Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

gratplanke

En gratplanke er en langsgående planke, der følger graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader på et valmet tag. Den giver et fast underlag dér, hvor lægterne fra begge tagflader ender, og hvor gratbånd og gratsten skal have noget at sidde fast i. Ordet bruges forskelligt af producenterne, og på et tag, hvor graten lægges i mørtel, findes planken slet ikke.

Sådan bygges graten op omkring planken

Rækkefølgen er stort set den samme hos leverandørerne af undertag. Gratspæret udføres med affasede kanter, tildannet til de to taghældninger, så undertaget kan lægges hen over det. DAFA foreskriver i montagevejledningen til AirVent System mindst 200 mm overlæg over gratspæret og en afstandsliste på hver affasning, som klemmer overlægget fast. Derefter skæres lægterne parallelt med gratens retning og fastgøres til gratplanken, og der monteres en undertagsventil i hvert spærfag på hver tagflade. Icopals detaljetegning for grat ved 15 graders taghældning viser samme princip med mindst 100 mm overlæg over gratspæret, men fastgør omvendt gratplanken til lægterne med tildannede vinkelbeslag. Først derefter kommer det ventilerede rygningsbånd og stenene.

Højden er det, der afgør om graten kommer til at ligge tæt

Gratplanken skal ligge i en højde, hvor gratstenene både hviler på planken og på det højeste punkt af de tilskårne tagsten under sig. BMI beskriver den kontrol under montering af topplanken ved kip og henviser til det afsnit, inden rygning og grat monteres. Icopal skriver på sin detaljetegning, at der skal oplægges en prøve, inden arbejdet udføres, netop for at fastlægge gratplankehøjden endeligt. To detaljer volder problemer i praksis. BMI angiver, at snittet i tagstenene skal placeres cirka 20 mm fra gratplanken, og at der skal lægges så mange hele sten som muligt uden at lade dem overlappe planken. V. Meyer gør opmærksom på, at gratplanken skal fortsætte helt ud til tagrenden, så gratstartstenen nederst også bliver understøttet.

To forskellige planker, ét ord

Her er kilderne uenige, og forskellen er ikke akademisk. I PTM-anvisning 11 om faste undertag er gratplanken en affaset planke oven på gratspæret, som de to underlagsplader stødes mod og fastgøres til, hvorefter samlingen tætnes med en koldklæbet tagpapstrimmel. Oven på den monteres en rygningsplanke med beslag ned gennem undertaget til spærene, og det er rygningsplanken, lægterne sømmes til. Gratplanken ligger altså under undertaget og bærer ikke sten. Icopals egen arbejdsvejledning for undertage kalder også planken på graten for rygningsplanken, selv om firmaets detaljetegning bruger ordet gratplanke om den. Og i de anvisninger, murerfaget og tegltagsproducenterne selv skriver, optræder ordet slet ikke. Tegl 36 siger, at rygningsstenene fastholdes til en toplægte, og Randers Tegl beskriver for Højslev Vingetegl, hvordan gratens to toplægter holdes i den foreskrevne afstand af toplægteholdere og afskæres vandret i plan med tagryggens toplægte. Kort sagt er gratplanke et ord fra undertagsbranchen, mens tegltagsfolk siger toplægte.

Det skal du være opmærksom på

  • Spørg hvilken planke der menes, når ordet står i et tilbud eller en beskrivelse. I PTM's anvisning er gratplanken den nederste af to planker og ligger under undertaget, mens den hos DAFA og på Icopals detaljetegning er den, lægter og sten hænger i.
  • Der er ikke en planke på alle grater. Tegl 36 kræver, at rygninger og grater altid lægges mørtelfrit på tage med falstagsten, men ved grater lagt i mørtel lægges der i stedet en bane bitumenpap oven på lægterne, og der skal være mindst 25 mm fri ventilationsspalte under mørtlen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at rygning og grater på fredede bygninger altid skal lægges i mørtel.
  • Ventilationen forsvinder let. Tegl 36 kræver ved falstagsten en ventilationsåbning svarende til mindst 200 cm2 pr. lbm ved rygning og grat og mindst 100 cm2 pr. lbm på begge sider af kippen, og anvisningen advarer udtrykkeligt om, at brug af grat- og rygningsbånd kan sænke ventilationsarealet væsentligt.

Se også

  • grat. Selve linjen, planken følger, og skotrendens modsætning.
  • gratspær. Spæret i hjørnet, som planken hviler på eller fastgøres over.
  • gratsten. Stenene, der lægges fra bunden af graten og op.
  • rygningsplanke. Den tilsvarende planke ved kippen, og i PTM's anvisning en selvstændig bygningsdel oven på gratplanken.
  • toplægteholder. Beslaget, tegltagsproducenterne bruger i stedet for en planke.
  • afstandsliste. Listen, der klemmer undertagets overlæg fast langs gratspæret.

Kilder