Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

lærkespån

Også kaldet lærketræsspån

Lærkespån er tagspån af lærketræ, altså kileformede småbrædder, der lægges med indbyrdes overlæg i to eller tre lag på lægter eller på et fast underlag. Lærk er sammen med eg og tuja et af de tre træer, danske savværker savskærer tagspån af, og det er i dag et af de almindeligste valg til nye spåntage og spånklædte facader. Savværkerne kalder varen tækkespån, uanset om den skal på tag eller væg.

Træet der overtog egens plads

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om beklædning med træspån beskriver eg som det mest anvendte spånmateriale frem til midten af 1800-tallet og skriver derefter kort, at lærk også har god holdbarhed og i mange tilfælde har afløst eg som materiale til spån. Hæftet lægger samtidig en dæmper på det. Lærk kan, som eg, flække i visse tilfælde. Begrundelsen for at bruge lærk er kerneveddet, som ligesom hos tuja og eg naturligt indeholder svampehindrende harpiksstoffer. Styrelsen fraråder direkte at tryk- eller vakuumimprægnere spån og peger i stedet på korrekt skårne spån, der er selvimprægnerede fra naturens hånd. Det passer på lærk af en anden grund end den gode. Træ.dk skriver, at lærk er ekstremt vanskeligt at imprægnere.

Standarden er mindre begejstret end bevaringsfaget

Her er kilderne reelt uenige. Træ.dk placerer kerneved af lærk i varighedsklasse 3 til 4, altså mindre til moderat holdbart, og skriver, at det svarer til skovfyr. Samme hæfte fra Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at fyr ikke er velegnet til spån i vores fugtige klima. Et træ, der efter standarden ligger på niveau med fyr, anbefales altså på den ene side og udelukkes på den anden. Træ.dk modsiger desuden sig selv og kalder holdbarheden god i indledningen. Bemærk også, at klassen kun gælder kerneveddet. Splintveddet er ikke holdbart, og hos lærk er splinten smal, ofte kun en til to centimeter, hvilket er en del af forklaringen på, at træet overhovedet duer til spån. Træ.dk henviser til udgaven af DS/EN 350 fra 1995, som siden er afløst af DS/EN 350 fra 2016.

Brandgodkendelsen behandler lærk anderledes end eg

Brandforholdene dokumenteres i praksis med en MK-godkendelse. MK 6.42/1705 er udstedt 13. marts 2026, gælder til 1. april 2029 og dækker savede tagspån, hvor lærk står med en densitet omkring 590 kg pr. kubikmeter mod egens 690. Lærkespånen leveres efter godkendelsen i længde 500 mm, bredde 75 til 125 mm og kileformet tykkelse fra 16 til 4 mm eller 20 til 4 mm. Thorslunde Træs montagevejledning fra maj 2026 er skarpere. For at opnå BROOF(t2) kan der tækkes i tre lag med eg og akacie i mindst 16 til 4 mm, mens lærk skal være 20 til 4 mm. Tolagstækningen i vejledningen omfatter kun eg og akacie. Vil man lægge lærkespån i to lag, hvilket flere savværker sælger som standardløsning, er man altså uden for netop den godkendelse og skal have brandforholdene dokumenteret på anden vis.

Det skal du være opmærksom på

  • Sømvalget er der to svar på. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at det er acceptabelt at bruge varmtgalvaniserede søm til lærk og tuja, modsat eg. MK-godkendelsen forudsætter rustfrit stålsøm for alle træsorterne, og Thorslunde Træ anbefaler to rustfri ringsøm A4 på 2,1 x 50 mm i hver spån. Følger du styrelsens tekst, følger du ikke godkendelsen.
  • Lærk revner let ved sømning og skruning ifølge Træ.dk, som anbefaler god afstand til enderne eller forboring. Det er samme egenskab, som hæftet kalder flækning. Sortér flækkede spån og spån med døde knaster fra før oplægningen.
  • Underlaget er der ikke enighed om. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at spånene sømmes direkte på brædderne uden tagpap, fordi papen ville blive perforeret af op til 200 søm pr. kvadratmeter, mens Ny Fillerup Savværk anbefaler et undertag under den ventilerede lægtekonstruktion. Begge kilder er enige om, at taghældningen ikke bør være under 45 grader.

Se også

Kilder