Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

væginddækning

Også kaldet inddækning mod mur, murinddækning

En væginddækning er den tætte overgang, hvor en tagflade støder op mod en lodret, fast mur i stedet for mod en skorsten, en anden tagflade eller en vandret tagkant. Muren kan være en gavl, en brandkam eller en tilbygning, og udførelsen afhænger af, om tagfladen er tagpap, tegl eller metal, og af om muren er ny eller allerede står færdig. Ordet bruges bredt i byggemarkeder og hos producenter, mens fagfolkenes anvisninger typisk beskriver detaljen efter murens materiale i stedet for at give den ét fast navn.

En mur, ikke en skorsten eller en tagkant

Inddækning er overbegrebet for enhver tæt overgang mellem tagflade og noget andet, se inddækning. Væginddækning er den del af det, der handler om en lodret mur, tagfladen løber op ad i hele sin bredde eller sidelængde, typisk en gavl, en brandkam eller siden af en tilbygning. Det adskiller den fra skorstensinddækning, hvor tætningen skal slutte hele vejen rundt om en fritstående pibe, og fra sterninddækning, hvor kanten er vandret og ikke lodret. Rejser muren sig ikke over tagfladen, men afsluttes i tagkanten som en lav parapet, er detaljen i stedet en murkrone og ikke en væginddækning, for der er intet tag, der skal løbe op ad den.

Rille, indskud eller fugeskinne

Researchdefinitionen nævner «med eller uden fræset fuge», og udtrykket dækker mindst tre teknikker. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om tegltage skriver generelt, at hvor tagfladen støder mod lodrette murflader, er det mest hensigtsmæssigt at inddække i murværket, fordi den murede løsning er enkel at udføre og vedligeholde, og at der er tradition for at indmure tagstenene direkte i gavlmur, kvistflunker og skorstene. Den dybere rille på 6 til 7 cm, skåret med vinkelskærer, beskriver samme kilde specifikt for skorstene, se skorstensinddækning, men den murede løsning gælder altså også en almindelig gavlmur.

På profileret stål er rillen en anden sag. Profilmetals monteringsvejledning til Pandeplade viser to profiler op mod en mur. Inddækning mod mur 1 har en fugerille formet i selve pladen, skrues på murens overflade, og fugen lukkes med fugemasse uden at der skæres i muren, et nemt alternativ ifølge vejledningen. Inddækning mod mur 2 er flad og kombineres med en løskant, der presses ned i en rille på 30 mm, skåret i muren og lukket med fugemasse, mere kompliceret, men bedre. På en nybygget teglvæg kan man undgå at skære overhovedet, for PTM-anvisning 8 viser en inddækning mod teglvæg, hvor et indskudsprofil mures ind i takt med murerarbejdet, se indskud. Kun en allerede færdig mur kræver, at rillen skæres eller fræses bagefter.

Tagpap, tegl og metal løser det forskelligt

Er tagfladen tagpap på et fladt tag, og rejser muren sig over den som en brandkam eller en parapet, bruger PTM-anvisning 8 betegnelserne inddækning mod betonvæg og inddækning mod teglvæg, begge med fugeskinne. Anvisningens tegninger viser desuden, at der ikke kun skal inddækkes selve tagpapdækningen, men også en separat dampspærre, fordi et opbygget tag har sit eget dampspærrelag under isoleringen, som skal føres tæt op ad muren for sig. Højdekravet følger den samme skala som resten af anvisningen, se inddækningshøjde.

Er tagfladen i stedet tegl eller profileret metal på et skråtag, er opgaven en anden. Miljøstyrelsens rapport om alternativer til blyinddækning beskriver, at langs brandkamme, gavle og kvistsider udføres inddækningen i dag hovedsageligt med løskanter af zink, fastgjort med murhager, og med blyvinger ført fra løskanten ned over tagfladen, se zinkinddækning. Rillen eller indskudsprofilet i muren er altså kun den halve løsning. Den anden halvdel ligger ude på selve tagfladen som en blyvinge eller en tilsvarende metalstrimmel, og den hører hjemme et andet sted i denne ordbog.

Hvem siger «væginddækning»

Ordet følger et mønster, der går igen i hele fagområdet. Producent- og byggemarkedssider som Profilmetal og gør-det-selv-rettede sider som mituderum.dk bruger «væginddækning», «murinddækning» og «murprofil» om det samme profil. De faglige anvisninger gør det ikke på samme måde. PTM-anvisning 8 navngiver detaljerne efter murens materiale, «inddækning mod betonvæg» og «inddækning mod teglvæg». Slots- og Kulturstyrelsen skriver «muret inddækning» og «zinkløskant». Blik- og Rørarbejderforbundets landspriskurant nævner slet ikke «væginddækning», kun de enkelte opgaver, som inddækning langs kvistflunke eller inddækning af skorsten. Et fast, samlende ord for «tagflade mod lodret mur» findes altså i handlen og hos gør-det-selv-vejledninger, men ikke i fagenes egne anvisninger og prislister.

Det skal du være opmærksom på

  • Fugemasse er den svage led, som næsten alle systemer ender i. Både betonvægs- og teglvægsløsningen i PTM-anvisning 8 og begge Profilmetal-profiler afsluttes med fugemasse i toppen. Se inddækning om, hvorfor en fuge ikke er en varig løsning i sig selv.
  • Rillens dybde er ikke universel. Profilmetals 30 mm rille til en stålplade er en helt anden opgave end de 6 til 7 cm, Slots- og Kulturstyrelsen beskriver til murede inddækninger. Brug ikke det ene systems mål på det andet.
  • Om muren er ny eller allerede står færdig, afgør metoden. Et indskudsprofil kan kun mures ind, mens væggen bygges. På en eksisterende mur skal rillen skæres eller fræses bagefter, og det er en anden opgave end selve inddækningen.

Se også

  • inddækning. Overbegrebet for tætte overgange mellem tagflade og noget andet.
  • skorstensinddækning. Samme opgave, men rundt om en fritstående pibe i stedet for langs en flad mur.
  • sterninddækning. Den vandrette udgave af en tagkant, ikke en lodret mur.
  • zinkinddækning. Materialet, der oftest bruges til løskanten på skråtage mod en gavl eller brandkam.
  • løskant. Metalkanten, der holder inddækningen op mod muren, med eller uden rille.
  • indskud. Den profil, der mures ind i takt med murerarbejdet i stedet for at blive skåret ned i en færdig mur.

Kilder