Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

engtørv

Også kaldet mønningstørv, rygningstørv, græstørv

Engtørv er græstørv skåret på en fugtig eng og lagt op som mønning på et stråtag. Tørvene skæres med skrå kanter, så de kan lægges med overlæg hen over tagryggen, og de gror med tiden sammen til én sammenhængende, levende afdækning. Ordet siger, hvor tørven er skåret, ikke hvad den skal bruges til.

Hvad ordet dækker, og hvem der bruger det

Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordene mønningstørv og rygningstørv om det samme materiale og skriver, at mønningstørv skal være engtørv. Tækkefirmaerne skriver som regel bare græstørv og græstørvsrygning i deres materiale. Det er ikke tre ting, men tre navne, og forskellen er, at engtørv peger på oprindelsen, mens de to andre peger på funktionen.

Tørvemønningen hører til en bestemt del af landet. Styrelsens hæfte om stråtage sætter en grænse ned gennem Danmark og skriver, at udbredelsen af rygningstræer, altså kragetræerne, stort set svarer til udbredelsen af de bundne tage på Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster, Østfyn, Samsø og Djursland. Rygningstørv hører groft sagt til den anden side af den grænse, hvor tagene er syede. Hæftet formulerer det som en hovedregel og ikke som en skarp linje, og det anbefaler i alle tilfælde, at man følger egnstraditionen frem for tækkemandens egne ideer.

Mål og oplægning

Bygningsbevaringshæftet fra Slots- og Kulturstyrelsen angiver engtørv på cirka 8 cm tykkelse, 25 cm bredde og 150 til 180 cm længde. Det ældre byggeblad om stråtag fra marts 1949 angiver samme tykkelse, men cirka 20 cm bredde og cirka 150 cm længde, og tilføjer, at tørvene skal være seje. Begge kilder beskriver, at tørvene skæres i skrå profiler, trekantede eller rhombeformede, netop så de kan lægges med overlæg og dermed modvirke, at de tørrer ud.

Under tørvene lægges halm eller hø, så mønningen får en pæn runding. Om orienteringen er kilderne mere præcise, end de først ser ud til. Styrelsens hæfte om vedligeholdelse skelner mellem to tilfælde. Lægges tørvene i hele længder hen over ryggen, vender jordsiden opad, altså græssiden nedad. Bygges mønningen derimod op af tre stykker, et på hver side og et ovenpå, vender græssiden opad. Byggebladet fra 1949 nævner kun det første tilfælde og skriver, at tørvene som regel lægges med græssiden nedad, og at hårdføre planter som husløg trives udmærket i dem.

Hvorfor materialet er blevet svært at skaffe

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at tørvemønninger tidligere var langt mere udbredte end i dag, hvor det er vanskeligere at skaffe gode engtørv. Hverken hæftet eller branchen forklarer hvorfor. En del af forklaringen ligger uden for byggefaget. Ferske enge er efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, beskyttede, når de er større end 2.500 m² i sammenhængende areal, og der må ikke foretages ændring i tilstanden af dem. Miljøstyrelsens vejledning til bestemmelsen slår fast, at i princippet alle tilstandsændringer er omfattet af forbuddet. Ingen af tækkekilderne skriver, hvor tørvene så lovligt skæres i dag, og et tækkefirma oplyser blot, at det køber sine græstørv ved den danske vestkyst.

Det skal du være opmærksom på

  • Levetiden er omstridt. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at det er vanskeligt at angive en levetid for de enkelte mønningstyper, fordi materiale, udførelse og husets placering i landskabet alle spiller ind, og at en græstørvsmønning af og til holder lige så længe som selve taget. Tækkefirmaer opgiver til gengæld konkrete årstal, og de årstal er indbyrdes forskellige. Tag derfor imod et årstal som et salgsargument og ikke som en oplysning.
  • Nutidens udførelse afviger fra den historiske. Flere tækkefirmaer lægger tagpap under tørvene og fastholder dem med trådvæv. De to ældre kilder beskriver halm eller hø som underlag og intet net. Det er ikke nødvendigvis forkert, men det er en anden konstruktion, og på en fredet bygning bør det aftales med bygningsmyndigheden inden.
  • Bevoksning har en bagside. Styrelsen advarer om, at for tæt og voldsom bevoksning kan betyde, at både tag og hus bliver for fugtigt og surt. En tørvemønning skal derfor efterses oppefra og ikke bedømmes nedefra fra jorden.

Se også

  • mønningstørv. Den tekniske betegnelse for engtørven, når den ligger på taget.
  • mønning. Selve afdækningen af tagryggen, som tørven er én af flere løsninger på.
  • kragetræ. Det østdanske alternativ, hvor rygningen holdes af egetræer i stedet for tørv.
  • halmmønning. Den mønningstype, der oftest afløste tørvene, ofte med net over.
  • egnstradition. Grunden til at valget mellem tørv, halm og kragetræer ikke er frit.
  • stråtag. Taget, som mønningen er den mest udsatte del af.

Kilder