Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

vingetagsten

Også kaldet vingetegl, vingesten

Vingetagsten er den klassiske danske tegltagsten. Den har et buet tværsnit og en opbøjet kant, vingen, langs den ene side, og det er vingen, der lægger sig hen over nabostenen og dækker den lodrette samling. Stenen har ingen fals, så den holdes på plads af tyngde, overlæg og bindere. Et vingetegltag er derfor en åben tagdækning, hvor tætheden ikke kommer fra stenene selv.

Vingen, navnet og slægtningene

Navnet sidder på profilet. Tagstenens ene lange side er trukket op i en vinge, og det er den kant, dækbredden måles imellem, altså fra vingekant til vingekant. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den danske vingetagsten som en del dybere i tværsnittet end de sten sydfra, den er udviklet af. Håndstrøgne vingetagsten kom til landet i 1500-tallet fra Holland og hansestæderne, og fra slutningen af 1700-tallet var den danske udgave den mest udbredte tagstenstype herhjemme.

Vingetagsten skal ikke forveksles med vingefalstagsten, som har vingens buede profil, men også har fals og derfor er en lukket tagdækning. Dobbeltvinget tagsten er heller ikke det samme, det er en sten med vinge i begge sider, som bruges som afslutning mod venstre gavl. Begge har deres eget opslag.

Sådan bliver et vingetegltag lagt op

Vingetagsten lægges fra højre mod venstre, fordi stenenes geometri kræver det. TEGL 36 anviser oplægning efter snor for mindst hver tredje række, med en tolerance på plus minus 2 mm. Lægteafstand og dækbredde må ikke gættes, men fastlægges ved prøveoplægning med sten fra den aktuelle leverance. Lægteafstanden findes ved at lægge 24 sten ud med bagsiden opad i to rækker á 12, måle over 10 sten, dele med 10 og lægge 3 mm til. Dækbredden måles tilsvarende fra højre side af 1. til højre side af 11. sten på taget, delt med 10. De skrå hjørneafskæringer tilstræbes at ligge med 5 til 10 mm afstand. Hver anden sten bindes diagonalt, typisk med JP-bindere, og alle sten bindes ved tagfod, gavle, skotrender, gennembrydninger og øverste række ved mørtelfri rygning.

Højslev Vingetegl i normalformat måler 414 gange 247 mm, har vejledende dækbredde 220 mm og lægteafstand 375 mm og går til ca. 12,2 sten pr. kvadratmeter.

Åben tagdækning og hvad den kræver af undertaget

Phønix Tag Materialer skelner mellem lukkede og åbne tagdækninger. Falstagsten, bølgeplader af fibercement og stålplader hører til de lukkede, mens de fleste typer vingetagsten hører til de åbne. For faste undertage antages alt, der ikke kan klassificeres som lukket, at være åbent. Åbningerne betyder, at slagregn og fygesne kan passere stenene, så undertaget er det lag, der reelt holder vandet ude. Kravene til undertagets kvalitet og udførelse er derfor større end ved en falstagsten.

Åbenheden har også en fordel. TEGL 36 regner vingetagsten for så åbne i samlingerne, at ventilationen fordeler sig jævnt over hele tagfladen, og ventilationsarealet ved tagfod, rygning og grater kan derfor regnes for opfyldt uden tudtagsten, hvis stenens udformning kan dokumentere de krævede 200 kvadratcentimeter pr. løbende meter. Der skal stadig være mindst 25 mm afstandslister mellem undertag og lægter.

Alternativet til undertag er understrygning, hvor samlingerne tætnes indefra med kalkmørtel, suppleret med forskelling udefra, hvor undersiden ikke kan nås. Det forudsætter, at tagfladens underside er frit tilgængelig, så mørtlen kan vedligeholdes.

Den håndstrøgne og den maskinfremstillede

Den håndstrøgne vingetagsten formes manuelt oven på en træform. Den maskinfremstillede, også kaldet ekstruderet, laves ved strengpresning, hvor leret presses frem mod et mundstykke med tværsnittet af en vingetagsten. Derimellem ligger den håndbearbejdede sten, som er en maskinsten, der er efterbehandlet på overfladen for at ligne den håndstrøgne. Slots- og Kulturstyrelsen daterer de maskinfremstillede vingetagsten til slutningen af 1800-tallet, mens Center for Bygningsbevaring skriver, at maskinstenen kom på markedet med teglværkernes mekanisering for omkring 100 år siden.

Forskellen kan ses. Håndstrøgne og håndbearbejdede sten har en mere ru overflade og patinerer hurtigere end de maskinfremstillede, og de er lettere at tilpasse et ældre tagværks skævheder. Farve på overfladen gives typisk ved engobering, hvor et farvet teglmel brændes på stenen. Bemærk stavemåden. Branchen skriver engoberet, mens Slots- og Kulturstyrelsen skriver engroberet om det samme.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er ikke enige om mindste taghældning. TEGL 36 skriver, at producenterne typisk tillader vingetagsten fra 20 grader med undertag, mens Slots- og Kulturstyrelsen sætter mindst 25 til 30 grader for et tegltag med fast undertag. Om understrøgne tage uden undertag er de enige, der skal hældningen være mindst 40 grader.
  • Gamle huse har ofte mindre lægteafstand, end nutidens sten er beregnet til. Derfor er ældre sten tit hugget i det øverste højre hjørne ved vingen, de er nakkede, og nakkede sten er ikke egnede til genbrug.
  • På fredede bygninger bestemmer Slots- og Kulturstyrelsen stentypen. Styrelsen stiller kun krav om håndstrøgne eller kulbrændte vingetagsten i særlige tilfælde, godkender maskinfremstillede sten, hvor tagfladen er mindre synlig, og har ikke generel praksis for at tillade engroberede tagsten.

Se også

  • vingefalstagsten er den lukkede slægtning med samme buede profil, men med fals.
  • dobbeltvinget tagsten er afslutningsstenen med vinge i begge sider.
  • åben tagdækning forklarer, hvorfor vingetegl stiller større krav til undertaget.
  • understrygning er den traditionelle tætning indefra, som vingetegl blev lagt med før undertagets tid.
  • prøveoplægning er den måling, der fastlægger dækbredde og lægteafstand på det konkrete tag.
  • JP-binder er den binder, vingetagsten normalt fastgøres med.

Kilder