Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

elefantgræs

Også kaldet miscanthus, tækkemiscanthus

Elefantgræs er et flerårigt græs, der dyrkes på almindelig agerjord og høstes som tækkemateriale. I tækkefaget hedder det tækkemiscanthus, og på taget lægges det som tagrør, med samme lægter, samme syning og samme mønning. Det blev hentet til Danmark i 1995 og ligger især på huse på Lolland og Falster.

Fra japansk mark til dansk tag

Tækkemiscanthus er en særlig art elefantgræs, som tækkemand Ove Glerup fra Aars sammen med Statens Planteavlsforsøg i Foulum hentede til Danmark fra Japan i 1995. Baggrunden var, at tækkebranchen ville have et dansk dyrket materiale som supplement til de importerede og danske tagrør. Tækkemand Søren Vodder fra Sydlolland blev den, der udbredte materialet i praksis, og efter Straatagets Kontors eget hæfte lå der i 2015 miscanthus på 150 til 200 huse, hovedsagelig på Lolland og Falster. Arealet er lille. Miljøstyrelsens afrapportering af projektet Naturens eget Stråtag fra 2017 opgør det til omkring 55 hektar.

Plantens latinske navn er Miscanthus sinensis, og til tækning anbefaler avlerselskabet Miscanthus.dk A/S klonen nr. 120, fordi den giver relativt grove, let koniske strå på omkring to meter. Selskabet blev stiftet i 2010 og ejer retten til at opformere planterne i Danmark. I februar 2026 blev Dansk Elefantgræsforening stiftet, men den forening favner hele afgrøden og ikke kun tækkematerialet.

Hvad materialet gør på taget

Elefantgræs høstes hvert forår i marts til maj, når planten har smidt bladene og stråene er afmodnede og tørre. Det er den vigtigste praktiske forskel fra tagrør, der høstes om vinteren i vådområder. Straatagets Kontor angiver et materialeforbrug på 7 til 8 bundter pr. kvadratmeter ved 30 cm tagtykkelse. Tækkemænd fremhæver, at der stort set intet spild er, at der ikke flyver frø rundt under arbejdet, og at overfladen står ensartet lysegul ved aflevering. I år med meget sol og lidt vand kan stænglerne blive rødlige i rodenden, så fladen virker blakket. Ifølge hæftet er rødfarvningen plantens egen beskyttelse og uden betydning for taget.

Certificeringen og de ti års ansvar

Miscanthus.dk A/S indførte en certificeringsordning, før leverandørerne af tagrør gjorde det. Den binder både avler og tækkemand. Fugtindholdet skal måles og må aldrig overstige 14 procent fra høst til færdigt tag, hvert bundt mærkes med producentens navn, skemaer gemmes i ti år, og tækkearbejdet skal følge Tækkevejledningen. Til gengæld ydes 10 års ansvar for materialet. Hæftet skriver selv, at det juridisk er et ansvar og ikke en garanti, og et ansvar på ti år siger ikke noget om, hvor længe taget holder.

Om ordningen stadig kører, er uklart. Stråtagets Kontors nuværende side om certificering handler alene om tagrør og skriver, at Danmark evaluerer behovet for en dansk ordning, mens Miscanthus.dk's nye hjemmeside i august 2026 hverken nævner certificering eller ti års ansvar. Spørg leverandøren om papirerne frem for at gå ud fra dem.

Det skal du være opmærksom på

  • Der findes ingen uafhængig undersøgelse af, hvor længe et tag af elefantgræs holder sammenlignet med rør. Belægget er tækkemænds erfaringer, gengivet af de samme parter, der sælger materialet, og materialet har kun ligget på danske tage siden slutningen af 1990'erne. Tag derfor imod udsagn om længere levetid med forbehold.
  • Produktionen er en nicheafgrøde. Miljøstyrelsens rapport beskriver, at projektets mål om nye marker ikke blev nået, og at leverandøren i en periode ikke kunne skaffe planter nok. Spørg til leveringstid, før du regner med materialet.
  • Brandreglerne skelner ikke mellem rør og elefantgræs. Et tag af elefantgræs er et stråtag med de samme afstandskrav og de samme muligheder for brandsikring.
  • Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage nævner kun tækkerør og langhalm og lægger vægt på egnstradition. På et fredet eller bevaringsværdigt hus er materialevalget ikke frit, uanset hvad leverandøren skriver.

Se også

  • tagroer. Det materiale, elefantgræs er tænkt som supplement til.
  • taekkeroer. Fagordet for det høstede og rensede rør, der lægges på taget.
  • langhalm. Det gamle danske tækkemateriale af rug, som elefantgræs ikke ligner i brug.
  • taekkevejledningen. Branchens regelsæt, som certificeringen af miscanthus henviser til.
  • tagtykkelse. Målet, materialeforbruget pr. kvadratmeter regnes ud fra.
  • egnstradition. Grunden til at materialevalget ikke er frit på ældre huse.

Kilder