Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

håndstrøgen tagsten

Også kaldet håndstrøgne vingetagsten, håndstrøgen vingetagsten, håndfremstillet tagsten

En håndstrøgen tagsten er formet med hænderne oven på en træform i stedet for at blive presset ud af en maskine. Overfladen bliver ru og uens, hver sten er sin egen, og målene svinger fra produktion til produktion. Ordet dækker oftest en vingetagsten, men også bæverhaler, munke- og nonnetagsten og specialsten er blevet håndstrøget. Stenen hører hjemme på fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor tagfladens udtryk betyder noget.

Hvordan stenen bliver til

Moniers oplægningsvejledning for håndstrøgne Dantegl beskriver arbejdet trin for trin. Inden for en jernramme drysses et fint lag strandsand, så leret ikke hænger fast, og med en våd trærulle rulles leret ud i rammen. Det skal rulles ud og ikke skubbes ud, for skubbet giver utætte sten. Lerpladen løftes over i træformen, hvor håndstrygeren vrider den øvre hjørneafskæring af med hånden og bruger den overskydende lerklump til at forme nakken, altså den knast, der holder stenen fast på lægten. Hullet i bindeknasten stikkes med en træsyl.

Træformen bestemmer form og størrelse. Skal et tag have sten i et format, der ikke længere findes, laves en ny træform efter de gamle sten. Derfor kan håndstrøgne sten leveres efter mål til et konkret hus, hvor en strengpresset sten kommer i de formater, mundstykket kan. Slots- og Kulturstyrelsen daterer den danske håndstrøgne vingetagsten til starten af 1600-tallet, med forbilleder fra Holland og hansestæderne i 1500-tallet, og fremhæver, at den danske sten er en del dybere i tværsnittet end stenene sydfra.

Målene er omtrentlige, og det har konsekvenser

Sammenlign to specifikationer fra samme brochure fra 2006. Den håndstrøgne vingetagsten står med lægteafstand ca. 31 cm, længde ca. 39 cm, dækbredde ca. 20,5 cm og ca. 16 sten pr. kvadratmeter. Den håndbearbejdede maskinsten står med 32,8 cm plus minus 0,3 cm, længde 40,4 cm og ca. 14,6 sten pr. kvadratmeter. Ordet ca. foran alle den håndstrøgne stens mål er ikke sjusk, men produktets natur.

Lægteafstanden skal derfor findes på det konkrete parti. Vejledningen anviser, at man lægger to opadgående rækker med tolv sten i hver ud på et plant underlag og måler, og at der laves en prøveoplægning, som bygherren godkender, helst med sten fra netop den produktion, der er lavet til opgaven. Under oplægningen må enkelte sten nakkes, altså hugges lidt af i den øverste skrå hjørneafskæring, så stenene falder sammen. Øverste række skal være uden afskæringer, og efter gammel håndværksskik har et ordentligt tegltag hele sten ved både tagfod og kip.

Hvem kræver stenen, og hvem sælger den

På fredede bygninger er stentypen en myndighedsafgørelse. Slots- og Kulturstyrelsen stiller kun krav om håndstrøgne eller kulbrændte vingetagsten i ganske særlige tilfælde, for eksempel på middelalderbygninger fra før 1536 eller renæssancebygninger med høj signifikans. Ellers er kravet håndbearbejdede sten, altså maskinsten med efterbehandlet overflade. De to ord ligner hinanden, betyder ikke det samme, og forskellen kan afgøre en byggesag.

Udbuddet har flyttet sig. Center for Bygningsbevaring skrev i sit hæfte om tegltage med vingetegl, at den håndstrøgne sten kun blev fremstillet på et enkelt værk og sædvanligvis skulle forudbestilles. Det værk var Volstrup Teglværk ved Sæby, som BMI meldte lukket i august 2024, og BMI skriver nu selv, at koncernen ikke længere producerer eller forhandler teglsten i Danmark. Restlageret er købt af Elling Tømmerhandel, der sælger det som Dantegl fra lager og skelner mellem originale håndstrøgne vingetegl og modellerne JP-1 og JP-2. Ordet dækker altså heller ikke ét format hos forhandleren.

Det skal du være opmærksom på

  • BMI's produktside for Dantegl Håndstrøgne JP1 skrev stadig den 25. august 2026 i nutid, at stenene fremstilles på Volstrup Teglværk, mens koncernens egen Monier-side skriver, at værket lukkede i 2024. Læs en produktside som markedsføring, og få leveringen bekræftet skriftligt.
  • Kilderne er ikke enige om taghældningen. Specifikationen fra 2006 tillod kun understrygning for den klassiske håndstrøgne vingetagsten og satte mindst 40 grader, mens versionen til JP-binder kunne bruges med undertag fra 25 grader. BMI's nuværende produktside for JP1 nævner blot 25 grader. Slots- og Kulturstyrelsen skriver mindst 40 grader for understrøgne tegltage og 25 til 30 grader med fast undertag.
  • Der går flere sten på kvadratmeteren end ved en maskinsten. Tagsten har aldrig været et standardiseret produkt, så et tilbud kan ikke sammenlignes, uden at både stykpris og forbrug pr. kvadratmeter fremgår.
  • De 30 års produktgaranti, BMI oplyser på JP1, er en garanti og ikke en forventet levetid. De to ting bliver ofte blandet sammen i salgsmateriale.

Se også

Kilder