Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

lægtningstolerance

Lægtningstolerance er den afvigelse, en lægtes placering og lægtelagets planhed må have, når taget er lægtet færdigt. Kravet er ±3 mm, og det måles over spærene, altså der hvor lægten er sømmet fast, ikke midt i spærfaget. Tolerancen gælder for hver enkelt lægte i forhold til udgangspunktet ved tagfoden, og afvigelserne må ikke lægges oven i hinanden opefter på taget.

De ±3 mm dækker over to forskellige krav

Træbranchens byggeblad om lægtning af tage skelner mellem to ting, der begge har ±3 mm som grænse. Det ene er planhed. Lægtelaget skal udgøre en plan flade, og afvigelsen måles med et 2 m retholt over spær, både på langs og på tværs af lægterne. Det andet er placering. Lægteafstanden fra lægteoverkant til lægteoverkant skal være ensartet med en tolerance på ±3 mm for den enkelte lægtes placering.

De to krav kan svigte hver for sig. Et lægtelag kan sidde helt korrekt i afstand og alligevel bugte sig, hvis spærene ikke er rettet op, og omvendt kan en plan flade have lægter, der ligger forkert i forhold til tagstenens mål. Tegl 36 samler begge dele under ét og skriver om en ensartet lægtningstolerance på ±3 mm målt over spærene.

Tolerancen må ikke ophobes

Byggebladet skriver, at alle lægteplaceringer måles over spær, og at der måles fra tagfod, så toleranceafvigelser ikke ophobes. Afstanden fra den nederste lægte til hver af de øvrige lægter skal være et helt antal gange den fastlagte lægteafstand ±3 mm. Randers Tegl formulerer det skarpest i sin oplægningsvejledning. Tolerancen på målet over et vilkårligt antal lægter er også ±3 mm.

I praksis betyder det, at man ikke må måle sig frem lægte for lægte. Gør man det, kan hver enkelt lægte ligge inden for tolerancen, mens summen af de små afvigelser flytter den øverste række langt ud af mål. Tegl 36 anviser i stedet at afsætte alle lægtemærker på oversiden af afstandslisterne, så lægternes egne skævheder udlignes, og at bruge en mållægte eller en udspændt snor. Ved bygninger over 10 m skal afsætningen ifølge byggebladet også ske på mellemliggende spær for hver 10 m, ellers hænger snoren.

Tolerancen er ét led i en kæde

Tegl 36 opregner fire forhold, der tilsammen bestemmer, hvor store åbninger der bliver ved vingetagstenenes skrå hjørneafskæringer. Tagstenens længde og bredde med ±2 procent målt som gennemsnit af 10 sten, lægtningen med ±3 mm, dækbredden med ±2 mm og bæreknastens højde sammen med hjørneafskæringens geometri. Lægtningstolerancen er det led, tømreren styrer. Resten ligger hos producenten og hos den, der lægger stenene.

Hvem henviser til hvad

Tallet er det samme hos alle, men vejledningerne henviser til hvert sit grundlag. Tegl 36 fra marts 2021 henviser til TRÆ 65, som hæftet kalder Trælægter, mens Træinformations egen udgivelse hedder TRÆ 65 Taglægter. V. Meyers oplægningsvejledning fra 2021 henviser til Træhåndbog nr. 51 Taglægter og til byggebladet TræBB01, og Randers Tegl henviser til TOP-byggeblad nr. 26. Det er den samme anvisning i forskellige generationer, og ±3 mm står i dem alle.

Selve byggebladet er til gengæld forældet på andre punkter. Det kræver T1-mærkede lægter efter DS 483, altså en historisk sorteringsordning, mens brancheaftalen om taglægter fra 2011 kræver, at lægter leveret fra januar 2012 er CE-mærkede efter DS/EN 14081-1 og styrkesorteret til C18. Tolerancetallene bruges altså videre, mens kvalitetskravene omkring dem er skiftet ud. Det samme gælder toleranceklasserne. Dansk Byggeris toleranceside for lægter, der gjaldt indtil februar 2012 og nu ligger i arkiv, sætter både lægteafstand og planhed til ±3 mm i lempet og normal toleranceklasse og har ingen værdi for skærpet klasse. Den gældende udgave findes på tolerancer.dk.

Det skal du være opmærksom på

  • Spærene kan gøre tolerancen umulig at holde uden opretning. Dansk Byggeris arkiverede toleranceblad for præfabrikerede spær skriver direkte, at variationen i lempet og normal toleranceklasse kan være så stor, at planhedskravet til enkelte tagdækningsmaterialer ikke kan overholdes uden en væsentlig og omfattende opretningsindsats under lægtearbejdet, og at opretningen kan påvirke sammenhængskræfterne mellem tagflade og spær, fordi fastgørelsesmidlernes længde er givet på forhånd. Kravet til lægtningen forudsætter altså et underlag, der er godt nok.
  • Kilderne peger på hvert sit udgangspunkt for målingen. Byggebladet måler fra tagfod og fra den nederste lægtes forkant. Tegl 36 skriver, at der tages udgangspunkt i anden nederste lægte, fordi den nederste lægte ved tagfoden sidder efter et særskilt mål, så tagstenene stikker 30 til 40 mm ud i tagrenden. Aftal hvilket udgangspunkt der måles fra, før kontrollen udføres.
  • Tolerancen kan fraviges på tage, hvor den ikke giver mening. Byggebladet skriver, at større planheds- og afstandstolerancer kan accepteres på særlige tagkonstruktioner, for eksempel stråtage.

Se også

  • lægteafstand. Selve målet mellem lægterne, som tolerancen måles i forhold til.
  • lægtning. Arbejdet med at sætte lægterne op, som tolerancen er udfaldskrav til.
  • retholt. Det 2 m lange redskab, planheden kontrolleres med.
  • afstandsliste. Listen under lægten, som lægtemærkerne afsættes på.
  • dækbredde. Tagstenens tilsvarende tolerance på tværs af tagfladen.
  • prøveoplægning. Metoden til at fastlægge de mål, tolerancen regnes ud fra.

Kilder