Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

lægteafstand for spån

Også kaldet spånafstand, lægte- og spånafstand

Lægteafstanden for spån er afstanden mellem taglægterne under et spåntag målt fra overkant til overkant. Den bestemmer, hvor stor en del af hver spån der ligger frit, og dermed hvor mange lag træ der ligger over ethvert punkt på tagfladen. De danske savværker opgiver 220 mm ved tolagsdækning og 160 mm ved trelagsdækning. Tallene gælder den spånlængde, savværkerne sælger som standard, ikke spån i det hele taget.

Tallene er en brøkdel af spånlængden

Ny Fillerup Savværk skriver, at tagspån monteres på en ventileret lægtekonstruktion, fuldstændig som der lægtes til tegltagsten, og at lægteafstanden er 220 mm ved to lag og 160 mm ved tre lag. SkovTrup og Starup Øko-Træ opgiver de samme to mål, 22 cm og 16 cm. Alle tre sælger spån i længden 500 mm.

Sammenligningen med tegltaget holder kun halvvejs. Ved tegl findes lægteafstanden ved prøveoplægning af de konkrete sten, fordi falsene bestemmer, hvor tæt stenene kan skubbes. Ved spån følger afstanden af, hvor mange lag man vil have, og af hvor lang spånen er. Slots- og Kulturstyrelsen angiver derfor slet ingen millimeter, men skriver, at et spåntag lægges i tre lag, ved at hver spån dækker to tredjedele ned over den foregående, så kun en tredjedel er synlig. Styrelsen beskriver savskårne og kløvede spån i længder på 45 til 50 cm, høvlede på cirka 45 cm og importerede spån ned til 35 til 40 cm. Med kortere spån flytter afstanden mellem lægterne sig tilsvarende, og de 220 og 160 mm er ikke længere rigtige.

Ordet dækker desuden to forskellige mål alt efter, hvem der skriver. Starup Øko-Træ kalder det lodrette mål mellem lægterne for lægte- og spånafstand, mens Slots- og Kulturstyrelsen bruger spånafstand om det sideværts mellemrum på 3 til 5 mm mellem spånene i samme skifte. De to tal skal ikke forveksles.

Er 220 mm et mindstemål eller et størstemål

Kilderne er uklare på netop dette punkt. SkovTrup skriver, at de oplyste lægteafstande på 22 cm og 16 cm som minimum skal overholdes, og Starup Øko-Træ kalder 22 cm for minimumskravet til lægte- og spånafstanden. Fillerup skriver tallene uden forbehold. Geometrisk trækker ordet minimum den forkerte vej, for ved en fast spånlængde giver en større lægteafstand mindre overlæg og dermed færre lag træ over hvert punkt. Bed derfor leverandøren om at oplyse, hvilken vej tolerancen går, før lægterne slås op.

Den nederste lægte sidder tættere på den næste end resten. Fillerup opgiver 210 mm ved to lag og 150 mm ved tre lag, mens Starup Øko-Træ opgiver 20 cm og 12,5 cm målt fra underkant af første lægte til overkant af anden lægte. Målene er ikke taget fra samme punkt, og de kan derfor ikke sammenlignes direkte.

Brandgodkendelsen binder afstanden

Skal taget være en brandmæssigt egnet tagdækning, er lægteafstanden ikke længere et frit valg mellem to lag og tre lag. MK-godkendelsen MK 6.42/1793 til SkovTrup Træspån gælder alene trelagstækning af robiniespån på en uisoleret ventileret konstruktion med mindst T1-taglægter 38 x 73 mm og spær på et underlag af 18 mm tagkrydsfiner, udført efter den navngivne monteringsvejledning. SkovTrups egen tolags-vejledning siger da også, at der anvendes trelagstækning, hvis der ønskes klasse T tagdækning. Starup Øko-Træ skriver derimod, at 22 cm er minimumskravet for at bibeholde en MK-godkendelse til klasse T, og at spånene kan monteres direkte på en lægtekonstruktion uden krav om krydsfiner som underlag. De to leverandørers vejledninger kan altså ikke begge være rigtige for det samme krav.

Det skal du være opmærksom på

  • De MK-godkendelser, leverandørerne selv lægger frem, er udløbet. SkovTrups udgave har udløbsdato 1. januar 2025, og den udgave, tagspaan.dk har liggende, udløb 1. april 2023. Forlang en gældende godkendelse, hvis kommunen kræver en brandmæssigt egnet tagdækning.
  • Klasse T er den historiske betegnelse. MK-ordningen for tagdækninger bygger stadig på DS 1063.1, mens bygningsreglementet og eksempelsamlingen skriver BROOF(t2). Fillerup bruger et tredje begreb, klasse 1 beklædning, som er en klassifikation af overflader og ikke af tagdækninger.
  • Fillerup anbefaler et bitumenundertag i klasse 2 eller det bedre klasse 1 og knytter forventede levetider til de to klasser. Klasse 1 og 2 er den gamle klassifikation af undertage, mens undertage i dag klassificeres af DUKO i H, MH, ML og L. Ordbogen gengiver ikke levetidstal, fordi de ikke kan efterprøves.

Se også

  • spåntag. Selve tagtypen, som lægteafstanden bygges op til.
  • træspån. De kileformede småbrædder, hvis længde bestemmer afstanden.
  • spånafstand. Det sideværts mellemrum mellem spån i samme skifte, som let forveksles med lægteafstanden.
  • lægteafstand. Det tilsvarende mål under tegl og beton, hvor det findes ved prøveoplægning.
  • minimumshældning for spåntag. Den anden geometriske grænse, spåntaget skal holde sig inden for.
  • Klasse T tagdækning. Den brandklasse, der binder både lagantal og underlag.

Kilder