjelme, man anvendte til tagdækning i Vendsyssel, mens Statens Byggeforskningsinstituts byggeskikblad om stråtag fra 1949 nævner marhalm blandt tækkematerialerne. De to udsagn kan meget vel dække samme tag. Skal en bevaringssag afgøre, hvad der lå på et konkret hus, holder plantenavnet i en gammel kilde derfor sjældent alene.

Et nødmateriale, ikke et hovedmateriale

Byggeskikbladet fra 1949 er tydeligt i sin rangorden. Tagrør og rughalm er de almindeligt anvendte materialer, og så tilføjes det, at der undertiden anvendes hvede, havre og marhalm samt lyng og tang. Marehalm hører altså til den gruppe materialer, man tog, fordi der ikke var andet, og den optræder derfor der, hvor kornavlen var ringe og tagrørene få, altså i klitegnene i Nord- og Vestjylland og på øerne mod vest.

Det er samme mønster som ved tangtag på Læsø og ålegræs som tækkemateriale. Materialet følger egnen, ikke en teknisk vurdering af, hvad der er bedst. Marehalmens strå er korte, stive og ujævne sammenlignet med tagrør, og de historiske kilder tillægger ikke taget nogen særlig holdbarhed. De beskriver derimod, at klitboerne også brugte planten til brændsel, reb og kornbånd, så forbruget var stort og bredt.

Hvorfor marehalm forsvandt fra tagene

Høsten af klitplanter var en af årsagerne til sandflugten. Når planterne med deres lange rødder blev fjernet eller græsset af, fik vinden fat i sandet. Løkken Lokalhistoriske Arkiv beskriver, at der blev udstedt forordninger mod det fra 1539, og at de virkede dårligt, så længe klitterne lå som fælleseje og blev brugt til fædrift.

I dag er sagen afgjort af naturbeskyttelsesloven. På klitfredede arealer må der ikke foretages ændring i tilstanden, og loven nævner udtrykkeligt, at arealerne ikke må afgræsses. At hente tækkemateriale i klitten er derfor ikke en mulighed uden dispensation fra Kystdirektoratet. Det stemmer med, at hverken Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage eller tækkemandslaugenes tekniske vejledning nævner marehalm blandt tækkematerialerne. De omtaler tækkerør og, sjældnere, langhalm af rug.

Det skal du være opmærksom på

  • Marehalm i klitten er ikke frit materiale. Klitfredningen forbyder ændring i arealets tilstand, og høst kræver dispensation.
  • Ordet er ikke entydigt. Hører du det brugt om et tag, så få afklaret, om der menes marehalm, sandhjælme eller blot klitgræs i almindelighed. Kilderne bruger navnene i flæng.
  • Der findes intet nutidigt teknisk grundlag for marehalm som tækkemateriale. Vil man genskabe et klittag på en bevaringssag, ligger dokumentationen i det lokale arkivmateriale, ikke i branchens vejledninger. Brandkrav og afstandskrav til skel gælder uanset hvilket strå der lægges op.

Se også

  • tagrør. Vandplanten, der i dag leverer langt det meste tækkemateriale.
  • langhalm. Det andet historiske hovedmateriale, langtærsket rug eller hvedehalm.
  • tangtag. Læsøs svar på samme problem, nemlig egnens materiale frem for det bedste.
  • ålegræs. Tangtagets materiale, også kendt fra kysterne.
  • egnstradition. Grunden til at marehalm overhovedet endte på et tag.
  • stråtag. Overbegrebet for alle tækkede tage.

Kilder