Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

sækkelukker

Også kaldet sækkestrammer

En sækkelukker er et lille håndredskab, der snor en ståltråd stram. I stråtagsfaget bruges ordet om det redskab, tækkemanden strammer tækketråden op med, når taget lægges efter skruemetoden. Tråden sidder fast i en skrue i lægten, og den bliver strammet op om den vandrette tækkekæp, så rørene presses ned mod underlaget. Ordet stammer fra landbrugs og emballagebranchen, hvor en sækkelukker lukker fyldte sække.

Hvad redskabet laver i tagfladen

Ved skruetækning føres tækketråden ikke rundt om lægten med nål, sådan som ved et syet tag. Tråden er på forhånd viklet på en tækkeskrue, skruen sættes i lægtens overside, og tråden trækkes op over rørene og lægges om en vandret tækkekæp. Selve opstramningen er det, der giver taget sin fasthed, og det er her sækkelukkeren kommer ind. Redskabet griber trådenden og snor den, indtil tråden strammer om kæppen.

Leverandøren Carlo A/S, der producerer Tækkeskruen, beskriver redskabet som en del af metodens tilblivelse. Danske tækkemænd begyndte i 1980erne at eksperimentere med skruer og ståltråd i stedet for tjæret papirtråd, pilevidjer og kokosgarn, og skruen blev sat direkte i lægten, hvorefter tråden ifølge firmaets egen historik blev strammet om de vandrette jernstænger med en sækkelukker. I begyndelsen viklede tækkemændene selv tråden på skruerne i hånden. I 1986 udviklede tækkemand og civilingeniør Erling Bach Pedersen en maskine, der kunne vikle tråden ensartet om skruerne.

Et ord der er lånt et andet sted fra

Uden for tækkefaget betyder sækkelukker noget andet, og det er værd at vide, hvis man skal købe redskabet. Hos leverandører til lager og landbrug dækker ordet både bærbare symaskiner til at lukke sække af jute, hessian, papir og polypropylen, og et såkaldt drillapparat, der snor en trådlukning om en fyldt sæk. Det er den sidste type, der ligner det, tækkemanden gør på taget. Et opslag på ordet i et byggevare eller emballagekatalog fører altså ikke uden videre til tækkemandens redskab.

Faget bruger heller ikke ét fast ord. Tækkefirmaet Horneby i Nordsjælland beskriver sin egen metode med ordet sækkestrammer og skriver, at en skrue med 1 mm rustfri jerntråd sættes i lægten med skruemaskine og strammes over en 3,8 mm galvaniseret jernstang med sækkestrammer. Betydningen er den samme, ordet er et andet.

Kilderne er uenige om, hvad der strammer tråden

Slots og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage nævner slet ikke en sækkelukker. Hæftet beskriver skruemetoden og skriver, at både skruningen og stramningen sker med el boremaskine. Den danske Wikipedia-artikel om stråtag gengiver det afsnit ordret og er derfor ikke en selvstændig bekræftelse. Producenten og en praktiserende tækkemand peger på et håndredskab, styrelsen peger på boremaskinen. Begge dele findes i praksis, og forskellen kan lige så godt være tidsmæssig som faglig, for håndredskabet hører til metodens tidlige år.

Hæftet er heller ikke enigt med sig selv om, hvad tråden strammes op mod. I afsnittet om skruemetoden står der 6 mm runde jernstænger, mens kvalitetskravene længere fremme siger 3,5 til 5 mm galvaniseret rundjern eller rustfri rettet stang på mindst 3,5 mm. Samme hæfte fraråder desuden 6 mm tentorstål, fordi det er skarpkantet og kan ruste.

Det skal du være opmærksom på

  • Redskabet hører til en metode, der ikke er neutral i bevaringssammenhæng. Slots og Kulturstyrelsen anbefaler normalt ikke skruemetoden på fredede bygninger, fordi de oprindelige håndværksmetoder regnes som en del af fredningsværdierne, særligt ved åbne tagrum og porte. Styrelsen bemærker samtidig, at der ikke er væsentlig prisforskel på syet, bundet og skruet tag.
  • Stramning er ikke i sig selv en kvalitet. Samme kilde stiller krav om lægter med afrundede kanter, netop så tråden ikke skal bukkes skarpt, og advarer mod skarpkantede jern som kæp. Et hårdt opsnoet tag med forkert kæp eller lægte flytter belastningen over på tråden.
  • Producentens historik om redskabet er samtidig markedsføring for firmaets eget produkt. Beskrivelsen af arbejdsgangen er brugbar, men firmaets formuleringer om længst mulig levetid er salgssprog og ikke dokumentation.

Se også

  • skruetækning. Metoden, redskabet hører til.
  • tækkeskrue. Skruen med påviklet tråd, som tråden strammes fra.
  • tækkekæp. Den vandrette kæp eller jernstang, tråden strammes op om.
  • tækketråd. Den rustfri 1 mm tråd, der snos.
  • syet tag. Den metode, skruetækningen afløste, hvor tråden sys om lægten.
  • krumnål. Nålen, der bruges i stedet, når taget sys.
  • tækkevejledningen. Branchens tekniske regelsæt for udførelsen.

Kilder