Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

maskinfremstillet tagsten

Også kaldet maskinsten, maskintagsten, maskinstrøgen tagsten, ekstruderet tagsten

En maskinfremstillet tagsten er formet af en maskine i stedet for af en håndstrygers hænder. Overfladen bliver glat og jævn, farven ensartet, og stenene i et parti ligner hinanden. Ordet dækker både vingetagsten og falstagsten, og det bruges især i myndighedssprog, hvor det er modsætningen til den håndstrøgne og den håndbearbejdede sten. Næsten alle nye danske tegltage lægges med maskinfremstillede sten.

To forskellige maskiner bag det samme ord

Slots- og Kulturstyrelsen definerer maskinfremstillede vingetagsten som sten fremstillet ved strengpresning, hvor en maskine presser leret frem mod et mundstykke med en åbning, der svarer til vingetagstenens tværsnit. Styrelsen bruger ordene maskinfremstillet og ekstruderet som synonymer og daterer den type til slutningen af 1800-tallet, mens den danske håndstrøgne vingetagsten dateres til starten af 1600-tallet.

Falstagsten laves anderledes. Her formes leret i en tagstenspresse, hvor to halvforme trykkes mod hinanden, så leret fylder formen ensartet ud. Leret er som regel forinden formet til plader i en strengpresser. Falstagsten er altså også maskinfremstillet, men den er formpresset og ikke ekstruderet.

Derfor holder lighedstegnet mellem maskinfremstillet og strengpresset ikke i dag. Egernsund Wienerberger skriver rent ud, at vingetagsten nu bliver maskinfremstillet ved enten ekstrudering eller formpresning, og at husets egne vingetegl alle er formpressede. Randers Tegl beskriver til gengæld sine Højslev vingetegl som strengpressede. To leverandører på det samme danske marked laver altså den samme stentype på hver sin måde, og begge kalder resultatet en maskinsten.

Hvem bruger hvilket ord

Ordvalget afslører, hvem der skriver. Slots- og Kulturstyrelsen skriver maskinfremstillet. Center for Bygningsbevaring skriver maskinsten og daterer teglværkernes mekanisering til for omkring hundrede år siden. Bolius skriver maskintagsten. BYG-ERFA's ordbog bruger maskinstrøgen om teglsten i det hele taget og forklarer, at maskinstenen har et glat og jævnt ydre, hvor den håndstrøgne er rustik. Producenterne bruger sjældent nogen af delene og skriver i stedet ekstruderet eller formpresset.

For fredede bygninger er ordet en afgørelse og ikke en smagssag. Slots- og Kulturstyrelsen godkender maskinfremstillede vingetagsten, hvor det er bygningens oprindelige tagbeklædning, på bygninger med lavere signifikans, og hvor tagfladen er mindre synlig. Kræver styrelsen håndbearbejdede sten, er det stadig maskinsten, men med en efterbehandlet overflade. Håndstrøgne eller kulbrændte sten kræves kun i ganske særlige tilfælde.

Ensartede mål er ikke det samme som faste mål

Maskinstenen sælges på sin præcision, og Randers Tegl markedsfører sine vingetegl med fast lægteafstand. Firmaets egen oplægningsvejledning for Højslev Vingetegl i lille dansk format siger noget mere nuanceret. Alle mål i vejledningen er vejledende, de faktiske mål fastlægges på pladsen, dækbredden skal altid kontrolleres ved prøveoplægning med to rækker á tolv sten, og stenene lægges derefter med en tolerance på plus minus 2 mm. Bolius formulerer det principielt. Der findes ingen krav om størrelser på tagsten, så tagkonstruktionen må i hvert enkelt tilfælde tilpasses stenenes nøjagtige mål.

Præcisionen har også en bagside på gamle huse. Center for Bygningsbevaring skriver, at nye maskinfremstillede sten kun i ringe grad eller slet ikke kan udligne skævheder, at man derfor bør undlade skæve løb ved oplægning med dem, og at tagkonstruktionen i stedet må rettes op først. Slots- og Kulturstyrelsen skriver tilsvarende om falstagsten, at den præcise udformning gør det svært at tilpasse stenene et skævt gammelt tagværk.

Det skal du være opmærksom på

  • To producenter siger det modsatte om det samme. Egernsund Wienerberger skriver, at formpresningen giver øget stabilitet i forhold til de ekstruderede sten. Randers Tegl skriver, at de strengpressede vingetegl med to støttepunkter på bagsiden ligger stabilt selv i stormvejr. Ingen af påstandene er dokumenteret med prøvning på de sider, de står på.
  • Patineringen går langsommere. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at håndstrøgne og håndbearbejdede sten patinerer hurtigere end de maskinfremstillede på grund af den mere ru overflade. Randers Tegl fremhæver omvendt hårde, glatte og smudsafvisende overflader som en kvalitet. Det er den samme egenskab set fra hver sin side.
  • Brændingstemperatur bruges som salgsargument. Randers Tegl oplyser, at Højslev-stenene brændes i kassetter ved 1050 grader, hvilket er højere end mange andre tagsten på markedet. Tallet er producentens eget og siger intet om, hvor længe et tag holder. Frostfastheden er den egenskab, der faktisk deklareres, og den står i ydeevnedeklarationen efter DS/EN 1304.

Se også

  • håndstrøgen tagsten. Modsætningen, som ordet er defineret op imod.
  • håndbearbejdet tagsten. Maskinstenen med efterbehandlet overflade, som myndighederne ofte kræver i stedet.
  • strengpresning. Den ene af de to maskinmetoder, brugt til vingetagsten.
  • formpresning. Den anden metode, som falstagsten og en del vingetegl laves med.
  • prøveoplægning. Kontrollen, som producenten kræver, selv når stenene er maskinlavede.
  • DS/EN 1304. Produktstandarden, der bestemmer, hvad producenten skal deklarere.

Kilder