Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

brandhæmmende plade

Også kaldet brandstabil plade, gipsplade

En brandhæmmende plade er den pladebeklædning, der sidder under et stråtag og lukker for lufttilgangen til stråenes underside. Den bruges enten som underlag, strået tækkes direkte på, eller som den flade, der holder mineralulden på plads mellem lægter og spær. I praksis er pladen næsten altid gips, OSB eller brædder, og formålet er at bremse iltforsyningen, så en brand i taget går fra flammer til langsom glødebrand.

Hvad pladen skal udrette

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver to principper for brandsikring af stråtage. Det ene bygger på pladebeklædning suppleret med mineraluldstætning, det andet på en underklædning med understøttet mineraluld. Begge principper handler om det samme, nemlig at hindre lufttilgang til ildens udvikling ved at beklæde tagets underside og lukke af ved tagudhænget, så der ikke opstår skorstenseffekt langs tagfladen. Gipsplader virker desuden på egen hånd. Knauf oplyser, at rågips indeholder cirka 21 procent krystalbundet vand, og at bagsiden af pladen holdes under cirka 100 grader, indtil det vand er fordampet.

Bygningsreglementet kender ikke ordet

Ordet brandhæmmende plade findes ikke i BR18. Reglementet taler om materialeklasser, beklædningsklasser og bygningsdele, for eksempel bygningsdel klasse EI 30, som svarer til den gamle betegnelse BD-bygningsdel 30. Til gengæld definerer de præaccepterede løsninger for enfamiliehuse, bilag 1a afsnit 4.5.1.3, hvad et brandsikret stråtag er. Det er tagrør tækket direkte, uden bagvedliggende hulrum, på en bygningsdel mindst klasse EI 30 af materiale mindst klasse D-s2,d2, og strået skal fastgøres til den underliggende bygningsdel med ubrændbart materiale. Netop den beskrivelse gør pladen til kernen i konstruktionen. DBI skrev i september 2025, at et ventileret stråtag med fiberdug ikke er en præaccepteret løsning i BR18, mens den lukkede opbygning uden ventilation er det. Forskellen slår igennem på afstandskravet, som DBI angiver til 5 meter til skel for et brandsikret stråtag og 10 meter for et stråtag, der ikke er det. Vil man bygge tættere på med en ventileret løsning, skal en certificeret brandrådgiver i brandklasse 3 eller 4 eftervise et tilsvarende sikkerhedsniveau.

Pladen lukker for den ventilation, taget lever af

Her er kilderne reelt uenige. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at et stråtag normalt er et tørt tag med god ventilation, at brandsikringen netop hindrer ventilationen, og at det giver fare for fugt og rådangreb i spær og lægter. DBI's rapport fra 2013 nævner, at man både i Holland og Danmark har set for tidlig nedbrydning af stråtage, især på grund af for dårlig ventilering ved isolering med gipsplader og mineraluld. Knauf foreskriver i sin egen vejledning mindst 25 mm afstandsliste, så der er luft mellem stråtagets underside og isoleringen. BR18's brandsikrede stråtag har omvendt slet intet hulrum. DBI oplyser selv, at instituttet ikke forholder sig til holdbarheden af de forskellige løsninger, men alene til brandsikkerhed og lovgivning. Nogen dokumenteret levetid for de to opbygninger findes ikke, og et opslag kan derfor ikke afgøre, hvilken der holder længst.

Hvem siger hvad

Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordene pladebeklædning, brandstabil plade og træuldsbetonplade og fraråder det sidste, fordi det øger stråtagets egenvægt på cirka 35 kg pr. m2 med cirka 100 procent. Styrelsen nævner også, at visse producenter og rådgivere anbefaler en vandfast eller imprægneret gipsplade på 9 eller 12 mm mellem spærene helt ud til tagfoden. Straatagets Kontor, som er fælles branchekontor for de to tækkelaug, kalder metoden stenuld-gips og skriver, at dobbelt gipsplade er mere effektiv, og at tækning direkte på OSB-plader eller ettommers brædder med fjer og not er blevet godkendt som brandsikring. Producenterne sælger typisk en 9,5 mm vindgipsplade og oplyser materialeklasse og beklædningsklasse frem for ordet brandhæmmende.

Det skal du være opmærksom på

  • Gipsplader tåler ikke vedvarende varme. Knauf oplyser, at plader ikke må anvendes, hvor temperaturen konstant er over 50 grader, fordi krystalvandet fordamper og pladen kalcinerer. Det har betydning ved skorsten og aftrækskanaler gennem stråtaget.
  • Slots- og Kulturstyrelsens hæfte henviser til BR10 og til Småhusreglementet BRS98. De regler er afløst af BR18, og hæftets afstandsangivelser er derfor ikke gældende ret i dag.
  • At sætte plader op under et eksisterende, ventileret stråtag gør det ikke i sig selv til et brandsikret stråtag i BR18's forstand. Den præaccepterede løsning kræver, at strået ligger direkte på bygningsdelen uden hulrum.
  • Slots- og Kulturstyrelsen anfører, at brandsikring forlænger tiden inden overtænding med fra 30 minutter til 2 timer. Hæftet oplyser ikke, hvilke forsøg tallene stammer fra, og DBI beskriver virkningen kvalitativt som overgang til glødebrand.

Se også

  • brandsikkert stråtag. BR18's betegnelse for den opbygning, pladen indgår i.
  • brandsikring af stråtag. Den samlede disciplin, som pladen kun er én metode i.
  • sepatec. Den konkurrerende metode med glasfiberdug oven på lægterne.
  • Materialeklasse A2-s1,d0. Den klassificering, reglementet bruger i stedet for ordet brandhæmmende.
  • broof (t2). Tagdækningsklassen, stråtag ikke opfylder, og som afstandskravene hænger på.
  • skorstenseffekt. Det, pladen og mineralulden skal forhindre langs tagets underside.
  • OSB-underlag. Pladetypen, branchen nævner som godkendt tækkeunderlag.

Kilder