Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

bomholder

Også kaldet galvaniseret bomholder, bomkrog

En bomholder er det beslag, der bærer tækkebommen, altså den vandrette stang eller planke, som tækkemanden står på, mens stråtaget lægges op. Holderen hægtes fast i tagets lægter eller i tækketråden, og bommen lægges op i krogen. Efterhånden som tækningen skrider frem, flyttes holdere og bom ned ad tagfladen. Tækkemænd kalder også beslaget en bomkrog.

Hvad holderen sidder fast i

Bommen er en arbejdsplatform, ikke et redskab til at presse tækkematerialet på plads. Det arbejde sker med tækkeskovl og tækkebræt, mens bommen alene bærer manden og hans grej. Det er derfor, holderens ophæng er det, faget diskuterer.

Der er to måder at gøre det på. Den ene sætter holderen under lægten, den anden lader den hænge i den kraftige tækketråd. Forskellen er ikke ligegyldig. Tækkemand Finn Guld skriver i bladet Tækkemanden i 2004, at de dengang kendte broholdere var beregnet til at sætte under lægten og derfor ikke kunne bruges, hvor der blev tækket på brandsikring, uden at man beskadigede dugen. Hans eget firma anbragte i stedet bomkrogene under den tykke tråd. Systemer, der udelukkende hænger i tråden, blev siden markedsført netop med, at man kan tække på brandsikringsdug eller plader uden at ødelægge underlaget.

Selve beslaget sælges stadig af tækkegrossister. Hos Klit Tækkeskruer står varen opført som «Galv. bomholder» uden et eneste ord om mål, bæreevne eller ophæng. Det er værd at vide, hvis man forsøger at slå ordet op hos leverandøren.

Bommen, broen og en strid der aldrig helt blev lukket

Med branchevejledningen «Pas på, når du er højt på strå» fra sommeren 2003 var der ifølge Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef enighed i branchen om, at tækkebommene skulle erstattes af 280 mm brede tækkebroer. Da brandsikringsdugen kom på markedet, kunne de daværende broer ikke monteres uden at ødelægge den, og Dansk Byggeri, TIB og Arbejdstilsynet aftalte derfor en overgangsordning, hvor bomme fortsat måtte bruges frem til og med den 31. december 2006. På branchens bindedag i 2006 var stemningen ikke god. Over 90 procent af forsamlingen opfordrede laugene til at få afgørelsen om bommene lavet om.

Så drejede sagen igen. Arbejdstilsynet gav i marts 2008 en tækkemand påbud om ikke at bruge tækkebomme på 10 gange 10 cm, fordi tilsynet fandt risiko for nedslidning af bevægeapparatet. Den 4. marts 2009 trak Arbejdstilsynet påbuddet tilbage med den begrundelse, at det ikke konkret var beskrevet, hvori risikoen bestod. I den vejledning om tækkearbejde, BFA Bygge og Anlæg har liggende i dag, nævnes «tækkebroer, bomme og tækkestole» sideordnet, og «bomme med rækværk» står som en af de mulige sikkerhedsforanstaltninger ved rygningsarbejde. Bommen blev altså ikke det forbudte redskab, dele af faget frygtede i 2006, men du møder stadig tækkemænd, der har lagt den fra sig for altid.

Ordet uden for tækkefaget

Slår du ordet op i et byggemarked, får du noget helt andet. Et bomholderbeslag i varmforzinket stål med målene 190 gange 115 mm er hos Beslagfabrikken beskrevet som noget, der holder en bom eller en planke i et hegn, for eksempel ved en hestefold. Det er samme ord om to fag. Omvendt bruger bevaringsmyndighederne slet ikke ordet. Hverken Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage eller hæftet om vedligeholdelse af stråtage nævner bom eller bomholder, for de handler om materialer og udførelse, ikke om det, håndværkeren står på.

Det skal du være opmærksom på

  • Krogen kan dreje. Finn Guld beskriver, at de oplevede en eller to gange pr. tagside, at bomkrogene drejede, så bommen og mændene skred ned ad taget, selv om de var omhyggelige med at sætte krogene i.
  • En bom er ikke i sig selv sikring mod nedstyrtning. BFA's vejledning nævner bomme med rækværk, stilladser med rækværk, tagskærme og faldhindrende udstyr fastgjort i sikker lægte, spær eller kæp som de valgbare løsninger ved rygningsarbejde.
  • Skal der tækkes på brandsikring, afgør holderens type, om underlaget bliver perforeret. Holdere til montage under lægten og holdere, der hænger i tækketråden, er ikke frit udskiftelige.

Se også

  • tækkebræt. Redskabet der banker tagfladen jævn, altså det arbejde bommen ikke laver.
  • tækkeskovl. Det andet håndredskab, tækkemanden retter fladen op med fra bommen.
  • tækketrappe. Alternativ måde at få fodfæste på det færdige stråtag.
  • tækkekæp. Kæppen på tagryggen bruges også som forankringspunkt for faldsikring.
  • lægte. Den bærende del, mange bomholdere hægtes op under.
  • fald fra højden ved arbejde på tage. Arbejdstilsynets vejledning om nedstyrtningsfare ved tagarbejde.

Kilder