Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

oliekridt

Også kaldet mærkekridt

Oliekridt er et blødt, kraftigt pigmenteret kridt, som håndværkeren mærker op med. Det bider på underlag, hvor en almindelig blyantstreg forsvinder, altså vådt træ, ru beton, snavset metal og lignende. Kridtet leveres som en stang med papir omkring, så fingrene holdes rene, og markeringen kan ikke bare tørres af igen med en klud.

Hvad kridtet er lavet af, og hvad ordet dækker

Navnet er misvisende. Producenten FILA, der laver Lyra-kridtene, beskriver i det tekniske datablad for PROFI 4870, som herhjemme sælges som Lyra oliekridt 797, sammensætningen som en pigmenteret voksblanding. Databladet kalder produkttypen «lumber and marking crayon», altså et tømmer- og mærkekridt, og angiver stangen til 120 mm i længden og 12 mm i tværmål. Der står desuden, at kridtet er uden opløsningsmidler, blødgørere, konserveringsmidler og giftige tungmetaller.

Det danske salgsmateriale er ikke enigt med sig selv. I Tajimas oversigt over Lyra-sortimentet står 797 som «oliebaseret» og 798 som «voksbaseret», selv om producentens eget datablad for 797 beskriver netop en voksblanding. For læseren betyder det, at «olie» i navnet er et handelsord og ikke en oplysning om indholdet.

Ordet bruges også et helt andet sted. Kunstnerhandlerne sælger oliekridt som tegneredskab, og det er ikke det samme produkt. Skal du bestille til byggepladsen, er det sikreste at bede om mærkekridt eller at oplyse varenummeret.

Hvad tagfolk bruger det til

Leverandørerne graderer kridtene efter underlag. Lyra 797 markedsføres til både tørt og vådt træ og fremhæves for høj pigmentering på ru overflader, mens 798 anføres til metal, fliser, sten, varm asfalt og beton. Der findes desuden fluorescerende udgaver, som er beregnet til optisk aflæsning i afkorterssave. På taget er den typiske brug afsætning af mål, mærker for lægter og lister, snitmærker i plader og notater direkte på materialet.

Det er værd at bemærke, hvad fagvejledningerne faktisk nævner. Icopals Tagpapbog lister værktøj til tagpaparbejde og nævner kridtsnor, ikke oliekridt. Phønix Tag Materialers monteringsvejledning for listedækning skriver, at midten af tagfladen findes og mærkes op med kridtsnor. Oliekridt optræder derimod i grossisternes egne kategorier for tagdækkerværktøj, for eksempel hos Toolster. Kridtet er altså udbredt i praksis, men det står ikke som foreskrevet værktøj i tagbranchens anvisninger, og linjerne på en tagflade slås med kridtsnor.

Markeringen går ikke af med vand

Forskellen på tavlekridt og oliekridt er, at det sidste er vandfast og kræver rensemiddel for at blive fjernet igen. Lyras egen egnethedstabel skelner mellem produkter, der er mærket aftagelige, og produkter, der ikke er. Zinkblyanten og universalblyanten er mærket aftagelige på metal, glas og plast. Oliekridt 797 og 798 er hverken mærket permanente eller aftagelige, mens en tredje type, 4940, direkte beskrives som svær at fjerne. Regn derfor ikke med, at et mærke på en synlig flade kan tages af bagefter.

Det skal du være opmærksom på

  • Sæt ikke mærket, hvor der senere skal klæbes. Tagpapbogen forudsætter, at underlaget fejes eller rengøres, og at det grundes før påsvejsning, netop for at vedhæftningen holder. Et voksmærke midt i et overlæg eller under en tape er urenhed, der ikke burde være der. Ingen af kilderne har målt, hvor meget det betyder, men mærk uden for klæbezonen, så spørgsmålet ikke opstår.
  • Undgå kridtet på færdige, synlige flader som zink, tagsten og ovenlysrammer. Markeringen er vandfast, og fjernelse kræver rensemiddel, som i sig selv kan gå ud over overfladen.
  • Bed om mærkekridt, ikke oliekridt, hvis du bestiller hos en forhandler, der også fører kunstnerartikler. De to varer har samme navn og ingen fælles anvendelse.

Se også

  • kridtsnor. Det værktøj, tagpapvejledningerne faktisk foreskriver til at slå linjer på en tagflade.
  • listedækning. Tagpapløsningen, hvor lister sættes efter en opmærkning på tagfladen.
  • selvklæbende tagpap. Her er rene klæbeflader afgørende, og markeringer bør holdes udenfor.
  • tagpapkniv. Det andet håndværktøj, der følger med opmærkningen, når banerne skal skæres.
  • skiferridsekniv. Tilsvarende redskab, hvor mærket ridses i stedet for at blive tegnet.
  • svejsepap. Materialet, som opmærkningen på tagfladen som regel handler om.

Kilder