Tagordbogen Tagdækningen Trætage Skifer Inddækninger
indskud
Også kaldet zinkindskud
Et indskud er et kort, vinkelbukket stykke metal, som lægges ind i tagdækningen i takt med spånene eller skifrene, dér hvor tagfladen møder noget lodret. Fordi indskuddene tækkes ind sammen med tagmaterialet, ligger inddækningen skjult i stedet for oven på taget. Ordet har også en anden betydning i byggeriet, hvor det er et lerlag i et bjælkelag.
Sådan sidder indskuddet i et spåntag
Slots- og Kulturstyrelsen beskriver metoden i hæftet om beklædning med tagspån. Ved kviste, skorstene og tilsvarende udføres inddækningerne ved i takt med spånene at opsætte indskud af zink eller kobber. Indskuddene er bukket i vinkel og går knap en halv spånbredde ud på taget og 8 til 10 cm op ad kvistflunker og det, der skal inddækkes. Den beklædning, der skal dække for eksempel en kvistflunke, skal gå et stykke ned over den lodrette del af indskuddet, men ikke helt ned til spånene, hvor der skal være luft omkring.
Materialevalget er under forandring. Styrelsen skriver, at der til inddækninger og indskud i almindelighed bruges zink, men at der ses en stigende anvendelse af kobber, som er et mere holdbart materiale, og at kobber til denne type arbejde skal være halvhård plade.
Det samme princip i skifertaget
I skifertækning hedder det zinkindskud. Plancheserien om naturskifer fra Bygningsbevaring beskriver, at tilslutninger til andre bygningsdele som skorstene, kviste og mur udføres med korte zinkindskud, som bliver tækket sammen med taget, at inddækningerne ikke skal være synlige på taget, og at de ved for eksempel murkroner er spækket til med mørtel. Begrundelsen er ligefrem. Synlige inddækninger af zink eller bly oven på et naturskifertag er efter samme kilde umulige at holde tætte på langt sigt, og de skæmmer de ellers ensartede tagflader.
Det er også her, prisen for den skjulte løsning viser sig. Kan man ikke skubbe nye zinkindskud oven på de gamle, må skiferpladerne, som inddækningerne er tækket ind imellem, demonteres.
Ved grater gør danskerne det modsat
Slots- og Kulturstyrelsen skriver om skifertage, at afdækning med zink på rygninger og grater ikke er særligt elegant, men at det er den mest anvendte løsning herhjemme. I en række andre lande, for eksempel Frankrig og Storbritannien, udføres de samme hjørneafdækninger ved at indlægge indskud, altså vinkelbukkede zinkkanter, under stenene, hvorved tagets udadgående kanter får en meget skarp og præcis afslutning. Ordet indskud dækker altså både en detalje, der er standard i Danmark ved kviste, og en detalje, der netop ikke er standard i Danmark ved grater.
Det andet indskud
BYG-ERFAs ordbog rummer begge betydninger i ét opslag. Indskud er dels et lerlag, der er anbragt i bjælkelag på indskudsbrædder mellem gulvbrædder og loftsforskalling, dels et metalprofil, der dækker over fugen mellem tagflade og lodret flade. Lerindskuddet blev efter samme ordbog tidligere brugt i træbjælkelag som varme- og brandisolering samt til lyddæmpning. På et loft kan man derfor møde begge slags indskud på samme arbejdsdag, det ene under fødderne og det andet ude ved kvisten.
Det skal du være opmærksom på
- Indskud kan ikke sættes i bagefter. De skal lægges i takt med dækningen, og skal de skiftes, kan det betyde, at spånene eller skifrene omkring dem må tages af.
- Bly og egespån hører ikke sammen. Slots- og Kulturstyrelsen fraråder blyinddækninger i forbindelse med spån af egetræ, fordi udvaskning af syre fra træet angriber blyet, der hurtigt vil blive tæret.
- Skriv hvilket indskud du mener. Fordi ordet både dækker en metalinddækning og et lerlag i et bjælkelag, er zinkindskud eller lerindskud de sikre ord i en aftale eller en tilstandsrapport.
Se også
- zinkindskud. Det samme stykke metal, sådan som skifertækkeren siger det.
- skjult inddækning. Princippet om, at inddækningen skal ligge under dækningen.
- spåntag. Tagtypen, hvor indskuddene sættes i takt med spånene.
- kvistflunke. Den lodrette flade, indskuddet går 8 til 10 cm op ad.
- gratzink. Den danske løsning ved graten, som indskuddet er alternativet til.
- inddækning. Overbegrebet for alle tætninger mellem tagflade og nabo.
Kilder
- Beklædning med træspån, Information om Bygningsbevaring, Slots- og Kulturstyrelsen. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/Bygningsbevaring/4.10_Beklaedning_med_tagspaan.pdf (hentet 13. august 2026)
- Skifertage, Information om Bygningsbevaring, Slots- og Kulturstyrelsen. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Gode_raad_om_vedligeholdelse/4.8_Skifertage.pdf (hentet 13. august 2026)
- Naturskifer, udstillingsplancher 2017, bygningsbevaring.dk. https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/udstillingsplancher/Naturskifer-2017_til_print.pdf (hentet 13. august 2026)
- Indskud, opslag i BYG-ERFAs ordbog efter Ulrik A. Hovmand, Illustreret byggeordbog, Huset Hovmand 1998. https://byg-erfa.dk/ordbog/indskud (hentet 13. august 2026)
- Lerindskud, opslag i BYG-ERFAs ordbog efter Danske bygningsudtryk, Foreningen Real Danmark 2001. https://byg-erfa.dk/ordbog/lerindskud (hentet 13. august 2026)