Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

halmsime

Også kaldet halmbånd, snoede halmbånd, sime, halmreb

En halmsime er et reb, der er snoet af halm. På stråtaget blev simerne brugt til at binde tækkematerialet fast til lægterne, og nogle steder blev de lagt op som selve rygningen. Materialet er ude af brug i dag, hvor tækkearbejde udføres med rustfri tråd, og ordet lever mest videre i museums- og dialektsammenhæng.

Et reb snoet af rughalm

Ordet dækker båndet, ikke tagdelen. En sime er et snoet halmbånd, og i ældre litteratur og hos antikvitetshandlere står halmsime, sime og halmreb om det samme. Halmen var som regel rughalm, fordi rugens strå er lange og sejge. Snoningen foregik i hånden i vinterhalvåret. Give-Egnens Museum beskriver arbejdet med at stryge simer som mandearbejde på de kolde vinteraftener og har en halmsimemaskine fra 1850 i samlingen, så håndarbejdet på et tidspunkt fik maskinel konkurrence. Simerne blev ikke kun brugt på tage. De samme bånd blev flettet til stolesæder, og en stol med et sæde af simer kaldes en simestol.

Bindemateriale, men ikke det eneste oprindelige

Kilderne er ikke enige om, hvad stråtaget blev bundet med, før jerntråden kom. Byggebladet BB 348.91 fra marts 1949 opremser til påsyning galvaniseret bindetråd nr. 19 til 20, kobbertråd, kokosgarn og «oprindelig halmsimer (halmbånd) eller humleranker». Slots- og Kulturstyrelsen skriver i sit hæfte om stråtage, at det var vidjer og garn, der i årtierne omkring 1900 blev afløst af jerntråd, og nævner slet ikke halmbånd. Branchenormen Veludført stråtag, 10. udgave fra december 2024, skriver om det syede tag, at bindematerialet typisk var papirtråd med tjære, pilevidjer eller kokos. Halmsimen står ikke i normen overhovedet.

Beskrivelsen af halmsimen som det oprindelige bindemateriale er derfor for firkantet. Den var ét blandt flere organiske bindematerialer, og hvad der dominerede, fulgte egnen og det, marken og hegnet kunne levere. Byggebladet fra 1949 fremhævede allerede dengang en fordel ved den galvaniserede tråd frem for kokosgarn, nemlig at tråden holder på tagmaterialet under en brand, så det ikke glider ned ad taget. Det argument rammer alle organiske bindinger, halmsimen inklusive.

Rygning af snoede halmbånd

Halmsimen var også en rygningstype for sig. BB 348.91 viser den som type B5, hvor rygningen dækkes af cirka 10 cm tykke, snoede halmbånd, lagt så tæt ved siden af hinanden som muligt. Båndene bindes sammen over rygningen, så der ligger to halmbånd i hver løkke, og de sys til toplægterne for hver meter og til de øvrige øverste lægter efter skøn. Bladet skriver selv, at afdækningen kun bør bruges i egne med meget lidt blæst, fordi den ikke er særlig holdbar. I Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om vedligeholdelse af stråtage optræder mønninger af halm, lyng, tang og græstørv, holdt på plads af kragetræer og trådnet, mens halmbåndsrygningen ikke er med. Typen må regnes for gået af brug.

Det skal du være opmærksom på

  • Halmsime er ikke noget, du kan bestille hos en tækkemand i dag. Veludført stråtag forbyder både galvaniseret jerntråd og kokosgarn til tækkearbejde og tillader kun tjærevævet hampegarn som organisk alternativ på fredede bygninger. Halmbånd nævnes ikke, så en rekonstruktion forudsætter en aftale med fredningsmyndigheden.
  • Bruges der organisk bindemateriale, kræver normen, at der over døre og redningsåbninger sys med metaltråd på hver tredje lægte, så flugtvejene sikres i tilfælde af brand. Kravet er ikke nyt i sin tanke. BB 348.91 krævede i 1949, at tækkematerialet over udgangsdøre blev fastgjort med galvaniseret jerntråd helt op til tagrygningen.
  • Bland ikke halmsime sammen med halmmønning. Mønningen er løs halm holdt af net og kragetræer, mens simen er et snoet bånd. En halmmønning er stadig en gængs løsning, det er halmbåndsrygningen ikke.

Se også

  • halmmønning. Rygningen af løs halm, som ofte forveksles med halmbåndsrygningen.
  • vidje. Det bøjelige pileskud, som Slots- og Kulturstyrelsen peger på som den binding, jerntråden afløste.
  • kokosgarn. Det andet organiske bindemateriale i de gamle bøger, som normen i dag fraråder.
  • tækketråd. Den rustfri tråd, der har overtaget simens opgave på taget.
  • syet tag. Tækkemetoden, hvor tækkematerialet sys direkte til lægterne, og hvor simen hørte hjemme.
  • kragetræer. Trækorsene, der holder nutidens halmmønning fast i stedet for bånd.
  • langhalm. Halmen, simerne blev snoet af.

Kilder