Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten Renovering

oplægning

Også kaldet tagoplægning

Oplægning er selve arbejdet med at lægge tagdækningen op, efter at undertag og lægter er på plads. På tegltage er rækkefølgen fast: arbejdet begynder i tagets nederste højre hjørne, og stenene lægges fra højre mod venstre i vandrette rækker. Hver tredje række kontrolleres med snor eller rettes ind efter et retholt, inden for en tolerance på ±2 mm, så tagfladen bliver ensartet og tæt. Ordet bruges også om andre tagdækninger, men det er tegltaget, der har de mest detaljerede regler for, hvordan det gøres.

Retning, hjørne og redskab

Murerfagets Oplysningsråds anvisning Tegl 36 skriver det direkte: tagstenen oplægges fra højre mod venstre, ensartet og med rette flugter, og stenene lægges efter snor for mindst hver tredje række eller rettes ind efter et retholt inden for en tolerance på ±2 mm. Randers Tegls egen oplægningsvejledning for vingetegl beskriver samme rækkefølge i fire trin: arbejdet starter i tagets nederste højre hjørne med den nederste række, derefter lægges tre rækker op mod kip, øverste række langs kip afsluttes, og resten af tagfladen fyldes ud nedefra og op i hele vandrette rækker, med kontrol hver tredje række efter samme princip som Tegl 36. Ved vingetegl skal desuden de skrå hjørneafskæringer ligge så tæt som muligt, og falstegl skal falde tæt sammen i falsene, for det er her tagfladens tæthed og stabilitet afgøres. Randers Tegl tilføjer, at der efter hver tredje række skal tages diagonalmål for at kontrollere, at stenene ligger vinkelret, ikke kun at de flugter lodret med snoren.

Kontrol før stenene lægges

Før oplægningen går i gang, skal håndværkeren ifølge Tegl 36 sikre, at tagfladerne er i vinkel, kontrolleret med samme 3-4-5-princip som ved opsnøring, at tagfladen er plan, at undertaget ikke er beskadiget, og at lægteafstandene svarer til den leverede tagsten med mindst 25 mm afstandslister mellem undertag og lægter. Viser kontrollen afvigelser, skal de rettes, før tagdækningen monteres, ikke undervejs i arbejdet. Den korrekte dækbredde og lægteafstand er allerede fastlagt ved prøveoplægning, så selve oplægningen er udførelsen af et mål, der er fundet på forhånd, ikke stedet, hvor målet fastlægges.

Ordet dækker mere end tegl

Oplægning er ikke et rent teglord. Tegl 36 skriver selv, at undertag kan oplægges som fast underlag, plader eller frithængende banevarer. V. Meyers vejledning for naturskifer hedder Tagskifer Oplægningsvejledning, og dens afsnit Oplægningsprincip anbefaler altid en prøveoplægning på 1 til 2 kvadratmeter, foreskriver en fugeafstand mellem 1 og 5 mm mellem skiferstenene, og henviser til, at der typisk opmærkes hjælpelinjer for hver tredje skifer. Randers Tegl kalder tilsvarende sin vejledning for en oplægningsvejledning. Ordet er altså fælles for flere fag, selv om den konkrete fremgangsmåde, retning og tolerance er materialets egen.

Det skal du være opmærksom på

  • Oplægning er ikke det samme som omlægning. Slots- og Kulturstyrelsen bruger omlægning om nedtagning og genoplægning af et helt tag, typisk med mange års mellemrum, mens oplægning er selve håndteringen af stenene, uanset om de er nye eller genbrugte. De to ord ligner hinanden, men dækker forskellige dele af et projekt.
  • Kontrollen sker kun hver tredje række, ikke hver række. Både Tegl 36 og Randers Tegl accepterer, at kun hver tredje række måles mod snor, mens resten rettes efter retholt. En lille skævhed kan derfor sidde uopdaget i op til to rækker, før den bliver fanget.

Se også

  • lægtning. Arbejdet med at sætte lægterne op, som går forud for oplægningen.
  • opsnøring. Den tilsvarende afsætning af styrelinjer på skifer- og pladetage.
  • prøveoplægning. Testudlægningen, der fastlægger dækbredde og lægteafstand, før den egentlige oplægning går i gang.
  • omlægning. Nedtagning og genoplægning af et helt tag, et andet begreb end selve oplægningen.
  • dækbredde. Målet, som oplægningen skal ramme.
  • hjørneafskæring. Det skrå snit, der skal ligge tæt ved oplægning af vingetegl.

Kilder