Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

musetrappe

Også kaldet udkragning

En musetrappe er en række udkragede mursten i en skorstenssokkel, en brandkam eller en kvistflunke, hvor stenene trapper opad og følger taghældningen. Tagstenene lægges ind under de fremspringende sten, og mellemrummet fuges med mørtel. Det er en muret inddækning, altså en løsning hvor tætningen sker i selve murværket i stedet for med zink eller bly.

Sådan er den muret op

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om inddækning af tegltage beskriver fremgangsmåden præcist. Musetrappen dannes ved at indmure trekvartsten, som udkrager en kvart sten fra muren og tilpasses murforbandtet, så trappen følger taghældningen. Tagstenene oplægges derefter, så de går ind under de udkragede sten, og mellemrummet udfuges med hydraulisk kalkmørtel.

Hæftet skriver også, hvornår løsningen bruges. Musetrappen udføres især i halvstens murværk, hvor væggen er for tynd til, at man kan hugge ud og mure tagstenene direkte ind i muren. I kraftigere murværk kan man i stedet skære en rille på seks til syv centimeter ind i murværket og hugge ud, så tagstenene kan indmures i revnen. Musetrappen er altså ikke bare en dekoration. Den er svaret på, at der ikke er sten nok at hugge i.

Ordet står tæt på kopskifte, som er et skifte hvor stenens korte side stikker en kvart sten frem. Forskellen ligger i retningen. Kopskiftet er vandret, mens musetrappen trapper med tagfladen. Udkragning er det overordnede ord for fremspringende murskifter og bruges også om skorstenens sokkel og bånd, uanset om der er tagsten under.

Glidefladen er detaljen, der afgør resultatet

Den vigtigste anvisning i hæftet handler ikke om murværket, men om det, der lægges imellem. For at undgå revnedannelser ved sætninger og bevægelser i taget skal der oplægges oliehærdet papir eller tagpap i glidefladen mellem tagsten og mørtel. Ellers binder mørtlen stenen så stærkt, at den risikerer at knække, når konstruktionen arbejder. Aabenraa Kommunes istandsættelsesvejledning gentager samme detalje for skorstenspiber.

Holder den, eller kræver den løbende reparation

Her siger kilderne to forskellige ting om den samme detalje. Slots- og Kulturstyrelsen kalder den murede inddækning diskret, naturlig, billig og skriver, at den holder tæt og godt, modsat en moderne zinkinddækning samme sted, som er synlig, dominerende, dyr og afhængig af zinkens holdbarhed. Aabenraa Kommune skriver om den samme musetrappe, at metoden er særligt udsat i det danske klima og ofte kræver reparation. Begge dele kan være rigtige på én gang, men en husejer, der kun har læst den ene tekst, får et skævt billede af, hvor meget vedligehold der følger med.

Hvem bruger ordet

Ordet lever i bygningsbevaringen og i kommunernes istandsættelsesvejledninger. Bolius bruger det ikke i sin artikel om murede skorstene, selv om samme bygningsdel beskrives. Til gengæld sælger byggemarkederne stigeformet murarmering under navnet musetrappe, blandt andet hos Davidsen. Søger man på ordet, får man derfor tit armeringsjern i stedet for en inddækning.

Det skal du være opmærksom på

  • Glider laget mellem tagsten og mørtel ikke, revner samlingen. Oliehærdet papir eller tagpap i glidefladen er ikke et valgfrit ekstra ifølge hæftet, men det, der forhindrer at tagstenen knækker ved sætninger.
  • Bestiller du en musetrappe hos en byggemarkedskæde, får du efter alt at dømme murarmering. Den murede inddækning bestilles hos en murer og beskrives med ord som udkragede skifter i skorstenssoklen.
  • Udskiftning af en muret inddækning til zink eller bly ændrer taglandskabets udtryk. På fredede og bevaringsværdige huse er det ikke et frit valg, og Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler, at metalinddækninger udføres, så de syner af så lidt som muligt.

Se også

  • kopskifte. Det vandrette udkragede skifte, som musetrappen er den skrå udgave af.
  • muret inddækning. Overbegrebet for tætninger udført i murværk i stedet for metal.
  • udkragning. De fremspringende murskifter på skorsten og brandkam, som leder vand væk.
  • skorstenssokkel. Den brede nederste del af piben, hvor musetrappen typisk sidder.
  • hydraulisk kalkmørtel. Mørtlen, hæftet foreskriver til udfugningen.
  • indmuret flunke. Kvistsiden i halvstens murværk, hvor samme princip bruges.

Kilder