Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

møllehat

Også kaldet hat, hatten

Møllehatten er den øverste, drejelige del af en hollandsk vindmølle. Den bærer vingeakslen med vingerne og hathjulet, og den kan drejes rundt på møllekroppens øverste rem, så vingerne står op mod vinden. Udvendigt er hatten et tag, og den er enten tækket med træspån eller beklædt med tagpap. Den er hovedgrunden til, at møller optræder i tagfaget overhovedet.

Hatten drejer, så møllen kan blive stående

Hele pointen med hatten er, at kun toppen skal flyttes. På stubmøllen drejede hele den tunge møllebygning om sin stub, mens den hollandske mølle kun drejer hatten. Skamstrup Mølles håndbog beskriver mekanikken på en mølle med selvkrøjer. Vindrosen bag på hatten er en propel, der begynder at rotere, så snart vinden kommer ind fra siden. Kraften føres gennem kamhjul og en aksel ned til et lille bunkerhjul, der løber på en tandkrans af støbejern, som er fastgjort hele vejen rundt på møllens øverste rem. Derved drejes hatten automatisk, indtil vingerne igen står vinkelret på vinden. Alternativet er håndkrøjning med svans, som krævede møllerens konstante opmærksomhed. Slots- og Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse af Kolby Mølle på Samsø bruger ordet amerikansk krøjeværk om en tredje variant. Hatloftet er navnet på det øverste loft, hvor hathjul og vingeaksel sidder.

Bådformet og løgformet er to forskellige tage

Formen deler sig i to. Dansk Mølleforum skriver, at hatten på de ældste hollandske møller havde form som en omvendt båd eller en kasket, mens møller bygget efter cirka 1840 oftest fik en løgformet hat. Skamstrup Mølles håndbog bruger de samme to ord, bådformet og løgformet, som de gængse. Beklædningen deler sig tilsvarende. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om beklædning med træspån skriver, at der til beklædning af møller fremstilles en kort spåntype, netop fordi den kan følge de krumme flader på møllehatte, og at mange møller er spåntækkede, nogle gange kun på hatten. Den anden mulighed er tagpap, som ifølge Dansk Mølleforums årstalsliste blev indført som tækkemateriale på møller i begyndelsen af 1830'erne. Fredningsbeskrivelsen af Kolby Mølle omtaler netop en tagpapbeklædt, løgformet hat med spir. Det er altså ikke enten eller i faget, og de to løsninger findes side om side på fredede møller.

Tækningen af en krum flade følger andre regler end et tag

Spåntækning af en hat er trelagsdækning som på et almindeligt spåntag, hvor hver spån dækker to tredjedele ned over den foregående. Hæftet noterer, at enkelte gamle beklædninger på vindmøller kan have fire lag. Underlaget er ifølge samme hæfte på stejle flader som møller og spir en bræddebeklædning, og der lægges ikke tagpap på brædderne, fordi papen ville blive perforeret af op til 200 søm pr. kvadratmeter. Her afviger praksis. På Skamstrup Mølle er hattens omkring 5.000 spån af imprægneret tuja lagt i tre lag oven på et lag vindpap og en inderbeklædning af tujabrædder og spær, og møllekroppen er tilsvarende beklædt med spån af tjæret lærk over vindpap. Anvisningen fraråder desuden imprægnerede spån og peger på naturligt selvimprægneret kerneved. Hæftet skriver samtidig, at spån ikke bør vælges til taghældninger under 45 grader, men fremhæver møllehatten som et sted, spån hører hjemme. En løgformet hat har flader helt op mod det vandrette øverst, og den modsætning tager hæftet ikke stilling til.

Det skal du være opmærksom på

  • Levetid på en hat kan ikke slås op. Hæftet siger, at holdbarheden afhænger af spåntype, oplægningens udførelse og den efterfølgende vedligeholdelse. En enkelt mølles håndbog kan godt indeholde et interval for netop den mølle, men det tal gælder den mølle, dens træsort og dens vedligeholdelsesplan, ikke hatte i almindelighed. Vedligeholdelsen er i praksis tjæring og udskiftning af beskadigede spån med nye fra møllens eget værksted.
  • Hatten er en sikkerhedsdel, ikke kun et tag. Skamstrup-håndbogen advarer om, at hat og vinger kan blæse af, hvis møllen står med bagvind, og bagtappen på vingeakslen ikke er godt fæstet i lejet. Krøjeværk, vindrose og kiler skal efterses hyppigt, og vindrosen skal kunne fikseres, mens der arbejdes i møllen.
  • Næsten alle bevarede møller er fredede eller bevaringsværdige. At skifte hattens beklædning fra spån til pap eller den anden vej er ikke almindelig vedligeholdelse, og bygningsarbejder på en fredet bygning kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Hæftet anbefaler ved restaurering af møller og tårne, at der fremstilles spån magen til dem, der fjernes.

Se også

  • spåntag. Selve tagtypen af kileformede småbrædder i flere lag.
  • træspån. Materialet, hatten typisk er tækket med.
  • tujaspån. Træsorten på blandt andet Skamstrup Mølles hat.
  • trætjære. Den klassiske overfladebehandling, hatten vedligeholdes med.
  • minimumshældning for spåntag. Grænsen på 45 grader, som en krum hat ikke kan holde.
  • fredet bygning. Den status, de fleste tilbageværende møller har.

Kilder