Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagformer Tegl og betontagsten Skorsten

gavlkam

Også kaldet brandkam på gavl, fritstående gavlmur

En gavlkam er den del af gavlmuren, der er ført op over tagfladen og afdækket foroven, ofte med samme slags tagsten som resten af taget, lagt i mørtel. Tagfladen slutter ind mod kammen med en muret inddækning, hvor de yderste tagsten mures ind i murværket og fuges. Alternativet er en gavl uden kam, hvor tagstenene ligger i mørtel og flugter med muren. En gavlkam ligner en brandkam, men sidder på en fri gavl og har ikke i sig selv nogen brandfunktion.

Nærbillede af en buet gavlkam i tegltag med skotrende mod nabobygning og synlig murværkskonstruktion.
Nærbillede af en buet gavlkam i tegltag med skotrende mod nabobygning og synlig murværkskonstruktion.
Snedækket tegltag med gavlkam i gule mursten, tagrende og en ventilationshætte i zink.
Snedækket tegltag med gavlkam i gule mursten, tagrende og en ventilationshætte i zink.
Nærbillede af en hvidpudset gavlkam med profileret afslutning og skifertag med kobber-/zinkinddækning.
Nærbillede af en hvidpudset gavlkam med profileret afslutning og skifertag med kobber-/zinkinddækning.

Foto: Compara

Ordet betyder ikke det samme hos alle

Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tegltage fra december 2020 skriver, at «en gavl kan enten være afsluttet med en gavlkam, der er et fremspring i tagfladen i typisk en tagstens bredde, eller den kan være afsluttet uden gavlkam, så tagfladen afsluttes i gavlens plan». Formuleringen er upræcis, men styrelsens egen tegning på samme side viser muren ført op over tagfladen med en afdækning ovenpå og tagstenene muret ind i siden.

Grundejernes Investeringsfonds kompendium om bygningskultur bruger ordet anderledes. Her hedder det, at «en brandkam eller en fritliggende gavlkam er den del af skillevæggen (brandsektionsvæggen) eller brandmuren mellem to nabohuse, som er synlig over taget». I den læsning er gavlkam nærmest et andet ord for brandkam.

Fredningsbeskrivelserne skelner. I sagen om Allégade 8 D-E på Frederiksberg står der, at taget er «afsluttet med tegldækket brandkam mod syd og gavlkam mod nord», altså brandkam ind mod naboen og gavlkam på den frie gavl. Aabenraa Kommunes vejledning til istandsættelse bruger slet ikke ordet, men taler om «brandkamme og fritstående gavlmure», og hverken bygningsreglementets vejledning om brandspredning eller murerfagets oplægningsvejledning TEGL 36 nævner gavlkam med et ord. Det er værd at holde fast i, for brandkravene knytter sig til brandkammen. Sidder kammen oven på en væg mellem to boliger, er den en brandkam, og så gælder reglerne, uanset hvad detaljen kaldes i tilbuddet.

Sådan mures den, og hvor meget stenene må rage ud

Afdækningen lægges som en rygning. Aabenraa Kommunes vejledning beskriver, at sten til brandkamme og fritstående gavlmure gennemvædes og svummes inden lægning, og at de lægges cirka 2 cm ud over murplanet, samt at større udkragning ikke bør forekomme. Kompendiet fra Grundejernes Investeringsfond angiver samme mål. TEGL 36 opererer med et andet tal, nemlig et fremspring på 3 cm ud over den underliggende facade og forskellingsmørtel, men det gælder en gavl uden kam, hvor tagstenene selv afslutter tagfladen. De to tal dækker altså to forskellige detaljer, og de kan sidde på samme hus.

I selve murværket kan der være udkragede musetrapper eller kopskifter. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver musetrappen som indmurede trekvartsten, der krager en kvart sten ud og tilpasses murforbandtet, så trappen følger taghældningen, hvorefter tagstenene skydes ind under og udfuges med hydraulisk kalkmørtel.

Glidelag og undertag ved en omlægning

Både styrelsen og TEGL 36 lægger vægt på, at der skal kunne ske bevægelse mellem tagsten og mur. Styrelsen anviser oliehærdet papir eller tagpap i glidefladen mellem tagsten og mørtel, så mørtlen ikke binder stenen så hårdt, at den knækker ved sætninger. TEGL 36 bruger vådt papir oven på tagstenene, inden forskellingen udføres, og udsparer mindst en kvart stens fals i muren, som undertaget føres ind i og klæbes fast i. Styrelsen løser det samme med en skjult zinkinddækning op ad muren. Ved en omlægning advarer styrelsen mod at lave om på afslutningen, for eksempel ved at sætte vindskeder på eller etablere tagudhæng, fordi det ændrer husets udseende. På fredede bygninger kræver den slags ændringer tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, og på bevaringsværdige fra kommunen.

Det skal du være opmærksom på

  • Sidder kammen på en væg mellem to boliger, er den en brandkam med krav til højde og brandklasse, og et nyt undertag må ikke føres hen over eller gennem væggen. Det gælder også, når huset aldrig har haft undertag før.
  • Vedligeholdet er mørtelarbejde mere end tagarbejde. Aabenraa Kommune peger på løse sten, løs mørtel og alger som det, der skal ses efter, og på at underlaget skal renses, inden der fuges om.
  • Bed om at få detaljen tegnet, inden arbejdet går i gang. Ordet betyder noget forskelligt hos styrelsen, i kompendierne og i fagsproget, og en tegning fjerner tvivlen om, hvad der er aftalt.

Se også

  • brandkam. Samme murede kam over tagfladen, men på en brandadskillende væg og med krav i bygningsreglementets vejledning.
  • muret inddækning. Den traditionelle måde at slutte tagstenene tæt ind mod kammen på.
  • forskelling. Mørtlen, der lægges udefra ved gavl, kip og tagfod, når stenene ikke kan nås bagfra.
  • musetrappe. De udkragede sten i kammen, som tagstenene skydes ind under.
  • gavludhæng. Den moderne modsætning, hvor taget rager ud forbi gavlen og afsluttes med vindskede.
  • topsten. Tagstenen uden skrå hjørneafskæringer, der bruges i den række, som afslutter tagfladen ved gavlen.

Kilder