Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer Fibercement og eternit Værktøj og udførelse

opsnøring

Også kaldet styrelinjer, at snøre op, udgangslinje

Opsnøring er det arbejde, der går forud for selve oplægningen, hvor tagdækkeren sætter rette linjer af på det færdige underlag. Linjerne slås typisk med en kridtsnor og bruges som styr for, hvor hver plade, skifer eller sten skal ligge. Formålet er, at rækkerne flugter, at mønstret bliver ensartet hele vejen op, og at dækningen går op med ens stykker i begge sider af taget. Opsnøringen laves altid efter mål taget på det materiale, der faktisk er leveret.

Linjerne sættes af fra en vinkel, ikke fra gavlen

Swisspearls montagevejledning for skifertag beskriver fremgangsmåden som et selvstændigt punkt med overskriften Opsnøring. Midten af taget måles ud ved tagfoden, og i det punkt konstrueres en retvinklet trekant efter 3-4-5-princippet, hvor de to kateter er 3 og 4 meter og hypotenusen 5 meter. Derfra afsættes en lodret udgangslinje vinkelret på tagfoden op til øverste lægte, og parallelt med den afsættes styrelinjer, typisk én for hver tredje skifer. Ved kviste, ovenlys og lignende kan der være brug for flere linjer. Skifrene lægges fra udgangslinjen og ud mod begge gavle, så de yderste skifre i begge sider bliver lige store.

Vejledningen knytter to andre ting til opsnøringen. Den ene er, at styrelinjerne skal tilpasses efter tolerancen på den leverede skifer, og at monteringsbredden derfor måles på varen. For 30x60-skiferen bruges montagebredden for tre skifre, 909 mm, mens 40x40 diagonal skifer har en montagebredde på 469 mm pr. plade. Den anden er, at der før oplægningen skal udføres kontrol af underlaget og en fuldkommen præcis opsnøring, herunder at lægterne ligger parallelt med tagfoden med samme indbyrdes afstand. Cembrits vejledning for bølgeplader bruger samme logik under navnet prøveoplægning, hvor to rækker med fire plader lægges ud, og montagebredden findes ved at måle fra første bølgetop på første plade til sidste bølgetop på fjerde plade og dele med fire.

Ordet er skiferfagets, ikke teglfagets

Selve ordet opsnøring optræder ikke i alle vejledninger, selv om arbejdet gør. Tegl 36 om oplægning af tegltage bruger slet ikke ordet. Den skriver i stedet, at tagfladen skal kontrolleres for vinkel med en 3-4-5-trekant, at første lægte monteres efter en snor, og at tagstenene lægges efter snor for mindst hver tredje række eller rettes ind efter et retholt inden for en tolerance på ± 2 mm. Randers Tegls oplægningsvejledning skriver tilsvarende, at hver tredje række kontrolleres med snor eller rettes ind efter retholt inden for ± 2 mm, og at der tages diagonalmål for at kontrollere, at stenene ligger vinkelret.

Bevæger man sig ud i vejledninger skrevet til gør det selv-læseren, forsvinder fagordet helt. Komproments montagevejledning for betontagsten skriver blot, at man skal anvende en retskinne eller en kridtstreg, så rækkerne bliver pæne og lige. Det er den samme handling, men uden begrebet og uden kravet om, at linjen skal sættes af fra en kontrolleret vinkel. Tagdækkeren selv taler om at snøre op og om styrelinjer, og værktøjet hedder en kridtsnor, også kaldet snorslag.

Det skal du være opmærksom på

  • Opsnøring efter tegning holder ikke. Både Swisspearl og Cembrit lægger vægt på, at bredderne måles på de leverede plader, fordi fibercement har produktionstolerancer. Er linjerne sat af efter katalogmål, vandrer fejlen med op ad taget og bliver først synlig ved gavlen.
  • En snor retter ikke et skævt underlag. Swisspearl kræver, at tagsiden er plan og uden krumninger, at lægternes oversider ligger i samme plan, og at retheden kontrolleres med retholt eller snor, hvor udsvinget ved en 2 meters retholt højst må være ± 3 mm jævnt fordelt. Cembrit tillader 10 til 15 mm på samme længde for bølgepladetag. Kravene til underlaget er altså ikke ens for de to dækninger, selv om metoden er.
  • På metal skal der mærkes med blyant. VMZINC skriver, at der ved opmærkning på deres zinkoverflader kun bør bruges blød blyant, og at opmærkning med ridsespids eller andet ikke kan anbefales. En ridset linje bliver siddende i pladen.

Se også

  • kridtsnor. Værktøjet, linjerne slås med.
  • oliekridt. Mærkekridtet, der bruges, hvor blyant ikke kan ses.
  • prøveoplægning. Udlægningen, montagebredden måles på, før linjerne sættes af.
  • dækbredde. Målet, styrelinjernes indbyrdes afstand regnes ud fra.
  • skifte. Den vandrette række, opsnøringen skal få til at flugte.
  • lægteafstand. Det tilsvarende mål op ad taget, som afsættes ved lægtningen.

Kilder