Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

retholt

Også kaldet retskinne, retteskinne

Et retholt er et helt lige bræt eller en lige skinne af træ eller metal. På taget bruges det til to ting. Det lægges op ad tagfladen som lære, så hvert skifte af spån eller sten kommer til at ligge i samme flugt som det forrige, og det lægges hen over et underlag for at måle, om fladen er plan. Redskabet er det samme, men de to opgaver stiller vidt forskellige krav til, hvor langt og hvor lige holtet skal være.

Retholtet som lære ved spånlægning

I Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om beklædning med tagspån er retholtet selve arbejdsmetoden. Spånene lægges i vandrette skifter fra tagfoden og opefter, og de følgende skifter oplægges efter et retholt, som styrelsen forklarer i en parentes som «lige bræt». Holtet flyttes med op for hvert skifte. Ved trelagsdækning ligger det, så kun en tredjedel af det foregående skifte bliver synligt. Hæftet foreslår desuden, at retholtet forsynes med pasmærker, altså faste streger eller indhak, så spånene kan sættes af på samme måde hele vejen op og lægningsmønstret bliver ensartet.

Pointen er, at spåntaget ikke har nogen fals eller nakke, der bestemmer placeringen. Modsat en tagsten, der hænger på en lægte, kan spånen sømmes hvor som helst. Uden en fysisk lære vandrer skifterne skævt, og det ses tydeligt på den færdige flade. Det samme gælder ved lægning af skifer, hvor en snor eller et retholt afsætter hvert skifte.

Retholtet som målemiddel for planhed

Den anden brug er kontrol. Træinformations byggeblad om lægtning af tage kræver, at tagfladen bliver jævn og plan med en tolerance på ± 3 mm målt med et 2 m retholt over spær, både på langs og på tværs af lægterne. Byggebladet tilføjer, at større tolerancer kan accepteres på særlige tagkonstruktioner, for eksempel stråtage. Ved oplægning af tegltagsten skriver Tegl 36 fra 2021 og Randers Tegls oplægningsvejledning for Højslev Vingetegl enslydende, at stenene lægges efter snor for mindst hver tredje række eller rettes ind efter et retholt inden for en tolerance på ± 2 mm.

Her er en svaghed, som er værd at kende. Tegl 36 og vejledningen angiver tolerancen på ± 2 mm uden at oplyse, hvor langt retholtet skal være. En afvigelse måles altid over en længde, og uden målelængden kan tallet ikke efterprøves entydigt. Træinformation gør det modsatte og skriver både tallet og de 2 meter.

Retholt, retskinne eller retteskinne

Ordet er ikke det samme hos alle. Træinformation og Slots- og Kulturstyrelsen skriver retholt. Phønix Tag Materialer bruger i PTM-anvisningen om underlag for tagpapdækninger konsekvent ordet retskinne, og kravet dér er en anden størrelse. Planheden skal svare til ± 3 mm målt med 1 m retskinne, og ved synlige tage bør kravet strammes til ± 1 mm, mens fald måles med en 2 m retskinne. Dansk Byggeris ældre tolerancesider for lægtearbejde kalder også kontrolmidlet retskinne, selv om kravet er det samme ± 3 mm pr. 2 m som hos Træinformation. I byggemarkederne hedder varen typisk retteskinne, og den er af aluminium.

Det skal du være opmærksom på

  • Et tal for tolerance uden en målelængde siger ingenting. Spørg altid, om de 2 eller 3 mm er målt over 1 meter eller 2 meter, for kravene i kilderne bruger begge længder.
  • Et retholt er kun så godt som dets egen retkant. Et bræt, der har ligget på taget i regn og sol, kan slå sig, og så føres skævheden direkte over i tagfladen. Vend brættet og mål efter en snor, hvis du er i tvivl.
  • Planhed på en færdig tagflade er ikke det samme som planhed ved montagen. Træinformation og Dansk Byggeri bemærker begge, at fladen følger spærenes nedbøjning over tid, og en måling år efter siger derfor ikke nødvendigvis noget om, hvordan der blev lagt lægter.

Se også

  • spånskifte. Den vandrette række spån, som retholtet holder i flugt.
  • lægtningstolerance. Selve kravet til afvigelse, som retholtet er måleredskabet til.
  • kridtsnor. Det andet redskab til at afsætte en ret linje på underlaget.
  • lægteafstand for spån. Afstanden, som bestemmer, hvor langt retholtet flyttes op ad gangen.
  • træspån. Materialet, som styrelsens beskrivelse af retholtet handler om.
  • dækbredde. Det tilsvarende mål på tværs, når tegltagsten skal rettes ind.

Kilder